Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Østers. 1020 Østers. ccrede, temmelig tyktflydende Vine. Nedre- Østerrigs aarlige Vinproduction anslaas til henved 3 Millioner Eimer (à 59 d. Potter). Øvre-Øsierrig driver vel ogsaa en temmelig betydelig Vinavl i Donaudalen; men som en Følge af Beliggenheden og Jordbundsforhol- dene kan Productet langtfra maale sig med Nedre-Østerrigs hverken i Kvantitet eller i Kvalitet. — Steiermark producerer i den sydlige Del af Landet meget Vin, hvoraf flere Sorter eye af god Kvalitet, saasom Lut- tenberger, Pettauer, Marburger, Bacher etc. Steiermarks aarlige Vinproduction anslaas til IV2 Mül. Eimer. — I Krain avles der endel Vin af Mellemkvalitet ved Karst og ved Wippach, bedre Sorter i Omegnen af Capo- distria og Muja, saasom den røde Refosco og Piccolit, og den hvide Cibedin og Ribolla. — Tyroler Vinene ere ligeledes kun af Mid- delkvalitet og svare ikke til de Fordringer, som man paa Grund af de gunstige klima- tisko Forhold burde kunne stille til dem. De røde have en meget mørk, lidt blaalig Farve; de ere velsmagende, kølende og have en eiendommelig Eftersmag. Da de ikke ere holdbare, maa de consumeres unge ; selv af- tappede paa Flasker afsætte de altid endel Bundfald. De bedste vindes i Etsclidalen, og iblandt disse udmærker sig især den røde Marzemino fra Omegnen af Botzen. Desuden produceres der flere gode Vine ved Botzen, ligesom ogsaa ved Trient, Brixen, Roveredo etc. — I Dalmatien er Vin et af Landets vigtigste Producter og som oftest af god Kvalitet; de bedste Sorter, som paa Grund af deres Sødme og Fyrighed kaldes Liquori, ere Malvasier fra Ragusa, Muskat fraAlmissa, Maraschino fra Sebenico, Vugava fra Øen Brazza, Marzemino fra Teodo ved Cattaro, og Vino dolce fra Øen Pago. — De sieben- S biirgske Vine ere sædvanlig gode, men mindre søde end de ungarske; de bedste vindes i Omegnen af Birkheim og Küküllovar; des- uden ogsaa ved Karlsberg, Mühlenbach etc. I nogle Egne tilbereder man ogsaa en Aus- bruch, som skal nærme sig til Tokaieren. — De ungarske Vine ville findes tidligere om- talte i en særlig Artikel. Østers, den almindelige eller spiselige (Ostrea edulis), T. Austern, Fr. Huitres, E. Oysters, er en toskallot Muslingeart, som findes i alle den hede og tempererede Zones Have i Nærheden af Kysterne i Dybder fra 1 til over 200 Fod under Vandets Overflade; som oftest sidde de sammen, fastvoxede med den hvælvede Skal til Klipper og til hver- andre eller liggende sammen paa Ler- eller Sandbund i et stort Antal, ofte millionvis, og danne store, ikke sjelden milelange Østers- banker. Man skjelner derfor imellem Bjerg- østers, som forekomme paa stenet Grund og ansés for at være de bedste, Sandøsters og Lerøsters. Deres Næring bostaar hoved- sagelig af smaa Vanddyr og Plantedele. I Marts have de en Melkesaft i sig, og i Juni en stor Mængde Æg (1 à 2 Millioner i én Musling), hvoraf de med tynde, fine Skaller forsynede Unger fremkomme, og ved Hjælp af en klæbrig Saft fæste de sig da strax enten til andre Østers eller til den nærmeste Gjenstand, hvilken Plads de da ikke frivillig forlade igjen. For ikke at forstyrre For- plantningen er Fangsten af Østers overalt forbudt fra Begyndelsen af Mai Maaned ind- til Slutningen af Juli, i hvilken Tid de heller ikke have nogen behagelig Smag. Naar de i Ebbetiden ikke ere bedækkede af Vandet, fanger man dem med Hænderne eller af- skraber dem med en Rive; ellers fiskes de mest med store Slæbenet, som fra Baade kastes ned paa Østersbanken, ligesom man ogsaa paa mindre Dybder optager dem med en til en lang Stang befæstet Jern tang. En- del sælges vel strax efter Fangsten, men de fleste opbevares dog først i længere Tid i særlige Bassiner, som kaldes Østersparke og sædvanlig staa i Forbindelse med Havet, saa at de i Ebbetiden ere uden Vand og igjen fyldes dermed i Flodtiden. Til at have Op- sigt med disse Parke er der overalt ansat særlige Folk, som i Frankrig kaldes Ama- reilleurs. Bunden i Parkene er enten belagt med Bræder eller med Kisel eller med grovt Sand, og undertiden ledes der noget frisk Søvand derind, flere Steder ogsaa noget fersk Vand. Ved at opbevares en Tid i disse Parke forbedres Østerserne betydeligt og blive mere velsmagende. Mest yndede ere de grønne Østers, som tilveiebringes ved en særegen, meget omhyggelig Behandling. De dertil bestemte Parke, som fyldes tre Gange om For- og Efteraaret og hvori Østerserne forblive fra 1 til 3 Maaneder, blive fuldstæn- dig aflukkede fra Havet; Bunden deri maa være aldeles ren og belagt med Kisel, og de forsynes kun med frisk Vand, naar det er Fuldmaane. Jo længere overhovedet Øster- serne have ligget i Parkene, desto mere vel- smagende ere de, og i Frankrig lader man dem derfor ofte blive deri i 4—6 Maaneder, og undertiden flytter man dem ogsaa engang i Løbet af denne Tid over i andre, i længere Afstand fra Stedet beliggende Parke, hvorved deres Sundhed vel i Begyndelsen synes at lide noget, men hvorved deres Velsmag for- høies betydelig. I den nyere Tid har man forøvrigt i Frankrig gjort den Opdagelse, at en Tilstrømning af fersk Vand til en Banke forbedrer de derværende Østers meget, og man har derfor ogsaa med et godt Resultat anlagt Østersparke i større Afstand fra Havet, saasom i Nærheden af Agen ved Garonne. 1 Frankrig, som nu har over 7,000 kunstige Østersanlæg, fanges de fleste Østers i Nor- mandiet, hvor Fangsten, der varer fra 15de October til 30te April, skal udgjøre over 100 Millioner Stykker aarlig. Endvidere fanges der mange Østers ved Rochelle, Rochefort, Ré, St. Brieux og flere Steder, men særlig berømte ere de grønskjæggede Østers fra Marennes ved Bredderne af Seudrefloden, som alene skulle give et aar ligt Udbytte af 3 Millioner Francs. Der findes her storartede Anstalter, som dog ikke drive Østersavl, men som hovedsagelig ere indrettede paa at fede og forædle unge Østers, som ere indkjøbte