Bevægelseslære

8 Kraft), der virker paa hver Masseenhed af Legemet. Denne Del af Kraften kaldes derfor den accelere- rende Kraft. Anv. 4. Som Exempel paa en konstant Kraft kan tjene Tyngdekraften. Den hidrører som bekjendt ! her paa Jorden fra Jordens Tiltrækning, men da Maanen formedelst sin Lidenhed i Forhold til Jorden tiltrækker med mindre Kraft, er altsaa et Legemes Vægt paa Maanen mindre end her, og Tyngdeaccelera- tionen paa Maanen bliver da ligesaamange Gange mindre end Tyngdeaccelerationen her paa Jorden, medens netop derfor Legemets Masse er den samme, enten det findes paa Jorden eller paa Maanen. § II. Arbejdets Maaling. I det følgende betragtes kun Bevægelser og Kræfter her paa Jorden. Naar en Kraft virker paa et Legeme og frem- bringer, forandrer eller standser Bevægelse i Kraftens Retning, siger man, at den udfører et vist Arbejde, der dels afhænger af Kraftens Størrelse i Kilogram, dels af, paa hvor lang en Vej af Legemets Bane Kraften har været virksom. Arbejdet voxer pro- portionalt med Kraftens Størrelse og Vejens Længde, idet f. Ex. Arbejdet fordobles, naar Kraf- tens Størrelse eller omtalte Vejlængde fordobles. Man maaler derfor det udførte Arbejde A ved at multiplicere Kraften P med den gjennemløbne Vej s, forsaavidt denne er tilbagelagt i Kraftens Retning; og har altsaa: A = P.s. (15) Det Arbejde, der udføres ved at løfte lkg 1 Meter højt, kaldes 1 Kilogrammeter (lkm).