Den Norske Salpeterindustri
Paa Grundlag Af Birkeland-Eydes Elektrochemiske Methode

19 ning paa Ankerløkken. Forsøgene paa V a s- m o e n paabegyndtes i september 1904. Ovnens flammerum dannes af chamottesten, gjen- nem hvis vægflader luften tilføres flammen, magnet- systemet er som jeg viste paa fig. 6. De i flammen dannede nitrøse gase undviger derefter gjennem en langs ovnens periferi anbragt afløbskanal, der, i lig- hed med flammerummet, er forsynet med ildfast udforing; denne ovn har vi nu havt i kontinuerlig drift paa forsøgsstationen i over et aar, og har med den opnaaet en saa stabil drift, at ovnen brænder i ugevis uden nævneværdig regulering og med en flamme paa ca. 300 klw. med variation paa kun nogle procent i energien. Af videre interesse kan nævnes, at ovnens ved- ligehold og udbedring er i høi grad enkel, idet de mest udsatte dele, elektroderne, kun behøver at ud- skiftes hver tredje eller fjerde uge, og den ildfaste muring hver 4de—6te maaned. Ovnens øvrige dele har den hele tid ikke trængt nogensomhelst udskiftning eller reparation og ud- viser en ligesaa stor stabilitet som et hvilketsomhelst andet elektroteknisk maskineri, som f. eks. en trans- formator el. 1. Denne ovn forevistes sommeren 1905 en række franske, tyske, engelske og schweiziske videnskabsmænd og ingeniører. Erfaringerne fra vore experimenter med disse nye elektriske flammeovne bringer os nærmest til at slutte os til de anskuelser om dannelsen af kvælstof- oxyd i lysbuer, som er fremholdte af Muthmann og Hofer i 1903 og af Nernst i 1904. Vi har god grund til at tro, at temperaturen i vore flammer, naar de ar- beider paa gunstigste maade, overstiger 2500°. Hvor-