Bevægelseslære

1. Bevægelse i Almindelighed. 4 I. Hvile og Bevægelse. Ethvert Legeme ind- tager i "Rummet en vis Plads og er i Hvile, naar dets Plads ikke forandrer sig, medens det er i Bevægelse, naar det efterhaanden indtager en ny Plads. Et Legemes Hvile eller Bevægelse er enten absolut eller relativ, eftersom man betragter dets Plads i Forhold til et Legeme, der virkelig er i Hvile, eller til et Legeme, der kun tænkes i Hvile, f. Ex. den sig om Solen og om sin egen Axe drejende Jord. 5 2. Et Legemes Bane. Naar et enkelt Punkt bevæger sig, kommer det til at indtage en Række paa hinanden følgende Stillinger, der danne en Linie eller Kurve, Punktets Bane. Naar et Legeme be- væger sig, forstaar man ved dets Bane Banen af et enkelt særligt Punkt i Legemet, f. Ex. dets Midtpunkt eller dets Tyngdepunkt. Banens Længde udmaales i Meter (1 Meter = lm = lm = 3,1862 danske Fod), og Banen kan være retlinet eller krum. 6 3. Hastighed og Acceleration. Er den gjennem- løbne Vej ligestor i flere paa hinanden følgende smaa og ligestore Tidsdele, kaldes Bevægelsen jævn, ellers ujævn. H. J. Hannover: Bevægelseslære.