Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger

231 § 29. naar Søjlerne i Ydervæggen liar en passende Stivhed, maa den angivne Forøgelse af 20 % til det positive Moment ved Mellemfag derfor ogsaa antages at give en rimelig Værdi af det bøjende Moment i Yderfaget i Forhold til Momentet i Mellemfaget. For at kunne bestemme Størrelsen af de bøjende Momenter i el vilkaarligt med y-Aksen parallelt Snit (Fig. 99) anbefaler Normerne at forudsætte Momenterne Mx varierende saaledes, al de for Plader uden Plinl bliver Nul i en Femtedel af Afstanden mellem de to Snit, i hvilke de største negative Momenter regnes at optræde, og for Plader med Plint i en Fjerdedel af Afstanden. For den i Fig. 99 viste Plade skulde Momentnulpunkterne herefter ligge i Afstanden j I fra C og D og - (I — c) Ira A og F. For den i Fig. 79 viste Plade uden Plint ses det imidlertid, at Momentnulpunkterne ikke afviger meget fra at være beliggende i en ret Linie, og for den i Fig. 81 viste Plade med Plint er det samme Tilfældet. Den i Normerne angivne Bestemmelse af Momenterne i el vilkaarligt Snit vil derfor ikke give særlig gode Resultater. Skønt de af Joint Committee opstillede Normer reducerer de bøjende Momenter med Faktoren 0,85, kræver disse Normer noget større Dimen- sioner end de øvrige almindeligste amerikanske Normer, hvilket frem- gaar al Tabellen*) Side 230, hvori de angivne Snit henviser til Fig. 99. Den i Tabellen opførte Koefficient k indgaar i Udtrykket for Total- momentet M, = kql (I— zc)2 • Ved Chicago Ruling er Momentkoefficienten k = 0,087 for Plader med Jernindlæg i lire Retninger og k = 0,093 for Plader med Jern- indlæg i to Retninger, medens man ved de øvrige Normer regner med samme Moment i begge Tilfælde. Da man ved Armering i lire Retninger lellere opnaar at faa Jernindlægget vilkelret paa de Snil, i hvilke Hovedmomenterne optræder, vil man faa en stivere Plade, naar Jernindlægget i lire Retninger dimensioneres efter samme Moment som Jernindlægget i to Retninger. Sikkerheden mod Brud vil sandsyn- ligvis ogsaa herved forhøjes, idet Hovedmomenterne paa en Strækning langs en Diagonal optræder som positive Momenter i Snit vinkelrette paa Diagonalen og negative Momenter i Snil parallelle med Diagonalen (Fig. 8), hvorfor der paa denne Strækning i Henhold til § 18 kræves Jernindlæg parallelt med Siderne i begge Retninger baade foroven og forneden, ialt lire Fi, for al opnaa samme Styrke, som faas med et enkelt Jernindlæg parallelt med Diagonalen forneden og et enkelt Jernindlæg vinkelret paa Diagonalen foroven, eller tilsammen to Ft. Det kan derfor synes berettiget i Overensstemmelse med Chicago Ruling at regne Moment- koefficienten /,■ lidt mindre for Plader med Jernindlæg i fire Retninger end for Plader med Jernindlæg i lo Retninger. *) For de fire første Normers Vedkommende er Tabellen angivet i Engineering Record. 1917, Nr. 10. Den sidste anbefales af Taylor and Thompson, Concrete Plain and Reinforced, New York and London, 1916, Side 547.