Den Paa Kundskab Og Erfaring Grundede Nye Farve-Bog

med en nye Qvast i Kiedelen; naar det saa koger op, saa kommer man den udblødte Cochenille deri, og noget derefter Skedevandet, som man Hælder sagt^ud af Flasken, paa det at det Tykke, der Har sat sig paa Bunden, ikke skal følge med. Der- hos iagttager man, at det bliver siet igiennem en Netteldugs Lap, førend det bliver hældt i Kiede- len; derpaa legger man Garnet deri, efteråt Hvert Stykke i Forvejen er oprystet, og lader det under bestandig Omrøring og Omvending med en Træe- Spade koge ganske jevnt, indtil Suppen bliver ganske klar, og al Farven er trakt ind i Garvet. Derefter hænger man det op indtil het bliver koldt, siden skyller og vrier man det vel af, og Hænger det op at tørres, saa er det færdigt. Ved denne Farve maae nøie iagttages, at dertil ej tages Brønd- eller faltagtigt Brakvand, men got Regnvand eller andet ferskt Vand; og med saadant Vand maae det saavel farves som skylles. Det Tin, som skal bruges til denne Farve, kan man kiøbe hos Kande- støberne, nemlig de Spaaner, som gaacr af ved Drejningen, hvilke ere lettere at skiere; men det maae være af det beske og fineste Engelske Tin. Om Skedevandet er got, proberer man paa føl- gende Maade: Lad en Draabe deraf falde paa et Stykke Kobber, og dersom det da koger ganske frisk, ligesom naar man lader dryppe en Draabe Vand paa gloende Jern, saa er det got. Ved denne Farve kommer det meget an paa Tinnets og Skedevandets Godhed. Det er og fornødent, saa- vel ved denne, som ved andre Farver, at Garnet først