Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
øl.
1017
01.
— Af 01 vil man ogsaa kunne vinde Brænde-
vin, men dette sker ialfald aldrig med ufor-
dærvet 01, da det ikke vilde kunne svare
Begning; med Øllet er der nemlig foretaget
flere Operationer, som ikke vilde være nød-
vendige eller ønskelige, naar det kun var
Hensigten at fremstille Brændevin. Dertil
henhører f. Ex. Tilsætningen af Humle, som
vilde være overflødig, idet Brændevinen i
sig selv er holdbar; ligeledes Frasieningen,
idet Destillationen godt kan udføres med
selve Mæsken, uden at Urten skilles fra det
Tykke, og fremdeles Kogningen, fordi det
her netop kommer an paa at bevare Diasta-
sens Virksomhed. Ved Mæskningen omdan-
ner Diastasen nemlig Stivelsen til en Blan-
ding af Sukker og Dextrin, hvilket sidste
kun gjærer meget vanskeligt, hvorfor det
overveiende bliver uforandret tilbage i Øllet;
men i Brændevinsbrænderierne, hvor ingen
Kogning anvendes, gjærer ogsaa Dextrinet
bort, fordi det ved Diastasens fortsatte Virk-
ning under Gjæringen omdannes til Sukker,
efterhaanden som det oprindelig tilstedevæ-
rende Sukker gjærer bort.
I den nyere Tid er Productionen og
Forbruget af 01 tiltaget i høi Grad i alle
Lande, tildels som en Følge af det bedre
Fabrikat, som nu tilvirkes næsten overalt
imod tidligere, men dog navnlig siden man
har lært at fremstille saa holdbart 01, at det
kan forsendes over hele J orden uden at tage
Skade. En stor Indflydelse paa Udviklingen
af Ølbrygningen har den rigtige Erkjendelse
af den chemiske Fremgangsmaade under
Brygningsprocessen i Forbindelse med den
techniske Videnskabs stadige Fremadskriden
udøvet, og Antallet af de store, som oftest
paaActier grundede Bryggerier er i de fleste
Lande blevet større og større i de senere
Aar, alt eftersom Forbruget af 01 og Ud-
førselen deraf fra Productionslandene stadig
har tiltaget. Med Hensyn til Productionen
af 01 staar intet Land høiere end England,
hvor omtrent en Ottendedel af alt det dyr-
kede Land, nemlig omtrent 1,140,000 Hek-
tarer (à 1,81 d. Tdr. Land), er udlagt til
Dyrkning af Byg og Humle. Over 850 Mill.
Kroner ere anbragte i Bryggeriforetagender,
ved hvilke omtrent en halv Million Menne-
sker finde daglig Beskæftigelse, og efter en
anstillet Beregning consumeres der i selve
Landet omtrent 6% Mill. Potter 01 daglig;
Klimaets Beskaffenhed og Mangelen paa Vin
gjør dette store Forbrug forstaaeligt. Skjøndt
Tilvirkningen af 01 allerede har været kjendt
fra de ældste Tider, begyndte man i England
dog først i Begyndelsen af det 16de Aar-
hundrede at anvende Humle som Tilsætning
til Bygsaften, hvis Tilberedning oprindelig
var en Husindustri, indtil der i den første
Halvdel af det 15de Aarhundrede dannede
sig et »Brygger-Compagni« i London, og i
1585 fandtes der allerede i City og West-
minster 26 større Bryggerier, der tilvirkede
omtrent 130 Mill. Potter 01 aarlig og snart
begyndte at udføre deres Product. I Aaret
1610 anlagdes det første Bryggeri i Burton
ved Trent, en lille By, som senere har vidst
at indtage en ligesaa fremragende Plads i
Ølindustrien som Manchester i Bomuld,
Leeds i Uldstoffer, Birmingham i Jernvarer
og Sheffield i Staalvarer. I Burton findes
saaledes nu de kolossale Bryggerier, der til-
høre Firmaerne Bass & Co., Allsop & Son,
Worthington, Salt, Robinson og mange flere;
alene Allsop «fe Son tilvirke daglig henved
400,000 Potter 01 i én Bygning, imedens
Bass & Co. brygge et endnu større Kvan-
tum i 3 Bryggerier, der tilsammen indtage
et Areal af c. 70 Tdr. Land. Disse to Fir-
maer tilvirke næsten udelukkende lyst 01,
det saakaldte »Pale ale«, som i England
sædvanlig sælges under Navn af »Bass«.
Ale var oprindelig en Betegnelse for Byg-
saften uden Tilsætning, medens det med
Humle tilsatte 01 kaldtes Beer, og en Blan-
ding af disse to Ølsorter Porter, hvilken
sidste Sort oprindelig kun var en Arbeider-
drik. — Ogsaa i London er Ølproductionen
meget betydelig; i Aaret 1879 var der over
150 større Bryggerier i Virksomhed, der
tilsammen tilvirkede henved 1200 Mill. Pot-
ter 01 aarlig, hvoraf Størstedelen consume-
redes i selve Byen foruden alt det 01, som
indføres dertil fra Burton og Edinburgh;
efter en anstillet Beregning forbruger ogsaa
ethvert Individ af Londons Befolkning, Børn
og Kvinder medregnede, omtrent 340 Potter
01 om Aaret. De betydeligste Londonske
Bryggerier tilhøre Firmaerne Tonman, Han-
bury, Buxton samt Barclay «fe Perkins, hvil-
ken sidste Fabriks Bryggerkar tilsammen
rumme omtrent 30 Mill. Potter. — Foruden
i London og Burton findes der i England
store og fortrinlige Bryggerier i mange andre
Byer, saasom i Nottingham, Dorchester, Bir-
mingham, Dublin etc., i hvilken sidste By
navnlig maa mærkes »St. James Gates«
Bryggeri, som tilhører Firmaet Guiness og
som hovedsagelig kun tilvirker Porter og
forsender sit Fabrikat over hele Verden.
Imedens dette Bryggeri i Aaret 1820 kun
afsatte c. 5 Mill. Potter 01, udgjorde Afsæt-
ningen i 1840 c. 15, i 1860 c. 37, i 1870 c.
79 og i 1877 c. 158 Mill. Potter. Det
bringer 3 Slags Porter i Handelen, nemlig
1) Single Stout eller Porter, der ikke lagres,
men forbruges kort Tid efter Gjæringen og
næsten udelukkende consumeres i Irland,
2) Double Stout, stærkt 01, der efter Om-
stændighederne lagres fra 1 til 6 Maaneder,
og 3) Foreign Stout, som mest er bestemt
for de varmere Klimaer og lagres omtrent
et Aar; det er ikke fuldt saa stærkt som
det sidstnævnte, men lidt mere bittert. —
Hele Englands Øludførsel beløb sig i Aaret
1870 til 1,9 Mill. £, i 1875 til 2,1 og i 1878
til 1,8 Mill. £, af hvilket sidste Beløb om-
trent en Fjerdedel falder paa Udførselen til
britisk Indien, en Femtedel til Australien og
en Femtedel til britisk Vestindien og Guiana.
I de senere Aar fortrænges de engelske svære
Ølsorter næsten overalt i Orienten af de
lettere tyske Ølsorter. Disse vinde forøvrigt
ogsaa mere og mere Indgang i England
trods deres forholdsvis høie Pris dér; men
de engelske Bryggere trykke sig ved at op-