Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Ærter. 1011 Æthrioskop. mange forskjeilige Sorter, som dog alle kunne henføres til to oprindelige Arter, nemlig 1) graa Ært eller Agerært (P. arvense) med violette Blomster og butkantede, graalig- grønne, prikkede og lidt bittert smagende Frø, og 2) Gul Ært eller Sædært, Haveært (P. sativum) med hvide Blomster og kugle- runde, i moden Tilstand gule Frø. Efter Anvendelsen kan man dele de dyrkede Ærte- sorter i Kogeærter, som dyrkes i Marken og hvoraf fortrinsvis de modne Frø anvendes, Foderærter, der dyrkes som Grønfoder, sæd- vanlig i Blandsæd, Skalærter, hvoraf man benytter de umodne Frø, og Sukkerærter, hvoraf ogsaa Bælgene bruges; det er for- trinsvis de to sidste Slags, som dyrkes i Haver. Ærter kræve en kraftig, helst af Naturen frugtbar Jordbund, men gjør ikke store Fordringer til Jordens Behandling; de udsaas saa tidlig som muligt om For- aaret, mon Udbyttet er temmelig usikkert, og kun sjelden rigeligt. 1 Td. gule Ærter veier gjennemsnitlig 211 Pd., 1 Td. graa Ærter 214 Pd. De ere i høi Grad nærende og benyttes foruden til Menneskeføde ogsaa til Foder for Kreaturer, især til Svin og Fedekvæg; Ærtehalmen bruges dels til Strøelse og dels til Faarefoder. Danmarks Ind- og Udførsel af Ærter har i de sidste 5 Aar været følgende: Indført. Udført. 1878 14,510 Tdr. 8,674 Tdr. 1879 8,333 » 7,883 » 1880 14,257 » 14,865 » 1881 9,300 » 7,625 » 1882 15,513 » 11,831 » Norges Indførsel af Ærter og Bønner var i Femaaret 1877—81 følgende: 1877.. .77,228 Hektoliter (à 1081IÌ d. Potter) 1878. ..58,440 » 1879.. . 36,514 1880.. . 55,350 1881.. . 43,864 hvilket sidstnævnte Kvantum veiede c. 6 % Mill. Pd. og ansloges til en Værdi af 763,300 Kr. Udførselen af Ærter fra Norge er kun ubetydelig. Sverig indførte i 1880 c. 79,000 Centner Ærter og Bønner til en Værdi af 502,358 Kr, og udførte 47,248 Centner v. 300,671 Kr. England indførte i 1876 c. 1,6 Millioner Cwts. Ærter til en Værdi af 702,480 Lstrl., hvoraf 1,4 M. Cwts. fra Nordamerika. I samme Aar udførte England af Landets Pro- duction 33,125 Cwts. og af fremmede Ærter 14,433 Cwts. — Det til Dyrkning af Ærter i England benyttede Areal udgjør c. 300,000 Acre (à 0,734 d. Tdr. Land). Ærug«, Æsculin, Æthiops o. fi. ®- under Ae. Æselhuder af de tamme Æsler be- nyttes især ti! Fremstilling af Pergament, af de vilde til Fabrikation af Chagrin. Æselsagurk s. Elaterium. Æther, Svovlæther, Diæthyiæiher, Vi- triolnaphta (Æther sulphuricus, Naphta Vitrioli) er en vandklar, meget tyndtflydende og meget flygtig Vædske af en behagelig, gjennemtrængende Lugt og en kølende, vin- aandig Smag, som tilberedes ved at destillere en Blanding af Svovlsyre og Alkohol. Den brænder med en stærkt osende Flamme og er overordentlig let antændelig, idet dens Damp allerede tændes, naar Vædsken endnu er i nogen Afstand fra en Flamme, og man maa derfor ved Omfyldning af Æther an- j vende den største Forsigtighed. Den for- j færdiges i det Store i chemiske Fabriker, ! sædvanlig ved at blande 1 Vægtdel Vinaand i af 90 pCt. Tralles med 2 Vægtdele concen- I treret Svovlsyre og _ophede Blandingen til ! en Temperatur af 130—140° C., ikke over denne sidste, og derefter lade Vinaand lidt efter lidt flyde til indtil 8 à 9 Dele Æther ere destillerede over. Destillatet, der har en sur Keaction, neutraliseres derpaa med For- sigtighed ved Natronlud og rystes i en rummelig Skilletragt med en mættet Kog- saltopløsning. Ved Henstand vil Ætheren udskille sig foroven, imedens Kogsaltopløs- ningen, der har optaget Vinaanden og største Delen af Vandet, vil staa som et Lag for- neden; denne tappes nu fra, og Ætheren digereres i to Dage med smeltet Chlorcal- cium, som vil borttage den sidste Best af Vand, og rectificeres derefter ved Destillation. Den vand- og spiritusfri Æther har ved 17,5° C. en Vægtfylde af 0.7185; Kogepuuc- tet er 35° C. Ved 17,5° opløse 12 Dele Vand 1 Del Æther og 35 Dele Æther 1 Del Vand. Den offlcinelle Æther til medi- cinsk Brug er ikke fuldstændig fri for Vand og Spiritus, hvorfor dens Vægtfylde er 0,725. Æther kan i ethvert Forhold blandes med Spiritus, ætheriske og fede Olier. — Æther anvendes til forskjelligt technisk Brug, navn- lig til Opløsning af Svovl, Phosphor, Kaut- schuk, Copal, Olier, etc.; ligeledes i Medi- cinen til indvortes Brug og som et Anæstheti- eum, men hertil er det nu for endel blevet fortrængt af Choroform. Æther indgaar mange chemiske Forbindelser og er et vig- tigt Opløsningsmiddel for en Mængde Stoffer, hvorfor den er af største Vigtighed for Che- mien. — 1 Del Æther og 3 Dele Vinaand give de bekjendte Hoffmannsdraaber. Æther aceticus s. Eddikeæther. — Æ. lieu/iOicus s. Benzoe. — Æ. butyricus s. Smør. — Æ. cantharidatus s. Spanske Fluer. — Æ. forinlcariiiii s. Myreæther. — Æ. inuri- atiens s. Saltæther. — Æ. nitrosus spirituo- sus s. Salpeteræthervinaand. — Æ. oeiian- thicus s. Vinbærolie. — Æ. sulphuricus s. Æther. — Æ. valerianicus s. Baldrian. Ætheriske Olier s. Olie. Æthrioskop kaldes et meget fint vi- sende Thermometer, som er fyldt med farvet Svovlsyre. 64*