Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Østers. 1021 østers. fra andre Steder, især fra Bretagnes Kyster. Allerede for flere hundrede Aar tilbage i Tiden anlagdes der i denne Hensigt i Ma- rennes saakaldte »Claires« eller Beholdere med Havvand, som ere omgivne af Jordvolde og indbyrdes forbundne med hverandre ved Trærør. Bunden af disse Beholdere bestaar af en fed, rødlig Lerart, hvorpaa de unge Østers lægges, efter først at være omhygge- lig rensede udvendig, og de holdes da heri flere Maaneder, imedens Vandet kun en sjel- den Gang fornyes ; Skjægget antager daefter- haanden en grønlig Parve, der sandsynligvis hidrører fra, at der udvikler sig en Mængde mikroskopiske, grønne Alger. Por imidlertid at fremkalde den grønne Parve hurtigere, skal man have fundet paa at holde Dyrene i Vand, hvori der er opløst Spanskgrønt, hvor- ved Parven vel bliver noget forskiellig og strækker sig over hele Dyret; men af al- mindelige Kjøbere bemærkes dette sædvanlig ikke. Da Dyrene imidlertid optage endel af dette giftige Stof, kan der meget let ind- træde Forgiftningstilfælde efter Nydelsen af saadanne Østers. Østersavlen i Frankrig skal forøvrigt være aftagen endel i de senere Aar. — De engelske Østers, som i Almindelighed anses for at være de bedste af alle, ere i Regelen mindre, men mere velsmagende end mange andre og navnlig end de holstenske, og i det Hele taget ere de største Østers langtfra stedse de bedste. I England drives Østersfiskeriet ved mange af Landets Kyster, navnlig i Essex, Kent, langsmed hele den sydlige Kyst og ved Kysten af Wales. Ved Irland findes der ogsaa mange Østers, af hvilke de fra Carlingford ansés som de bedste. Bankerne i Prith of Forth i Nær- heden af Edinburg ere meget værdifulde, ligesom ogsaa de ved Canaløerne, navnlig Jersey, give et betydeligt Udbytte. Ogsaa i England anvender man den samme Prem- gangsmaade som i Frankrig med Hensyn til Fedningen og Forædlingen af Østers i Parke, og næsten hele den uhyre Mængde, som bringes til London, ere behandlede paa denne Maade. De smaa ægformede, hvælvede Østers, som ere kjendte næsten i alle Lande under Navn af Natives, og som i London ansés for at være de bedste af alle, bringes saaledes alle dertil fra de kunstige Parke ved Whit- stable, Rochester, Milton, Colchester og Burnham, hvilke sidste vurderes høiest. Der consumeres i London en umaadelig Mængde Østers, thi uagtet deres høie Pris nydes de dog almindelig baade af Mellemklassen og af de lavere Klasser; Byens aarlige Forbrug anslaas af Mc. Culloch til 30,000 Bushels (à c. 2 danske Skjæpper) Natives og c. 100,000 Bushels af andre Sorter. I Edinburg og Leith antager man, at der daglig fortæres 7,350 Stykker, og den aarlige Udførsel af Østers alene fra Øen Jersey skal udgjøre over 200,000 Bushels, hvoraf mange sendes til London. Østersavlen paa Sydsiden af Themsen beskæftiger over 3,000 Mennesker, som arbeide for en af flere hundrede Med- lemmer bestaaende særlig Korporation, der driver Østersfiskeriet med over 100 mindre Fartøier, hvert af 12 à 14 Tons Drægtighed. — De hollandske Østers ere de saakaldte Lerøsters og høre ikke til de mest søgte; de bedste fanges ved Vliessingen og Middel- burg i Zeeland. Belgien har store Østers- banker ved Ostende, hvor man driver Fed- ningen af disse Dyr til en høi Grad af Fuld- kommenhed og hvor man med et heldigt Resultat har anlagt flere store Banker efter fransk Mønster; en Mængde Østers bringes hertil fra de engelske Kyststeder, renses om- hyggeligt og opbevares i Parke, som daglig forsynes med frisk Havvand. — I Slesvig fanges der især mange Østers ved Øen Sylt; til Nordtyskland kommer der navnlig mange fra de holstenske og jydske Kyster, men ogsaa endel Ostende- og Colchesterøsters. — Ved Norges sydlige Kyster findes der mange Østers, men de forekomme ogsaa helt opad Vestkysten, imedens der dog i det Hele taget ikke findes større Østersbanker ved de norske Kyster; Udbyttet skal ogsaa i de senere Aar være aftaget meget som en Følge af at Fiskeriet i mange Aar har været drevet paa Rov. Ved Stavanger, Arendal og i Christi- ania!] orden har man i den nyere Tid gjort Forsøg med kunstig Østersavl, men Udbyttet skal endnu ikke have været tilfredsstillende. — I Danmark fiskes der en ikke ringe Mængde meget gode Østers ved Kysterne af Nørrejylland, og navnlig i Limfjorden, hvor der tidligere ingen fandtes; først da Fjorden var kommen i Forbindelse med Vesterhavet, efterat den Landstrimmel, som adskilte den derfra, var bleven gjennembrudt i Aaret 1825, indfandt der sig efterhaanden Østers, som kom Øst fra. Et rationelt Fiskeri af disse Dyr blev dog først paabegvndt for omtrent 30 Aar siden, og senere har Udbyttet stadig været i Tiltagende; imedens der saaledes i 1860 kun fiskedes c. 150,000 Østers i Lim- fjorden, var Udbyttet en halv Snes Aar senere stegel, til c. 1V2 Million. Det danske Østersfiskeri er et Regale, som bortforpagtes af Domainebestyrelsen. — De bedste Østers i Europa skulle dog være de saakaldte Pæle- østers fra Triest og Arsenaløsters fra Ve- nedig; fremdeles ogsaa de slesvigske Depu- tatøsters, som især komme fra Husum, hvorefter følge de engelske Colchester- østers. I Nordamerika, hvor Østersfiskeriet drives efter en storartet Maalestok, er Baltimore Hovedmarkedspladsen for denne Vare. I 1879—80 indkom der alene til denne By i Saisonen, der varer fra September til Mai, ikke mindre end 9,543 Fartøier ladede med ialt 7 V4 Million Bushels Østers, og endvidere med forskjellige Dampskibe 25,000 Bushels. som udelukkende vare bestemte for Byens Hoteller og Restaurationer. Af det først- nævnte Kvantum bleve 33/4 Mill. Bushels nedpakkede i raa Tilstand og forsendte i Tønder, imedens 23/4 Mill. Bushels bleve pakkede i hermetisk lukkede Daaser til For- sendelse over hele Verden. Alene denne For- retning giver Byen en betydelig Virksomhed,