Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

øre. 1019 Østerrigske Vine. rier være stegen til over 100,000 Tdr. aarlig. Desuden findes der i og ved Kjøbenhavn flere større Bryggerier, som alle tilvirke 01 af særdeles god Kvalitet, saasom det et Actieselskab tilhørende saakaldte »Kongens Bryghus«, endvidere Tuborg, Eahbeks Allé, Frederiksberg, Ravnsborg, Aldersro, Svan- holm, Rabeshave, Marstrands, Tvedes Brygge- rier o. fl. Af større og mere bekjendte danske Bryggerier kan fremdeles nævnes Albani Bryggeri i Odense, Ceres i Aarhus etc. Norge indførte i 1881 af 01 paa Flasker 16,060 Liter til en Værdi af 9,700 Kr. (Told- beløb 3,372 Kr.), og af 01 paa Fustager 11,899 Liter v. 5,700 Kr. (Told 2,023 Kr.). — I samme Aar udførtes der fra Norge ialt af i selve Landet tilvirket 01 1,543,674 Liter til en Værdi af 710,100 Kr., hvoraf c. 1,178 tusinde Liter gik til Hamborg, 132 til Eng- land, 66 til Danmark, 36 til Sverig, 35 til Holland, 24 tusinde Liter til Frankrig etc. Desuden udførtes af fremmed 01 paa Flasker 5,588 Liter. — I Femaaret 1877—81 var Udførselen af 01 fra Norge følgende: 1877.. 2.459.439 Liter. 1878.. 2,709,265 » 1879.. 1,625,867 » 1880.. 1.304,446 » 1881.. 1,543,674 » For Femaaret 1866—70 udgjorde den aar- lige Gjennemsnitsudførsel kun 236,534 Liter, og for 1856—60 kun 30.671 Liter. Sverig indførte i 1880 af Maltdrikke: paa Flasker 45,100 Kannor (à 2,7 d. Potter) v. 92,609 Kr., og paa Fustager 2,804 Centner v. 65,263 Kr. — Der udførtes i samme Aar 34,687 Kannor paa Flasker v. 69,468 Kr., samt 6 Ctr. paa Fustager v. 120 Kr. England indførte i 1876 ialt 5,104 Barrels 01 (à c. U/4 d. Øltd.) til en Værdi af 26,701 £, hvoraf 2,605 B. fra Tyskland, 1,377 fra Belgien, 572 fra Danmark etc., og udførte i samme Aar 484,919 Barrels v. 1,922,972 £, hvoraf omtrent 148 tusinde Barrels gik til britisk Indien, 106 til Australien, 26 til bri- tisk Vestindien. 25 til Sydafrika. 23 til Nordamerika, 16 til Sydamerika, 12 tusinde Barrels til Frankrig etc. Øre, Underafdeling i det scandinaviske Møntsystem; 100 Øre = 1 Krone. Ørnefjer s. Fjer. Ørnetræ, Aloe-, Agalloche-, Aquila- eller Paradistræ (Lignum Aloes eller Ag al- lochi veri) er Vedet af flere især i Bag- indien voxende Træarter. Det ægte, som slet ikke kommer til Europa og som i Ost- indien vurderes meget høit, stammer fra Aloëxyluiu Agallochuin. Dette Ved er knudret, meget harpixrigt og derfor paa mange Steder meget blødt og ligesom olieagtigt, brunt med mørkere Aarer, tungt og meget vel- lugtende. Det sædvanlige Ørneved stammer fra Aquilaria ovata eller inalaccensis, som navnlig voxer i Cochinchina, Siam, Malakka og ligeledes paa Sumatra. Det er tæt, tungt, haardt og enten graat, purpurrødt, brunt eller grønliggult ; det er dertil stribet, træv- let, noget harpixagtigt og har en aromatisk bitteragtig Smag. Naar det kastes paa ophedet Jern udflyder en Harpix, der giver en behagelig Lugt, hvorfor det mest anvendes til Røgelser og i Tyrkiet til Serailpastiller. Det forsendes sædvanlig kun i smaa Stykker af 18—21 Ctm. Længde og staar i høi Pris; den bedste Sort kaldes Caiambac eller Tambac. I det Hele taget er imidlertid disse Sorter vanske- lige at skjelne fra hverandre, og Kjendskabet til disse Træarters Oprindelse er endnu temmelig usikkert. Det i Ostindien voxendo Blindtræ (Excoecaria Agallodia), hvis Melke- saft er saa ætsende, at den endogsaa kan bevirke Blindhed, afgiver ligeledes on mere ordinair Sort Ørneved, og desuden fore- kommer der en endnu simplere Art af en rødliggrøn Farve under Navn af Calambour. Endvidere er der en Sort fra Ceylon, som i Portugal kaldes Aquila brava. Ørnestene eller Klaprestene ere mere eller mindre runde Stykker af en Lerjernsten, som indvendig ere hule og sædvanlig inde- holde en anden i det aabne Rum liggende Sten, saa at de give en klaprende Lyd, naar de rystes ; naar dette ikke er Tilfældet, kaldes de stumme Ørnestene. De findes navnlig ved Siena i Italien, men ogsaa i flere af Tysklands Bjergegne. Overtroen har til- skrevet dem eiendommelige Kræfter. Ørnevitriol s. Vitriol. Østerrigske Vine produceres i Mængde i Øvre-og Nedre-Østerrig ; endvidere i henregner man hertil Vinene fra Mähren, i Steiermark, Tyrol, Kystlandet og Krain. De I bøhmiske Vine ere allerede tidligere bievne i omtalte i en særlig Artikel; i Mähren dyr- kes der paa mange Steder baade hvide og røde Vine, hvis Kvalitet i den nyere Tid har forbedret sig, efterat man har lagt sig efter at plante bedre Druesorter; men paa faa Undtagelser nær henhøre dog alle disse Vine kun til ordinaire eller Mellemsorter, og de forbruges mest i selve Landet, som desuden ogsaa indfører endel Vin fra Nedre-Østerrig og Ungarn. — De nedre-østerrlgske Vine have stedse henhørt til Keiserstatens bedste Bordvine, selv naar man medtager Ungarn. De indeholde vel noget Syre i Overskud, men denne Syre er behagelig og forfriskende, og de have større Indhold af Alkohol end Rhinsk- vinene. De hvide Vines Farve spiller lidt i det Grønlige og minder i denne Henseende om de bedre steiriske Vine; de have den Egenskab tilfælles med Rhinskvinene, at de ved at lagres stedse udvikle en finere Aroma og Bouket. De ere overordentlig holdbare og taale ligesom Rhinskvin den længste Sø- transport uden at tage nogen Skade deraf. Det er egentlig kun med Hensyn til Han- delsvirksomhed, at Nedre Østerrig for Vin- afsætningens Vedkommende staar tilbage for Rhinlandene, da deres Produkt godt kan maale sig med disses. De bedste Sorter voxe paa den høire Donaubred i den nærmeste Omegn af Wien; til disse henhøre navnlig Kloster-Neuburger, Nussberger, Grinzinger, Weidlinger, Bisamberger etc. En ikke ringe Del af disse Vine udføres til Bøhmen, Polen og Ungarn, i hvilket sidste Land de ofte be- nyttes til at fortynde flere af de dér produ-