Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

91 Skade for Seien lade være upaaagtede, eller ialtsald til deres Udfyldning bruge det Gruus, som fremkommer ved Steenflagnin- gen, og som ellers maatte blandes imellem Stenene. Ligeledes har man brugt, forinden nyt Material paafortes Veien til dens Udbedring, at losne dens Overflade med Hakker, i den Formening, at det paaforte Material da lettere forbandt sig med det ældre. Dette forholder sig ogsaa ganske rigtigt; men naar Udbedringerne foretages i den rette Tid, tor hiint Forar- beide ansees som overflødigt. Kun naar der formedelst utilstræk- kelig Planering, eller ved skjodeslos Anvendelse af Udbedringsma- terialet, er fremkommen Forhøjninger i Kjorebanen, vil der til disses Bortfjernelse være Brug for Hakker. 8 80. De Tider, paa hvilke Udbedringen af en Vei, forsaavidt dens af Steenmaterial dannede Kjerebane angaaer, frembringer ben største Virkning, ere Foraaret, saasnart Veien optoer, og Efter- aaret, eller rettere hvA> der paa Landet kaldes Efterhosten, naar Vejrliget nemlig begynder at blive fugtigt. Dermed er dog ikke meent, at disse Tider skulde være de eneste, paa hvilke Veien behover at udbedres. Saasnart der viser sig en Mangel, bor den ogsaa afhjælpes, dog ingensinde uden i fugtigt Veirlig, mcd mindre Feilen siulde være af en saavan Beskaffenhed, at den kan forvolde Fare for de Veifarende; thi t saa Fald tor det fugtige Veir ikke afventes. Af denne Aarsag fordres, at Veien til enhver Tid af Aaret bor være forsynet med Reservematerial. Udbedringerne, der skulle foretages i For- og Efteraaret, ere imidlertid af en mere omfattende Natur, og især om Foraaret. Da undersøges hele Veien, og dette skeer beqyemt bed, med Li- nealen, Laterpasset og et Stikmaal at afveie, og saaledes erfare