Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger

203 § 27. For 1 = 0,2 bliver det bøjende Moment i et belastet Fag midt imellem to Søjler M.xte.3) = (0,0760 — 0,2 • 0,0263) pl= = 0,0707 pF ~ 14,1 pB, og midt i et belastet Felt Ms(,3) - (0,0561 + 0,2 - 0,0199) pl = 0,0601 pl-~ 16,6 plå. Dersom Søjlerne var forsynet med Charnierer foroven og forneden, vilde de bøjende Momenter blive (Side 194, Fig. 84) Me(e.b) = 0,0901 pF ~ 11.1 pF, og 1 Mxf.3) = 0,0804 pl2 ~° 12,4 pF, medens man med en ensformig fordelt Belastning over alle Fag finder Momenterne (Side 192, Fig. 83) Ms(c.s) = (0,0626 — 0,2 - 0,0369) pl2 = 0,0552 pF ~ YS pF, Mxi(.a) = (0,0298 + 0,2 ■ 0,0298) pl- = 0,0358 pF ~ wk pF. Det bøjende Moment i Søjlen er M. = 2XX = 2-0,1216-3 pF - 0,0405 pF ~ es pF. Dette Moment i Søjlen er fundet under Forudsætning af, at Pladens Inertimoment er konstant. Dersom Pladen har variabelt Inertimoment, der varierer saaledes, at det er størst i Nærheden af Søjlerne, vil Søjle- momentet kunne blive endnu større i. Ex. 2. Ifølge amerikanske Normer **) maa en Søjles mindste Sidelinie hverken være mindre end Tsl eller sh. Pladetykkelsen maa ikke være mindre end ggl. Som Exempel undersøges en Plade hvis Tykkelse er s% I, hvilende paa kvadratiske Søjler med Sidelinie 12 og med h = I. Del forudsættes, at Forholdet mellem Pladens og Søjlens Inertimomenter bestemmes som ved homogent Materiale. Man har da v 0,1216 1 + 0,667 7----12)7 (1 -U) Is *) Se § 19, hvor der fandtes et Søjlemoment Mx = $.0,202 pl3 00 Yo pl3, der fordeles paa Søjlen over og Søjlen under Pladen. ## Se f. Ex. Ruling of the Design of Flat Slab Constructions in the C of Chicago 1914.