Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
øl. 1017 01. — Af 01 vil man ogsaa kunne vinde Brænde- vin, men dette sker ialfald aldrig med ufor- dærvet 01, da det ikke vilde kunne svare Begning; med Øllet er der nemlig foretaget flere Operationer, som ikke vilde være nød- vendige eller ønskelige, naar det kun var Hensigten at fremstille Brændevin. Dertil henhører f. Ex. Tilsætningen af Humle, som vilde være overflødig, idet Brændevinen i sig selv er holdbar; ligeledes Frasieningen, idet Destillationen godt kan udføres med selve Mæsken, uden at Urten skilles fra det Tykke, og fremdeles Kogningen, fordi det her netop kommer an paa at bevare Diasta- sens Virksomhed. Ved Mæskningen omdan- ner Diastasen nemlig Stivelsen til en Blan- ding af Sukker og Dextrin, hvilket sidste kun gjærer meget vanskeligt, hvorfor det overveiende bliver uforandret tilbage i Øllet; men i Brændevinsbrænderierne, hvor ingen Kogning anvendes, gjærer ogsaa Dextrinet bort, fordi det ved Diastasens fortsatte Virk- ning under Gjæringen omdannes til Sukker, efterhaanden som det oprindelig tilstedevæ- rende Sukker gjærer bort. I den nyere Tid er Productionen og Forbruget af 01 tiltaget i høi Grad i alle Lande, tildels som en Følge af det bedre Fabrikat, som nu tilvirkes næsten overalt imod tidligere, men dog navnlig siden man har lært at fremstille saa holdbart 01, at det kan forsendes over hele J orden uden at tage Skade. En stor Indflydelse paa Udviklingen af Ølbrygningen har den rigtige Erkjendelse af den chemiske Fremgangsmaade under Brygningsprocessen i Forbindelse med den techniske Videnskabs stadige Fremadskriden udøvet, og Antallet af de store, som oftest paaActier grundede Bryggerier er i de fleste Lande blevet større og større i de senere Aar, alt eftersom Forbruget af 01 og Ud- førselen deraf fra Productionslandene stadig har tiltaget. Med Hensyn til Productionen af 01 staar intet Land høiere end England, hvor omtrent en Ottendedel af alt det dyr- kede Land, nemlig omtrent 1,140,000 Hek- tarer (à 1,81 d. Tdr. Land), er udlagt til Dyrkning af Byg og Humle. Over 850 Mill. Kroner ere anbragte i Bryggeriforetagender, ved hvilke omtrent en halv Million Menne- sker finde daglig Beskæftigelse, og efter en anstillet Beregning consumeres der i selve Landet omtrent 6% Mill. Potter 01 daglig; Klimaets Beskaffenhed og Mangelen paa Vin gjør dette store Forbrug forstaaeligt. Skjøndt Tilvirkningen af 01 allerede har været kjendt fra de ældste Tider, begyndte man i England dog først i Begyndelsen af det 16de Aar- hundrede at anvende Humle som Tilsætning til Bygsaften, hvis Tilberedning oprindelig var en Husindustri, indtil der i den første Halvdel af det 15de Aarhundrede dannede sig et »Brygger-Compagni« i London, og i 1585 fandtes der allerede i City og West- minster 26 større Bryggerier, der tilvirkede omtrent 130 Mill. Potter 01 aarlig og snart begyndte at udføre deres Product. I Aaret 1610 anlagdes det første Bryggeri i Burton ved Trent, en lille By, som senere har vidst at indtage en ligesaa fremragende Plads i Ølindustrien som Manchester i Bomuld, Leeds i Uldstoffer, Birmingham i Jernvarer og Sheffield i Staalvarer. I Burton findes saaledes nu de kolossale Bryggerier, der til- høre Firmaerne Bass & Co., Allsop & Son, Worthington, Salt, Robinson og mange flere; alene Allsop «fe Son tilvirke daglig henved 400,000 Potter 01 i én Bygning, imedens Bass & Co. brygge et endnu større Kvan- tum i 3 Bryggerier, der tilsammen indtage et Areal af c. 70 Tdr. Land. Disse to Fir- maer tilvirke næsten udelukkende lyst 01, det saakaldte »Pale ale«, som i England sædvanlig sælges under Navn af »Bass«. Ale var oprindelig en Betegnelse for Byg- saften uden Tilsætning, medens det med Humle tilsatte 01 kaldtes Beer, og en Blan- ding af disse to Ølsorter Porter, hvilken sidste Sort oprindelig kun var en Arbeider- drik. — Ogsaa i London er Ølproductionen meget betydelig; i Aaret 1879 var der over 150 større Bryggerier i Virksomhed, der tilsammen tilvirkede henved 1200 Mill. Pot- ter 01 aarlig, hvoraf Størstedelen consume- redes i selve Byen foruden alt det 01, som indføres dertil fra Burton og Edinburgh; efter en anstillet Beregning forbruger ogsaa ethvert Individ af Londons Befolkning, Børn og Kvinder medregnede, omtrent 340 Potter 01 om Aaret. De betydeligste Londonske Bryggerier tilhøre Firmaerne Tonman, Han- bury, Buxton samt Barclay «fe Perkins, hvil- ken sidste Fabriks Bryggerkar tilsammen rumme omtrent 30 Mill. Potter. — Foruden i London og Burton findes der i England store og fortrinlige Bryggerier i mange andre Byer, saasom i Nottingham, Dorchester, Bir- mingham, Dublin etc., i hvilken sidste By navnlig maa mærkes »St. James Gates« Bryggeri, som tilhører Firmaet Guiness og som hovedsagelig kun tilvirker Porter og forsender sit Fabrikat over hele Verden. Imedens dette Bryggeri i Aaret 1820 kun afsatte c. 5 Mill. Potter 01, udgjorde Afsæt- ningen i 1840 c. 15, i 1860 c. 37, i 1870 c. 79 og i 1877 c. 158 Mill. Potter. Det bringer 3 Slags Porter i Handelen, nemlig 1) Single Stout eller Porter, der ikke lagres, men forbruges kort Tid efter Gjæringen og næsten udelukkende consumeres i Irland, 2) Double Stout, stærkt 01, der efter Om- stændighederne lagres fra 1 til 6 Maaneder, og 3) Foreign Stout, som mest er bestemt for de varmere Klimaer og lagres omtrent et Aar; det er ikke fuldt saa stærkt som det sidstnævnte, men lidt mere bittert. — Hele Englands Øludførsel beløb sig i Aaret 1870 til 1,9 Mill. £, i 1875 til 2,1 og i 1878 til 1,8 Mill. £, af hvilket sidste Beløb om- trent en Fjerdedel falder paa Udførselen til britisk Indien, en Femtedel til Australien og en Femtedel til britisk Vestindien og Guiana. I de senere Aar fortrænges de engelske svære Ølsorter næsten overalt i Orienten af de lettere tyske Ølsorter. Disse vinde forøvrigt ogsaa mere og mere Indgang i England trods deres forholdsvis høie Pris dér; men de engelske Bryggere trykke sig ved at op-