Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Æthylæther. 1012 øl. Æthylæther s. Æther. Ætsammoniak s. Salmiakspiritus, ætsende. Ætsbaryt s. Tuagjord. Ætsbeitser s. Beitse. Ætskali s. Kali, kaustisk. Ætskalk s. Kalk. Ætsnatron s. Soda. Ætssten s. Kali, kaustisk. Ætssnblimat s. Kviksølvsublimat. 0 Øiensten (Lapis divinus) tilberedes ved at sammensmelte Kobbervitriol eller Spanskgrønt, Alun og Salpeter under Til- sætning af noget Campher, og derpaa hælde Massen ud paa en Plade. Det er en hvid- liggrøn Masse af en kølende og samrnen- snærpende, metallisk Smag og en campher- agtig Lugt. Den er temmelig fuldstændig opløselig i Vand og anvendes i Medicinen af Øienlæger. Ogsaa den hvide Zinkvitriol benævnes undertiden Øiensten. Øientrast (Euphrasia officinalis) er en paa Bjerghøider og tørre Enge voxende Plante med blaarøde eller hvidligblaa, gul- plettede Blomster, som anvendes i Medicinen i Øiensygdomme og imod Gulsot. 01, T. Bier,. Fr. Bière, E. Beer, Ital. Birra, Spansk Cerveza, er en endnu i lang- som Gjæring værende vinaandig Drik, som fortrinsvis tilberedes af maltet Korn, i Al- mindelighed Byg, undertiden ogsaa af Hvede, sjeldnere af Bis og Stivelsesukker, og som er tilsat Humle. Det adskiller sig fra Vin derved, at det indeholder mindre Alkohol, men mere Planteslim og bittert Extractiv- stof, der mest fremkommer ved den tilsatte Humle, ligesom det ogsaa sædvanlig inde- holder meget Kulsyre, som er Aarsagen til at det skummer. Øllets Tilberedning be- gynder med Maltgjøringen, et Arbejde, som vi tidligere have omtalt under Artiklen Malt. Ved Kornets Spiring dannes af de kvælstofholdige Stoffer i samme Diastase, et i Vand opløseligt kvælstofholdigt Stof, som har den Egenskab i vandig Opløsning at kunne bevirke Omdannelsen af selv be- tydelige Mængder Stivelse til Druesukker eller beslægtede Sukkerarter. Ved at udrøre Malten i Vand faar man derfor en sukker- holdig Opløsning, en saakaldet Urt, som da ved en vinaandig Gjæring omdannes til 01. Strax førend Øltilvirkningen skal begynde, knuses Malten mellem Valser og blandes derefter med Vand til en vællingagtig Masse. Knusningen foretages for lettere at udtrække de opløselige Bestanddele af Malten, og de Operationer, hvormed disse overføres i Urten,, kaldes Indmæskningen. Dette Arbeide fore- tages i et Kar, Mæskekarret, hvor Omrø- ringen udføres enten ved Haandkraft med et skovldannet Bedskab eller ved Hjælp af Maskiner, der sædvanlig bestaa af en lodret Axe, som forneden er forsynet med to skraat- stillede Vinger, der naa ud til Karrets Side, saa at de ved Axens Omdreining oprøre Bundfaldet, imedens en faststaaende, tvers- over Karret stillet Kam bryder Massens ro- terende Bevægelse. Indmæskningen fore- gaar ikke altid paa samme Maade i de for- skj ellige Bryggerier, og som en Følge deraf bliver ogsaa det producerede 01 af meget forskjellig Beskaffenhed; men i ét Punkt stemmer dog alle Indmæskningsmethoder overens, nemlig at Blandingen af Malt og Vand ikke maa opvarmes høiere end til 75° C., idet Diastasen ved en høiere Temperatur mister sin Evne til at omdanne Stivelsen til Dextrin og Sukker. Denne Opvarmning ud- føres nu paa to forskjellige Maader; ved vort almindelige Hvidtøl saavelsom ved de engelske Ølsorter Porter og Ale blandes Malten strax med temmelig varmt Vand, hvortil der senere tilsættes saameget ko- gende Vand, at Blandingen faar den rette Varmegrad; dette er Paagydnings- eller In- fusionsmethoden. Mæsken til Baierskøl til- bereder man derimod ved at blande Malten med Vand, der har en saadan Varmegrad, at Blandingen bliver c. 35° C. varm, hvorefter man efterhaanden bringer Varmen op til 75° ved gjentagne Kogninger af en Del af Mæ- sken, som i dette Øiemed fyldes i en sær- egen Kogekjedel; efter endt Kogning bringes dernæst den kogte Mæske hver Gang tilbage i Mæskekarret, hvorefter man ved en stadig Omrøring tilveiebringer en ensformig Tem- peratur i den hele Mæsk. Denne Mæske- maade kaldes Kogningsmethoden eller De- coctionsmethoden. Ved Vurderingen af disse to Fremgangsmaader maa det bemær- kes, dels at den saakaldte Diastas vel for bestandig taber sin Evne til at omdanne