Den Norske Salpeterindustri
Paa Grundlag Af Birkeland-Eydes Elektrochemiske Methode

22 det derimod vist sig gunstigere at anvende mindre energimængder, ca. 500—600 klw. pr. ovn. Disse ovne udviser ligesaa stor stabilitet og drifts- sikkerhed som den før beskrevne 300 klw. ovn paa Vasmoen. Fra ovnene ledes de dannede nitrøse gase til et fælles samlerør, hvorfra gaserne, der forlader ov- nene med en temperatur af 6—700°, passerer en dampkjedel, hvis damp anvendes ved den videre fa- brikation af det endelige produkt: calcium- nitrat. Efter udløbet af dampkjedlen er gasens tempera- tur reduceret til ca. 200°, hvorefter den ledes gjen- nem et kjøleapparat for videre afkjøling. Gasen kommer derpaa ind i de to store oxydations- beholdere, indvendig forsynede med syrefast ud- foring. Her foregaar oxydationen af den i ovnene dannede forbindelse: kvælstofoxyd til kvælstof- peroxyd, hvilket ledes videre ind i et absorbtions- system, hvor gasen overføres til salpetersyre. Absorbtionssystemet (Fig. 9) bestear af 2 rækker stentaarne af en indre dimension 2 x 2 x 10 m., hver række indeholdende 2 granittaarne og 2 sand- stenstaarne, fyldt med kvarts og berislede med vand respektive den dannede salpetersyre, medens det 5te taarn i hver række er fyldt med almindelig mursten og berislet med kalkmelk. Kalkmelken optager den sidste rest af de nitrøse gase og overføres til en blan- ding af calciumnitrat og calciumnitrit. Den i taarnsystemet dannede salpetersyre ledes, efter at have opnaaet en koncentration af 50 %, til en række aabne granitkar, hvor den foreløbig op- magasineres.