Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

89 fordi Deien her er noget fastere sammentrykket. Hjulene altsaa ikke have den Modstand at overvinde, som Dannelsen af et nyt Spor forvolder, og folgeligen kunne bringes i Bevægelse ved en ringere Kraft. Naar nu dertil kommer, at de Vogne, der findes paa een Egn, i Reglen have samme Sporvidde, Hjulene smalle Fælger og en Styrtning, der ofte ikke passer til nogensombelst Vei, men ialtfald ikke kan passe saaledes til alle Veie, at Hjulringenes hele Flade flutter til Veiens Overflade, folger deraf, at Sporene paa en nogenlunde befærdet Vei i vaadt Fore snart kunne naae en Dybde af 2 k 3 Tommer. I saadanne Spor samler sig Vand, der end yderligere opbløder Steenlaget. Endvidere foraarsager Stenenes Ulige Styrke, hvorved de ikke lige hurtigt consumeres, samt deres ulige Størrelse, især i harpet GrUUs, som foraarsager smaae Ujevnheder i Vejbanen (§ 67), at der foruden Sporene danne sig andre Fordybninger, hvori Vandet samler sig. Af Bandet blodgjeres Stenrne, ifølge deres Tæthed og Haardhed mere eller mindre, de oplofts, de blodgjorte eller oploste Dele losnes ved Berorelsen af Vognhjulene, blandes med den paa Veien værende Fugtighed og med den Gjodning, Kreaturene have ladet blive paa Veien nt. m., og derved avles det Dynd, man seer fremkomme paa enhver, i en vis Grad befaret Bei. Naar dette er tilstede i nogen Mængde, bedækker det hele Veifladen, gjor denne mindre modtagelig for Luftens og Solens torrende Indvirkning, Veien forbliver i en længere Tid i fugtig Tilstand, Stenene opslides hurtigere, og Veiens Vedligeholdelse bliver altsaa forbunden med storre Vanskelighed. Efter Frost, fom har gjennemtrcengt en Deel as Steenlaget, komme Stenene i Bevægelse, idet de ved den indtraadte hoiere Temperatur som udvider de imellem Stenene værende Jord- og Vanddele, losnes i deres Sammenhæng. Er Veien da fri for