Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

48 fere. Forst da blev det muligt for Enhver at benytte fine Evner paa det bedste; hvorimod nu mangt et Pund er ned- gravet under foresirevnc Former, hvilke aldrig kunne være afpassede ester de mangfoldige Localiteter. En meget beklagelsesværdig Klasse af Menncsier udgjsre Huusbcsidderne uden Jord, eller Indsidderne. Naar saa- danne Folk indtrcede i 2Egtestanden, stole de ofte alene paa den Understøttelse, de, som Fattiglemmcr, kunne vente af Sognet for dem og deres altid voxende Børneflok. Med -Tryglerie ovcrhænge de Gaardbeboerne, hvilke i 2llmindclighed kun knnne benytte Mandens Tjeneste. En Indskrænkning i saadanne utidigen stiftede 2Egtcskabcr har man derfor anseet Misiclig. *) Da disse, som sagt, meget fremsiyndes ved det Haab, Vedkommende kunne gjsre sig om Hjelp af det Offcnt- lige, har man tillige anbefalet en Revision af Fattigvæsens- Systemet, forsaavidt denne Punkt betrceffcr, saa at Doven- skabens eller Ubesindighedens uudcblivelige Folger blcve mindre følelige for vindsiibcligerc Medborgere. Nogen synderlig gunstig Virkning har Udparcelleringen ikke havt i Henseende til Kreaturers Tillæg. Om ben end har bidraget til nogen Forøgelse i Kreaturernes Antal derved, at hver Huusmand nn har en Koe, har den neppe havt no/ gen gavnlig Indflydelse paa Racernes Forædling eller Salget nf Kreaturer. Hesteopdræt kan ikke finde Sted hos Parcellisten. *) Erempler paa ubesindigen indgaaede Ægteskaber forekomme saa- vel i de høiere som i de lavere Stænder; men om det derfor var tilraadeligt at foreskrive positive Indskrænkninger heri, er dog vistnok meget tvivlsomt. Blev derimod Løsagtighed, som nu næsten ingen Skam medfører, alvorligere anseet, da vilde sikkerligen det Almindelige vinde derved.