Bevægelseslære

rj 50 v == oo, eller at det er umuligt tilstrækkelig hurtigt at efterfylde et bundløst Kar. Sker Udstrømningen under Vand, — Aabningen siges da at være dykket, — lader det sig vise (§ 60), at Trykhøjden, som skal indføres for h i (41) og (42), bliver lig med den Højde, hvori Karrets Vandspejl ligger over det Vands Overflade, hvori Udstrømningen, sker. I Virkeligheden gjælde ikke de Ligninger, ved hvilke vi ere komne til (41) og (42), thi en Del Ar- bejde gaar tabt til at overvinde Vanddelenes Gnid“ ningsmodstand mod hinanden og mod Udløbets Be- grænsning. Derfor bliver Udløbshastigheden i Virke- ligheden ikke v, men kun v' = ft v, (43) hvor et er en ægte Brøk, der kaldes Hastigheds- koefficienten. De omtalte Gnidningsmodstande forsinke altsaa Vanddelene, hvis Hastighed bliver størst midt i Straalen. v' er da Middelhastigheden, o: den Hastighed man som Gjemiemsnit tør paaregne for samtlige Partikler. For tynde Rande i Udløbet er: ct = 0,97, ligesaa for indadtil afrundede tykke Rande. Ere derimod Randene tykke og uafrundede, eller paa- sættes en længere Tud, kan a synke til 0,82. UdstrømningsmængcLen i et Sekund bliver: M = v'.f' = av.(9f = a^.fv =— jw.fv, (44) hvor ft kaldes Udløbskoefficienten og er lig For a = 0,97, ß = 0,64, bliver ft = 0,97.0,64 ==> 0,62. For a = 0,82, <9 == 1, bliver ft — 0,82.1 =» 0,82. b) Sideaabninger: Vi bortse foreløbig fra Modstande, Kontraktioner etc.