Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Æthylæther.
1012
øl.
Æthylæther s. Æther.
Ætsammoniak s. Salmiakspiritus,
ætsende.
Ætsbaryt s. Tuagjord.
Ætsbeitser s. Beitse.
Ætskali s. Kali, kaustisk.
Ætskalk s. Kalk.
Ætsnatron s. Soda.
Ætssten s. Kali, kaustisk.
Ætssnblimat s. Kviksølvsublimat.
0
Øiensten (Lapis divinus) tilberedes
ved at sammensmelte Kobbervitriol eller
Spanskgrønt, Alun og Salpeter under Til-
sætning af noget Campher, og derpaa hælde
Massen ud paa en Plade. Det er en hvid-
liggrøn Masse af en kølende og samrnen-
snærpende, metallisk Smag og en campher-
agtig Lugt. Den er temmelig fuldstændig
opløselig i Vand og anvendes i Medicinen
af Øienlæger. Ogsaa den hvide Zinkvitriol
benævnes undertiden Øiensten.
Øientrast (Euphrasia officinalis) er
en paa Bjerghøider og tørre Enge voxende
Plante med blaarøde eller hvidligblaa, gul-
plettede Blomster, som anvendes i Medicinen
i Øiensygdomme og imod Gulsot.
01, T. Bier,. Fr. Bière, E. Beer, Ital.
Birra, Spansk Cerveza, er en endnu i lang-
som Gjæring værende vinaandig Drik, som
fortrinsvis tilberedes af maltet Korn, i Al-
mindelighed Byg, undertiden ogsaa af Hvede,
sjeldnere af Bis og Stivelsesukker, og som
er tilsat Humle. Det adskiller sig fra Vin
derved, at det indeholder mindre Alkohol,
men mere Planteslim og bittert Extractiv-
stof, der mest fremkommer ved den tilsatte
Humle, ligesom det ogsaa sædvanlig inde-
holder meget Kulsyre, som er Aarsagen til
at det skummer. Øllets Tilberedning be-
gynder med Maltgjøringen, et Arbejde, som
vi tidligere have omtalt under Artiklen
Malt. Ved Kornets Spiring dannes af de
kvælstofholdige Stoffer i samme Diastase,
et i Vand opløseligt kvælstofholdigt Stof,
som har den Egenskab i vandig Opløsning
at kunne bevirke Omdannelsen af selv be-
tydelige Mængder Stivelse til Druesukker
eller beslægtede Sukkerarter. Ved at udrøre
Malten i Vand faar man derfor en sukker-
holdig Opløsning, en saakaldet Urt, som da
ved en vinaandig Gjæring omdannes til 01.
Strax førend Øltilvirkningen skal begynde,
knuses Malten mellem Valser og blandes
derefter med Vand til en vællingagtig Masse.
Knusningen foretages for lettere at udtrække
de opløselige Bestanddele af Malten, og de
Operationer, hvormed disse overføres i Urten,,
kaldes Indmæskningen. Dette Arbeide fore-
tages i et Kar, Mæskekarret, hvor Omrø-
ringen udføres enten ved Haandkraft med
et skovldannet Bedskab eller ved Hjælp af
Maskiner, der sædvanlig bestaa af en lodret
Axe, som forneden er forsynet med to skraat-
stillede Vinger, der naa ud til Karrets Side,
saa at de ved Axens Omdreining oprøre
Bundfaldet, imedens en faststaaende, tvers-
over Karret stillet Kam bryder Massens ro-
terende Bevægelse. Indmæskningen fore-
gaar ikke altid paa samme Maade i de for-
skj ellige Bryggerier, og som en Følge deraf
bliver ogsaa det producerede 01 af meget
forskjellig Beskaffenhed; men i ét Punkt
stemmer dog alle Indmæskningsmethoder
overens, nemlig at Blandingen af Malt og
Vand ikke maa opvarmes høiere end til 75°
C., idet Diastasen ved en høiere Temperatur
mister sin Evne til at omdanne Stivelsen til
Dextrin og Sukker. Denne Opvarmning ud-
føres nu paa to forskjellige Maader; ved
vort almindelige Hvidtøl saavelsom ved de
engelske Ølsorter Porter og Ale blandes
Malten strax med temmelig varmt Vand,
hvortil der senere tilsættes saameget ko-
gende Vand, at Blandingen faar den rette
Varmegrad; dette er Paagydnings- eller In-
fusionsmethoden. Mæsken til Baierskøl til-
bereder man derimod ved at blande Malten
med Vand, der har en saadan Varmegrad, at
Blandingen bliver c. 35° C. varm, hvorefter
man efterhaanden bringer Varmen op til 75°
ved gjentagne Kogninger af en Del af Mæ-
sken, som i dette Øiemed fyldes i en sær-
egen Kogekjedel; efter endt Kogning bringes
dernæst den kogte Mæske hver Gang tilbage
i Mæskekarret, hvorefter man ved en stadig
Omrøring tilveiebringer en ensformig Tem-
peratur i den hele Mæsk. Denne Mæske-
maade kaldes Kogningsmethoden eller De-
coctionsmethoden. Ved Vurderingen af
disse to Fremgangsmaader maa det bemær-
kes, dels at den saakaldte Diastas vel for
bestandig taber sin Evne til at omdanne