Bevægelseslære

52 Sider, men større, naar Overfaldsaabningen f. Ex. har sine Sider i Flugt med Karrets Vægge, hvorved jo Kontraktionen paa Siderne ophører (jvnfr. Fig. 29). kan da voxe indtil 0,48. I en Overfaldsaabning sænker Vandspejlet sig henad mod Aabningen, saa at Vandhøjden. over Aabningens nederste Kant er mindre end a, nemlig lig 0,9 a å 0,75 a. Den i (46) indgaaende Stør- relse a er derfor den Dybde, hvori omtalte Kant ligger under Vandspejlet i Karret, maalt i lm Afstand fra Aabningen, thi saalangt fra Aabningen er Sænk- ningen umærkelig. For rektangulære Underfaldsaabninger (saa- ledes kaldes Aabninger, hvor Vandspejlet ikke deltager i Udstrømningen) gjælder (45), men er Aabningens Dybde stor, kan man tilnærmelsesvis sætte: h. = H — |a, der ogsaa gjælder for dybtliggende Aabninger af anden Form, som have Tyngdepunktet i Midtpunktet, f. Ex. cirkulære og elliptiske Aabninger. For rekt- angulære Underfaldsaabninger i stor Dybde er da Udløbsmængden: M = . ab Vsg’di-H^a), (47) hvor omtrent = 0,61 for fuldstændig Kontraktion, men omtrent 0,8, naar Kontraktionen er ophævet. Saasnart Aabningens Kanter blot nærme sig Side- væggene eller Bunden, voxer p betydelig, men altsaa navnlig, naar dens Kanter falde i Sidevæggene eller i Flugt med Bunden. Ligesom ved Overfalds- aabninger sænker Vandspejlet sig over Aab- ningen, saa at Trykhøjden bør maales i nogen Af- stand. fra denne.