Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

øl. 1018 øl. tage Coneurrencen, da de isaafald vilde være nødsagede til at forandre hele Driftsmaaden. — Antallet af samtlige Bryggerier i Stor- britanien og Irland er for Tiden omtrent 30,000, og Statskassen modtager aarlig c. 8 Mill. £ i Maltskat og 2 Mill. £ for Ud- skjænkningstilladelser. Næst eft er England er Tyskland det stær- kest ølproducerende Land. Forskjellen imel- lem det engelske 01 og det, der almindelig drikkes i Tyskland, er dels at det engelske er mere bittert som en Følge af et større Humleforbrug, og dels at det indeholder mere Alkohol, hvorfor det ogsaa er mere holdbart end det tyske 01, der i Alminde- lighed maa lagres i Iskjæhlere eller opbevares i Isapparater, hvorved det bliver meget for- dyret. Imellem de engelske Bryggere skal det imidlertid være et Stridsspørgsmaal, om ikke den tyske Fremgangsmaade er at fore- trække. Productionen af 01 i hele Tyskland udgjorde i Eegnskabsaaret 1882—83 c. 39 Millioner Hektoliter (à 103 l/2 d. Potter), hvoraf Baiern leverede over 12 Mill. Hektol. Skjøndt der udføres store Kvantiteter baiorsk 01. er Baiern dog det stærkest øldrikkendo Land i hele Tyskland. I Baden og Wurtem- berg forbruges der aarlig c. 150 Potter pr. Individ, imedens der produceres c. 300 Potter pr. Individ; i hele Tyskland forbruges aarlig omtrent 38 Mill. Hektol. 01 eller omtrent 180 Potter pr. Individ. Forøvrigt synes det som om den baierske Methode, som gaar ud paa at levere mørke, dextrinrige Ølsorter, efterhaanden bliver mere og mere fortrængt i Tyskland af den bøhmiske eller Wiener- methoden. hvorved der produceres lyst. stærkt skummende, men dextrinfattigt 01. Antallet af Bryggerier er i Preussen c. 7,900, i Baiern c. 5,400, i Würtemberg over 2000, i Sachsen 630 etc.; Østerrig har ialt henved 3,200 Bryggerier. Frankrigs aarlige Ølproduction anslaas til c. 780 Mill. Potter ; Belgien tilvirker omtrent halvt saameget, og ogsaa i de Lande i Eu- ropa, som tidligere havde ingen eller ialfald kun meget faa Bryggerier, saasom Italien, Spanien, Busland, Tyrkiet etc., er der i den nyere Tid oprettet mange. — Ogsaa i Nord- amerika, hvor man tidligere indskrænkede sig til at tilvirke Ale og Porter, har man i de senere Aar mere og mere lagt sig efter at brygge efter den baierske og østerrigske Methode, og Ølbryggeriet i det Hele taget er i stadig Fremgang. I Aaret fra 1. Mai 1882 til 30. April 1883 blev der saaledes i de forenede Stater brygget 733,000 Tdr. 01 mere end i det foregaaende Aar, og i de sidste 8 Aar er den aarlige Fabrikation steget fra c. 8% Mill, til c. 17^2 Mill. Tdr. Danmark indførte i Aaret 1881 af 01 paa Flasker 27,054 Potter, hvoraf 21,931 Potter fra Tyskland, 2,199 fra Norge, 1,348 fra Eng- land, 1,057 fra S verig etc., samt af 01 paa Fustager 487,649 Pund, hvoraf c. 222 tusinde Pund kom fra Tyskland, 174 fra Norge og c. 91 tusinde Pund fra England. — Landet udførte i samme Aar af 01 paa Flasker 1,289,865 Potter, hvoraf 883,847 Potter til Tyskland, 157,858 til England, 130,000 til dansk Vestindien, 52,032 til Brasilien, 35,194 til Sverig, 21,131 til Island, 2,260 til Nord- amerika, 1,542 til Grønland etc., samt af 01 paa Fustager 740,495 Pund, hvoraf 199,561 Pund til England, 122,840 til Tyskland, 140,636 til dansk Vestindien, 109,275 til Sverig, 104,191 til Island, 58,788 til Fær- øerne, 3,156 Pund til Grønland etc. I Feinaaret 1878—1882 har Danmarks Ind- og Udførsel ialt været følgende: Indførsel. Udførsel. 1878 190,948 Potter 1,207,021 Potter 1,405,928 » 1879 212,778 » 1880 203,592 » 1,644,655 » 1881 296,102 » 1,698.414 » 1882 541,875 » 1,663,819 » Sammenlignes Gjennemsnitstallene f. Aarene 1878—80 med dem for 1880—82, viser Gjen- nemsnitsindførselen sig at være tiltagen 58 pCt. og Gjennemsnitsudførselen 18pCt. Vær- dien af det i Aaret 1881 indførte Kvantum 01 var 45,775 Kr. og af det i samme Aar udførte 01 381,703 Kroner. Ølbrygningen her i Landet var i tidligeje Tid undergiven flere betydelige Indskrænk- ninger; i Kjøbenhavn var saaledes indtil 1805 Betten til at brygge indskrænket til visse Gaardc. Loven af 9. December 1851 hævede imidlertid alle disse indskrænkende Bestemmelser, og Brygningen er nu kun underkastet (le almindelige Betingelser for borgerlig Næring. I Landdistrikterne er det en fri Industri, og de derværende Bryggerier kunne indføre og afsætte 01 til Kjøbstæderne. Paa Landet drives Brygningen som Hus- industri, men det tilvirkede Product er kun af maadelig Beskaffenhed, ligesom meget Materiale gaar tilspilde og fordærves ved den daarlige Behandling; selv i flere af Kjøb- stæderne staar Brygningen endel tilbage, imedens den derimod i Kjøbenhavn og nogle af de større Provinsbyer staar paa et høit Trin. Brygning af Baierskøl begyndtes i 1846 af Brygger Jacobsen i Kjøbenhavn, og siden den Tid er der baade her og i nogle andre Byer opstaaet flere betydelige Brygge- rier, som tilvirke denne Ølsort. I 1870 fandtes der her i Landet 258 Hovedpersoner og 326 Medhjælpere beskæftigede i Ølindu- strien, hvoraf henholdsvis 18 og 108 i Kjø- benhavn, 144 og 125 i Kjøbstæderne, og 96 og 93 paa Landet; Bryggernes Antal er imidlertid siden den Tid steget betydeligt* Som et Exempel paa, det stedse tiltagende Forbrug af Baierskøl kan anføres, at Salget af denne Ølsort alene fra Hr. Jacobsens Bryggeri Gamle Carlsberg ved Valby ud- gjorde i Tiaaret 1849—59 c. 74 tusinde Tønder, i 1859-69 c. 207 og i 1869-79 c. 536 tusinde Tønder. I det ligeledes ved Valby beliggende Bryggeri Ny Carlsberg er Productionen omtrent ligesaa stor, og den skal nu i hvert af disse 2 storartede Brygge*