Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Acaeietræet.
3
Acetometer.
farve Huder sorte og forsendes til Europa i
smaa Blærer af c. Vs Ponds Vægt. En rin-
gere Sort tilberedes af Træets Blade. Den
uægte A., ogsaa kaldet tysk A., er den ind-
dampede Saft af almindelige Slaaenbær, som
tidligere vare officinelle under Navn af Acacie-
frugter. Den forekommer i haarde, tørrede
Tavler af brunrød Farve, har en syrlig,
blommeagtig, snærpende Smag og benyttes
hyppig til Forfalskning af den ægte A.
Acaeietræet voxer i Nyholland, Afrika
og Amerika og henhører til Mimosernes gummi-
holdige Familie. Af Acacia Verek udvindes
den arabiske Gummi; af A. gummif era en
Gummi, som har Lighed med Mastix; af A.
Catechu en inddampet, adstringerende Saft,
som anvendes i Lægevidenskaben samt til
Farvning og Garvning (ae Catechu); A. Verek
tilligemed andre Acaciearter, t. Ex. A. vera
levere foruden arabisk Gummi ogsaa den saa-
kaldte Senegalgummi. Alle disse Gummier
udflyde af Træernes Stammer. Vedet af den
ægte A., A. vera, som voxer ved Floden Se-
negal i Vest-Afrika samt i Vestindien, er
mahognibrunt, tungt og meget varigt, hvor-
for det hyppig anvendes til Skibsbygning.
Paa Cuba kaldes det Sabucu, og i England
Savico eller Savacu. Den uægte A., ogsaa
kaldet amerikansk Slaaentorn, Eobinia pseu-
doacacia, voxer vildt saavel i Amerika som i
mange Egne af Europa og afgiver ligeledes
et fast, seigt og varigt Vpd al gulgrøn, glin-
sende Farve, som kan gives en god Politur
og beitses i allo Farvenuancer; dog er det
mere tilbøieligt til at revne end Vedet af
den ægte A. Det anvendes meget til Skibs-
bygning i Amerika, ligesom ogsaa tilDreier-
og Stolemagerarbeide. I Frankrig fældes
Træet sædvanlig hvert tredie eller fjerde Aar
og benyttes da til Humlestænger, Vinranke-
pæle etc., ligesom det ogsaa paa Grund af
sin Styrke ogBøielighcd anvendes tilTønde-
baand og Skibsnagler. Ogsaa som Farve-
materiale har dette Ved Betydning, idet del-
af samme udvindes en smukkere gul Farve
end af Fustiktræ. Ligeledes tilberedes en
gul Farve af Træets Blomster.
Acadières, s. Hasselnødder.
Acaja, Fr. Prunes de Montbain, er Frug-
ten af det i Ostindien og Sydamerika voxende
Mombintræ (Spondias M.); den benyttes i
Medicinen, ligesom der ogsaa deraf kan til-
beredes en berusende Drik. Vedet af dette
Træ er af rødlig Farve, meget let og blødt,
og benyttes i England til Flaskepropper.
Acajoitharpix eller Cashewgummi
udvindes af det vestindiske og brasilianske
Cashew eller Nyretræ (Anacardium occiden-
tale), som afgiver det hvide Mahogni- eller
Acajoutræ (se Mahogni). Den forekommer i
langagtige, haarde, gule og gjennemsigtige
Stykker, som vanskelig lade sig opløse i
Munden og klæbe fast til Tænderne; den be-
nyttes til Lakering af Meubler, men er sæd-
vanlig fuld af Sprækker og Luftblærer. Den
af A. occidentale ved Indsnit i Stammen ud-
flydende Saft, der ligner Kirsebærgummi,
benævnes Gummi Acajou og kommer fra
Brasilien.
Acajounedder, Anacardier eller Eie-
phantlus (T. Merknüsse, Elephantenläuse) ere
de nyredannede Frugter af to forskjellige Træ-
sorter. De ostindiske, som ogsaakaldesMalak-
kabønner, hidrøre fra det ægte Acajoutræ (Se
mecarpus Anacardium) og ere hjerteformede,
noget fladtrykte og glinsende sortebrune;
de vestindiske eller Cajou voxe paa det vest-
indiske Nyretræ (Anacardium occidentale) og
ere mindre flade og hjerteformede, men for-
øvrigt omtrent af samme Udseende. Imellem
Skallen og Kjærnen Andes en sortebrun, tyk,
meget skarp Vædske, Cardo! der senere ind-
tørres til en Harpix og benyttes til Sort-
farvning af Bomuld, til Kattuntrykning og
som Mærkeblæk paa forskjellige Tøier. Kjær-
nerne ere i frisk Tilstand spiselige og smage
omtrent som Mandler. Af Frugten udvindes
desuden Anacardsyre, ,en hvid, krystallinsk
Masse, som er opløselig i Alkohol og Æther,
men ikke i Vand. Card o I er en klar, let
stivnende, gul eller brunrød olieagtig Vædske,
som benyttes i Medicinen istedetfor spanske
Fluer som Vesicans (af Anacard. occident.)
eller Pruriens (af A. orient.). Det er hoved-
sagelig de ostindiske Frugter, som forsendes
til Europa over London og Amsterdam.
Acajoutræ s. Mahognitræ.
Acanatræ, en fin, mørkerød Træsort,
som kommer fra Ostindien.
Acapn, en brasililansk Træsort fra Pro-
vinsen Para, anvendes til Vandbygnings-
arbeider og til Vaaningshuse.
Ac ar nag-il in ni i er den forhærdede,
aromatisk lugtende, harpixagtige Saft af
Bladene og Kødderne af Atractylis gunmiifera,
som voxer i Grækenland og ved Middelhavet.
Den anvendes undertiden i Medicinen til
Plastre ligesom Mastix.
Acaroidharpix, Botanybayharpix
eller gul Gummi stammer fra en australsk
Plante, der endnu ikke kan angives med Sik-
kerhed. Den bedste Sort ligner Gummigut,
er harpixglinsende, har et muskelagtigt
Brud, en krydret, sammensnærpende Smag
og en behagelig Lugt, naar den brændes.
Den er ikke opløselig i Vand, men kun i Al-
kohol, Ætlier eller ætsende Alkalier. Af
denne Gummi kan fremstilles Pikrinsyre, som
den indeholder i rigeligt Maal, ligesom man
ogsaa deraf kan udvinde Benzol, Benzoë og
Canelsyre. Den føres sædvanlig til Europa
over London.
Accis er en Benævnelse for Paraguay-Tho.
Acephala er Muslinger.
Acer s. Ahorn.
Acetas, Acetater, kaldes de eddikesure
Salte. — A. ammonici s. Ammoniakvand, ed-
dikesurt. — A. bariticus eller baricus s. Tung-
spath. — A. kalicus s. Kali, eddikesur.
Acetin s. Glycerin.
Acetometer, et Instrument til at be-
stemme Styrken af Eddikesyre uden Veining.
Syren farves rød med Lakmus, tilsættes der-
paa et vist Quantum Salmiakspiritus af en
bestemt Styrke, hvorefter den røde Farve vil
forandres til blaa. De paa Glasset anbragte
Ciffere ville da angive Eddikesyrens Styrke,
men en nøiagtig Fremstilling af Ammoniak-
1*