Bevægelseslære

35 vinde Modstandene imod Bevægelsen, men dernæst behøves for at vedligeholde den. opnaaede Fart kun en Kraft, der i hvert Øjeblik er lig Modstandene. Disse kunne enten være nyttige Modstande, hvis Overvindelse netop er Maskinens Øjemed, eller skade- lige Modstande, som det ikke er Maskinens Øjemed at overvinde, men som altid findes og hidrøre fra Maski- nens Ufuldkommenhed. De skadelige Modstande, som Gnidningsmodstand, Bøjningsmodstand, Luft- modstand m. fL ville blive omtalte i det følgende. § 44. Gnidningsmodstand eller Friktion. Naar et Legeme bevæger sig paa Overfladen, af et andet, vil dette yde Modstand imod Bevægelsen, den saakaldte Gnidningsmodstand. De to Legemers Overflader have nemlig altid større eller mindre Ujævnheder, der gribe ind i hinanden og modvirke Bevægelsen. Ved de Forsøg, man har anstillet angaaende Gnidnings- modstanden, har man fundet den kjendelig forskjellig, eftersom den fremkommer ved Overgangen fra Hvile til Bevægelse eller under selve Bevægelsen. Den første er i Almindelighed størst. Ligeledes er den Modstand, der ytrer sig imod Bevægelsen af et Legeme, der ruller paa et andet, af anden Størrelse, og altid mindre, end den, der virker imod Bevægelsen af det samme Legeme, naar det glider paa det andet, idet Ujævnhederne ved den rullende Bevægelse ligesom løfte sig ud af hinanden. § 45. Den glidende Friktion. Gnidningsmod- standens Størrelse er uafhængig af Berørings- fladernes Areal og Bevægelsens Hastighed, men er afhængig af og proportional med det bevægede Legemes Tryk imod det hvilende. Forholdet mellem Gnidningsmodstand og Tryk er 3*