Om Materialprøvningens Udvikling i Norden
Og om Statsprøveanstaltens Virksomhed
År: 1909
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 185
UDK: 6201(09)
On the development of testing of materials in the north and on the work of the danish states testing laboratory in Copenhagen (english translation)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
og til Gaarden i faa Farver forestillende Løvværk, Palmer, kørende
Genier, dekorerede Vaser m. m. De billedlige Fremstillinger ere
udførte som indlagt Arbejde af farvet Cement. De ens-
artede Felter bestaa ogsaa hovedsagelig af farvet Cement, idet
dog de gule Felter have et Lag Kalkmaling ovenpaa den farvede
Cement. Hist og her findes i øvrigt blaa og røde Linier, Friser
eller Lister om Felterne.
Den nævnte gule Maling er skallet af eller sidder løs. Naar
man fugter den med Vand, kan man fjerne hele det gule Pudslag
med en Spatel, hvad der ikke lader sig gøre f. Eks. med det
sorte Pudslag efter Fugtning. Under den gule Maling ser man
mange Steder, at den gulfarvede Cement næsten har mistet sin
Farve. De billedlige Fremstillinger have for en stor Del ligeledes
mistet Farverne, rundt omkring ses den farvede Puds at være
forvitret, og overalt er Cementpudsen baade i Felterne og de
billedlige Fremstillinger fuld af Revner. Det er rimeligt at an-
tage, at disse have bidraget væsentlig til Pudsfladernes Øde-
læggelse i Tidens Løb; Vand og Snavs trængte ind i Revnerne,
og ved Vandets Frysning udvidedes de, ligesom Snavset gav
Anledning til Svampekulturer, der paa mange Maader bidroge til
Pudsens og Farvernes Ødelæggelse.
Revnerne hidrøre som bekendt fra Cementpudsens Kontrak-
tion ved Afbindingen. Ved Materialprøvningskongressen i Paris
i 1900 forelagde Prof. Henry Le Chatelier Resultaterne af en Række
af ham nogle Aar tidligere begyndte Forsøg over Formind-
skelsen af Cementmørtels absolutte Volumen ved Afbindingen,
som han han kort i Forvejen havde offentliggjort i Bull, de la
Soc. d’Encouragement 1900, pag. 54. Ved samme Kongres fore-
lagde Statsprøveanstaltens Direktør nogle ved Anstalten ud-
førte Forsøg dels til Paavisning af denne Kontraktion, dels til
Paavisning af, at Kontraktionen kunde modvirkes ved at be-
handle de pudsede Flader med Kesslers Magnesiafluat1). An-
staltens Meddelelse VI2) omhandler imidlertid ikke blot disse
Forhold, men ogsaa forskellige andre, saaledes Undersøgelser
over forskellige Cementsorters Alkalitet og Undersøgelser over,
hvorledes denne Alkalitet bedst modvirkes. Iblandt de Midler,
’) Kongresberetningens sidste Bind S. 183, Udtog af en Beretning af G. A.
Hagemann og H. I. Hannover.
2) Oversat paa Tyski »Baumaterialienkunde« 1903, Hefte 12 og 1904, Hefte 7, 8
og 11—12.