Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

Bombay, Alt blev foreslaaet, forsøgt og paabegyndt. Man talte om intet Mindre, end at omkredse .Jord- kloden, og sætte Europa i Forbindelse med San-Fran- cisco over Calcutta og Pekin. Ulykkeligviis vare Uhel- dene næsten h'gesaa talrige som Forsøgene. De Frem- gangsmaader, der fuldkomment vare lykkedes i et Stræde som det ved Calais, fandtes utilstrækkelige i de store Dybder og for de store Afstande i Oceanet. Mangfoldige uheldige Resultater have kølnet Iveren, ikke hos Ingenieurerne, hvem Erfaringen oplyser, men hos det Publicum, der leverer Capitalerne. I Stedet for de første Tiders Begejstring møde nu de klogest udtænkte og bedst studerede Planer kun Tvivl og Ligegyldighed. Man beskylder Videnskaben for at mangle Kraft eller de Lærde for Uduelighed. Have nu de Mænd, som skabte Telegraphen i Verdenshavet, ikke viist sig den Opgave voxne, de havde begyndt paa at udføre? Have de stødt paa uoverstigelige Hin- dringer? Ilave de lidte Uheld bragt Videnskaben frem? Hvad kan Telegraphen nutildags udrette? Hvilke Be- tingelser kræves der for et heldigt Resultat? Hvad Forhaabninger kan man fatte om dens Fremtid? Saa- danne Spørgsmaal frembyde sig for Øjeblikket for den offentlige Opmærksomhed, og vi ville prøve at af- handle dem. Efter tolv Aars Arbeider og Forsøg, der ikke alle have været frugtesløs«, er der Overflødighed af Docu- mentor. I Frankrig finde vi dem førte dagviis i de telegraphiske Aarbøger, et Tidsskrift, der holder Re- gister over de videnskabelige Fremskridt ved Siden af Erfaringens Kjendsgjerninger. I England have Be- retningerne fra en af den britiske Regering udnævnt