Om Materialprøvningens Udvikling i Norden
Og om Statsprøveanstaltens Virksomhed

_______~ ar 76 der prøvedes i dette Øjemed, viste Fluat sig at være bedst egnet for farvede Cementflader og virkede tillige til at gøre Pudsen tæt. Endvidere omhandler nævnte Meddelelse de Under- søgelser, som Anstalten gjorde for at finde passende Farvestoffer til Indblanding i Cementmørtel, idet som bekendt mange Farve- stoffer ødelægges ved en saadan Indblanding. Undersøgelserne bleve gjorte ved Statsprøveanstalten af et af de i Note 1 Side 75 nævnte Herrer bestaaende Underudvalg, som var valgt af Kommissionen, og dette Underudvalg lod gøre for- skellige Restaureringsforsøg paa løse Flager, deriblandt i Foraaret 1900 en større Prøve af den billedlige Fremstilling, der indeholdt 8 forskellige Slags farvet Puds. Denne Prøve taalte Sommeren igennem at staa i Solhede og Regn uden at revne, og ganske vist fik 3 af de 8 Slags farvet Puds en stor Del meget fine Revner i den paafølgende Vinter, men de 5 andre stode ude i 3 Sommeres Solskin og Regn, og to Vinteres Frost, o: i indtil ca. 50° C Varme og indtil 12 å 13° C Kulde uden at revne, og uden at de nævnte fine Revner syntes at tiltage i Antal eller Størrelse. Senere er der af Københavns Magistrat udført en Restaure- ringsprøve efter noget nær denne Metode paa selve Musæet ved den sædvanlige Indgang. Men heri opstod der snart slemme Revner. Aarsagen hertil kan være at søge forskellige Steder, f. Eks. i at Farveindblandingen har været en anden, i at der er glittet med en anden Haardhed, eller i at der ved Prøven paa den løse Flage har fundet nogen Kontraktion af Dekora- tionen Sted, uden at det er blevet bemærket ved at medføre Revnedannelse, fordi nemlig maaske selve Flagen ogsaa har trukken sig sammen. Det meget vanskelige Problem er derfor endnu ikke løst, men i alt Fald i én Retning synes der at være et paalide- ligt Resultat, nemlig ved at der er udfundet en Række holdbare Farvestoffer. g. Forsøg med delvis at erstatte Kalk i Kalkmørtel med Moler. Ved den første Forsøgsrække gik man ud fra en Mørtel med et Indhold af 8 % tørt Kalkhydrat. Som Sand benyttedes en ligelig Blanding (efter Vægt) af Normalsand og Klitsand. I den nævnte Mørtel erstattedes dernæst Halvdelen af Kalkhydratet med Moler.