Den Norske Salpeterindustri
Paa Grundlag Af Birkeland-Eydes Elektrochemiske Methode

visse mikrobers medvirkning, af plante- og dyre- affald, som udgjør saagodtsom den eneste kilde for det til planternes ernæring fornødne kvælstof. Den saaledes dannede salpetersyre forbliver ikke i fri tilstand i jordbunden, men forbinder sig i samme øieblik den dannes, med sammes basiske bestand- dele: kalk, magnesia, potaske, under dannelse af salte, der afgiver sit kvælstof til planterne, efter- hvert som deres udvikling skrider frem. Da kalk er den basiske bestanddel, som i alslags jordbund forekommer i overveiende størst mængde, saa er det i virkeligheden kalknitratet, som tilfører grø- den saagodt som alt det kvælstof, der kommer os til- gode. Da paa den ene side nitratdannelsen forudsætter tilstedeværelsen i jordbunden af kvælstofholdige stoffe, af animalsk eller vegetabilsk oprindelse, og paa den anden side tilførselen af organisk gjødning (staldgjødsel og affald af forskjellig slags) i stor som i liden bedrift, vil være begrænset, saa maa man kunne opnaa et forøget udbytte ved at søge en ud- vei til at supplere den utilstrækkelige nitratdannelse i jordbunden. I saa henseende har man hidtil ude- lukkende været henvist til to stoffe: natriumnitrat og ammoniumsulfat, og disse forbruges da ogsaa i stadig voksende mængde om end ikke paa langt nær i den udstrækning, som vilde være paakrævet for at dække jordbundens underskud af kvælstof og derved bringe udbyttet op i den høide, som forøvrigt ligger indenfor mulighedens grænser. Saaledes har den bekj endte franske Agrikultur- kemiker Grandeau udtalt: Frankrigs aarlige import af chilisalpeter udgjør neppe 230.000 tons (svarende