Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ædelstene. 1009 Æg. Naar Stenen imidlertid er indfattet à jour, det vil sige saaledes, at dens Underside og- saa er ubedækket, da kan ingen Skuffelse finde Sted i denne Henseende, hvorfor ogsaa denne Indfatningsmaade hyppigst anvendes med gjennemsigtige og feilfri Stene. Vanske- ligst er det at opdage de fine Ridser, som ikke sjelden findes i Ædelstene. Man har hertil anbefalet at lægge Ædelstenen i fin Sassafras eller Anisolie og vende den om flere Gange; den i Ridserne indtrængende Olie vil bryde Lyset paa en anden Maade end Stenen, og selv den fineste Ridse vil derved kunne opdages. Dette gjælder dog kun de raa Stene, men ikke de slebne, i hvilke Ridserne allerede kunne være udfyldte ved Kunst, idet man t. Ex. skal kunne gjøre Ridser i Diamanter næsten usynlige med frisk Hvidløgsaft. De Forfalskninger, som kunne finde Sted ved den saakaldte Double- ring, have vi tidligere omtalt under Artiklen »Doubletter«. Angaaende den Vægt, som benyttes i Handelen med Ædelstene, henvise vi til Artiklen »Diamant«; hvad dér er an- ført om Værdiberegningen gjælder i Alminde- lighed ogsaa om de øvrige Ædelstene. Smaa, raa Ædelstene af forskjellig Art, blandede imellem hverandre og fra hvilke de til Slib- ning tjenlige ere udsorterede, komme i Han- delen under Navn af Ædelstensgrus; efter at være fint pulveriserede, anvendes de til Slibning af andre Ædelstene. — Handelen med Ædelstene er nu langtfra saa betydelig som tidligere, hvortil Grunden hovedsagelig maa søges i, at der allerede findes en stor Mængde Ædelstene i Europa, og at deres Antal stadig forøge^, imedens Stenene aldrig gaa over i Consumen. I den nyere Tid bar dog ogsaa den Fuldkommenhed, hvormed man nu forfærdiger uægte Ædelstene, og den store Mængde, som deraf fabrikeres, bi- draget meget dertil. Tilvirkningen af kun- stige Ædelstene sker paa forskjellige Maader, enten ved at smelte Lerjordarter i Knald- luftshede under Tilsætning af forskjellige Metalilter som farvende Midler, eller ved at bringe de i og for sig næsten værdiløse Be- standdele, hvoraf Ædelstenene bestaa, saa- som Lerjord, Talkjord, Kiselsyre, Borsyre, Fluor etc., i Berøring med hverandre i smeltet Tilstand og i de rette Forhold, eller endelig ved at udskille disse Bestanddele af luftformige Forbindelser. Det er navnlig i Paris, at man har anstillet mangfoldige For- søg i disse- Retninger, og det er ogsaa lyk- kedes at fabrikere Rubiner, Topaser, Saphi- rer og andre kostbare Ædelstene, der baade med Hensyn til Farve, Glans, Haardhed og Krystalform stemme næsten ganske overens med de tilsvarende af Naturen dannede Stene. Det er imidlertid kun meget smaa Krystaller, som man endnu har kunnet frembringe, idet der til Fremstilling af større udfordres en næsten uopnaaelig Varmegrad i længere Tid i Forbindelse med en Smeltning af store Masser paa éngang, hvorved Omkostningerne ved Tilvirkningen blive meget betydelige. Æg (Ova), T. Eier, Fr. Oeufs, E. Eggs, J. Hjortb: Varelexikon. navnlig af Høns, udgjøre en ikke uvæsentlig Handelsartikel og udføres i Mængde fra fiere Lande, især til England og Tyskland. De bestaa af en haard Skal (for største De- len kulsur Kalk) til hvilken der indvendig i slutter sig en fin Hinde, samt dernæst af ; Æghviden og Blommen. Vægten paa Hønseæg j varierer imellem 50 og 60 Gram, hvoraf Blommen udgjør 82—35 pCt., Æghviden ! 50—55 pCt. og Skallen 10—13 pCt. Æg benyttes ikke alene som et Næringsmiddel, men finde ogsaa technisk Anvendelse i flere Retninger. Den friske Æghvide benyttes undertiden til Klaring af Vine og Likører, og til samme Brug ogsaa i Sukkerkogerierne; af Bogbindere anvendes den til at give Glans paa Læderryggene af indbundne Bøger, og med Kalk giver den meget godt Kit. Den kommer ogsaa i Handelen i torret Til- stand som Albumin (s. d.) og benyttes da som Fixeringsmiddel i Tøitrykkerierne, til Fremstilling af Albuminpapir for Photogra- pher, samt som Klaringsmiddel. Blommerne anvendes i Glacélædergarveriet og komme derfor i Handelen til dette Brug, ofte skilte fra Æghviden. Tørret Ægblomme og Æg- hvide, som i denne Tilstand kan holde sig længe, kan bekvemt medtages paa lange Sø- og Landreiser; den første er en haard Sub- stants af mørkegul Farve, imedens den sidste bestaar af gullige, gummiagtige, glinsende og sprøde Korn. 1 den nyeste Tid er ogsaa Blommen bragt i Handelen i Form af et fint, gult Pulver, som er fremstillet ved Ind- dampning i Vacuum; det lader sig opbevare uforandret aarevis uden at tabe sig synder- lig. Af den haardkogte Blomme udvindes ogsaa ved Udpresning en fed Olie, Ægolie (Oleum Ovorum), hvoraf der i hver Blomme findes c. 3 Gram; den er rødliggul, har en temmelig tyk Consistents, stivner i Kulden, bliver let harsk og anvendes endnu under- tiden i Medicinen. Ægskallerne ere tid - ligere i brændt Tilstand bievne benyttede i Medicinen, men anvendes nu ikke mere. Skallerne af Struds- og Kasuaræg, som ere meget haarde, og som ogsaa undertiden komme til Europa, tjene som Drikkekar i disse Fugles Hjemlande. — Som bekjendt blive Æg let fordærvede ved at opbevares længere Tid og faa da en stinkende Lugt: Aarsagen hertil ligger i Ægskallernes Porøsitet, hvor- for ogsaa de Heste Midler til Conservering af Æg gaa ud paa at tilstoppe Skallernes Porer. Som saadanne Midler kan nævnes at lægge Æggene i Kalkmelk eller i Fedt, at overdrage Skallerne med Fedt, Paraffin, arabisk Gummi eller Stivelseklister, eller at bestryge Skallerne med en svag Opløsning af Salicylsyre i Vand. — Ifølge engelske Blade skal man i den nyeste Tid i Nord- amerika med tilfredsstillende Resultat have begyndt at fabrikere kunstige Æg ved til Fremstilling af Blommen at benytte en af Maismel, Stivelse og andre Stoffer bestaaende Deig og til Skallen Pariser Gips ; men denne Meddelelse tør dog vistnok trænge til nær- mere Bekræftelse. 64