Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Ærter.
1011
Æthrioskop.
mange forskjeilige Sorter, som dog alle kunne
henføres til to oprindelige Arter, nemlig 1)
graa Ært eller Agerært (P. arvense) med
violette Blomster og butkantede, graalig-
grønne, prikkede og lidt bittert smagende
Frø, og 2) Gul Ært eller Sædært, Haveært
(P. sativum) med hvide Blomster og kugle-
runde, i moden Tilstand gule Frø. Efter
Anvendelsen kan man dele de dyrkede Ærte-
sorter i Kogeærter, som dyrkes i Marken og
hvoraf fortrinsvis de modne Frø anvendes,
Foderærter, der dyrkes som Grønfoder, sæd-
vanlig i Blandsæd, Skalærter, hvoraf man
benytter de umodne Frø, og Sukkerærter,
hvoraf ogsaa Bælgene bruges; det er for-
trinsvis de to sidste Slags, som dyrkes i
Haver. Ærter kræve en kraftig, helst af
Naturen frugtbar Jordbund, men gjør ikke
store Fordringer til Jordens Behandling;
de udsaas saa tidlig som muligt om For-
aaret, mon Udbyttet er temmelig usikkert,
og kun sjelden rigeligt. 1 Td. gule Ærter
veier gjennemsnitlig 211 Pd., 1 Td. graa
Ærter 214 Pd. De ere i høi Grad nærende
og benyttes foruden til Menneskeføde ogsaa
til Foder for Kreaturer, især til Svin og
Fedekvæg; Ærtehalmen bruges dels til
Strøelse og dels til Faarefoder.
Danmarks Ind- og Udførsel af Ærter har
i de sidste 5 Aar været følgende:
Indført. Udført.
1878 14,510 Tdr. 8,674 Tdr.
1879 8,333 » 7,883 »
1880 14,257 » 14,865 »
1881 9,300 » 7,625 »
1882 15,513 » 11,831 »
Norges Indførsel af Ærter og Bønner var
i Femaaret 1877—81 følgende:
1877.. .77,228 Hektoliter (à 1081IÌ d. Potter)
1878. ..58,440 »
1879.. . 36,514
1880.. . 55,350
1881.. . 43,864
hvilket sidstnævnte Kvantum veiede c. 6 %
Mill. Pd. og ansloges til en Værdi af 763,300
Kr. Udførselen af Ærter fra Norge er kun
ubetydelig.
Sverig indførte i 1880 c. 79,000 Centner
Ærter og Bønner til en Værdi af 502,358
Kr, og udførte 47,248 Centner v. 300,671 Kr.
England indførte i 1876 c. 1,6 Millioner
Cwts. Ærter til en Værdi af 702,480 Lstrl.,
hvoraf 1,4 M. Cwts. fra Nordamerika. I
samme Aar udførte England af Landets Pro-
duction 33,125 Cwts. og af fremmede Ærter
14,433 Cwts. — Det til Dyrkning af Ærter
i England benyttede Areal udgjør c. 300,000
Acre (à 0,734 d. Tdr. Land).
Ærug«, Æsculin, Æthiops o. fi.
®- under Ae.
Æselhuder af de tamme Æsler be-
nyttes især ti! Fremstilling af Pergament, af
de vilde til Fabrikation af Chagrin.
Æselsagurk s. Elaterium.
Æther, Svovlæther, Diæthyiæiher, Vi-
triolnaphta (Æther sulphuricus, Naphta
Vitrioli) er en vandklar, meget tyndtflydende
og meget flygtig Vædske af en behagelig,
gjennemtrængende Lugt og en kølende, vin-
aandig Smag, som tilberedes ved at destillere
en Blanding af Svovlsyre og Alkohol. Den
brænder med en stærkt osende Flamme og
er overordentlig let antændelig, idet dens
Damp allerede tændes, naar Vædsken endnu
er i nogen Afstand fra en Flamme, og man
maa derfor ved Omfyldning af Æther an-
j vende den største Forsigtighed. Den for-
j færdiges i det Store i chemiske Fabriker,
! sædvanlig ved at blande 1 Vægtdel Vinaand
i af 90 pCt. Tralles med 2 Vægtdele concen-
I treret Svovlsyre og _ophede Blandingen til
! en Temperatur af 130—140° C., ikke over
denne sidste, og derefter lade Vinaand lidt
efter lidt flyde til indtil 8 à 9 Dele Æther
ere destillerede over. Destillatet, der har en
sur Keaction, neutraliseres derpaa med For-
sigtighed ved Natronlud og rystes i en
rummelig Skilletragt med en mættet Kog-
saltopløsning. Ved Henstand vil Ætheren
udskille sig foroven, imedens Kogsaltopløs-
ningen, der har optaget Vinaanden og største
Delen af Vandet, vil staa som et Lag for-
neden; denne tappes nu fra, og Ætheren
digereres i to Dage med smeltet Chlorcal-
cium, som vil borttage den sidste Best af
Vand, og rectificeres derefter ved Destillation.
Den vand- og spiritusfri Æther har ved
17,5° C. en Vægtfylde af 0.7185; Kogepuuc-
tet er 35° C. Ved 17,5° opløse 12 Dele
Vand 1 Del Æther og 35 Dele Æther 1
Del Vand. Den offlcinelle Æther til medi-
cinsk Brug er ikke fuldstændig fri for Vand
og Spiritus, hvorfor dens Vægtfylde er 0,725.
Æther kan i ethvert Forhold blandes med
Spiritus, ætheriske og fede Olier. — Æther
anvendes til forskjelligt technisk Brug, navn-
lig til Opløsning af Svovl, Phosphor, Kaut-
schuk, Copal, Olier, etc.; ligeledes i Medi-
cinen til indvortes Brug og som et Anæstheti-
eum, men hertil er det nu for endel blevet
fortrængt af Choroform. Æther indgaar
mange chemiske Forbindelser og er et vig-
tigt Opløsningsmiddel for en Mængde Stoffer,
hvorfor den er af største Vigtighed for Che-
mien. — 1 Del Æther og 3 Dele Vinaand
give de bekjendte Hoffmannsdraaber.
Æther aceticus s. Eddikeæther. —
Æ. lieu/iOicus s. Benzoe. — Æ. butyricus s.
Smør. — Æ. cantharidatus s. Spanske Fluer.
— Æ. forinlcariiiii s. Myreæther. — Æ. inuri-
atiens s. Saltæther. — Æ. nitrosus spirituo-
sus s. Salpeteræthervinaand. — Æ. oeiian-
thicus s. Vinbærolie. — Æ. sulphuricus s.
Æther. — Æ. valerianicus s. Baldrian.
Ætheriske Olier s. Olie.
Æthrioskop kaldes et meget fint vi-
sende Thermometer, som er fyldt med farvet
Svovlsyre.
64*