Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

87 ligen, at Veien faaer en sijcrv, uregelmæssig Skikkelse, og om end saadant fordetmeste fan være af mindre Vigtighed i oecono- misk Henseende, seer det dog ikke godt ud og bor undgaaes, især fordi man med samme, som oftest endog med mindre Arbeide, kun med mere Roiagtighed, kan give Veien sin rette Form. Raar Kjorebanen paa nysbeskrevne Maade er banet, kan man egentlig forst sige, at Veien cr ganske færdig, og fra dette Tidspunkt begynder altsaa Omsorgen for dens Vedligeholdelse. § 77. Den brolagte Vei udfordrer saare lidet til sin Vedlige- holdelse. Dette er ganske naturligt, idet dens Overflade frem- byder forholdsviis faa Aabninger for Vandets Gjcnuemtrængen, yder Kjsretoiernes Tryk storre Modstand end en Chaussee, og derved erholder en betydelig Varighed. Stundom kan en enkelt Steen, eller endog flere paa eet Sted, synfe eller lade sig siyde ud af deres Leie, og saadanne Mangler rettes ved at sætte Ste- nene om, forsaavidt Skaden er fremstaaet formedelst Skjodesloshed ved Steenbroens Sætning; eller, naar Feilen har sin Grund i Stenenes mangelfulde Beskaffenhed, ved at sætte nye Steen i de andres Sted. Det maa da noie paasees, at Grunden ikke mangler det behørige Underlag. Uagtet en Steenbro ikke paavirkes synderligt af den Fugtig- hed, som kommer paa dens Overflade, bor den dog af andre Aarsager, navnligen i Købstæderne, for Beboernes Beqvemmelig- bed, og vel ogsaa for Sundhedens Skyld, holdes reen, og Ren- destenene tillige ryddelige. Heri bestaaer vel ogsaa Alt, hvad der kan siges om Vedligeholdelsen af en brolagt Vei; thi at lappe paa en daarlig Steenbro tor, stjondt det bruges flere Steder, ikke anbefales uden i Nødsfald, naar man til Exempel ikke kan