Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Acaeietræet. 3 Acetometer. farve Huder sorte og forsendes til Europa i smaa Blærer af c. Vs Ponds Vægt. En rin- gere Sort tilberedes af Træets Blade. Den uægte A., ogsaa kaldet tysk A., er den ind- dampede Saft af almindelige Slaaenbær, som tidligere vare officinelle under Navn af Acacie- frugter. Den forekommer i haarde, tørrede Tavler af brunrød Farve, har en syrlig, blommeagtig, snærpende Smag og benyttes hyppig til Forfalskning af den ægte A. Acaeietræet voxer i Nyholland, Afrika og Amerika og henhører til Mimosernes gummi- holdige Familie. Af Acacia Verek udvindes den arabiske Gummi; af A. gummif era en Gummi, som har Lighed med Mastix; af A. Catechu en inddampet, adstringerende Saft, som anvendes i Lægevidenskaben samt til Farvning og Garvning (ae Catechu); A. Verek tilligemed andre Acaciearter, t. Ex. A. vera levere foruden arabisk Gummi ogsaa den saa- kaldte Senegalgummi. Alle disse Gummier udflyde af Træernes Stammer. Vedet af den ægte A., A. vera, som voxer ved Floden Se- negal i Vest-Afrika samt i Vestindien, er mahognibrunt, tungt og meget varigt, hvor- for det hyppig anvendes til Skibsbygning. Paa Cuba kaldes det Sabucu, og i England Savico eller Savacu. Den uægte A., ogsaa kaldet amerikansk Slaaentorn, Eobinia pseu- doacacia, voxer vildt saavel i Amerika som i mange Egne af Europa og afgiver ligeledes et fast, seigt og varigt Vpd al gulgrøn, glin- sende Farve, som kan gives en god Politur og beitses i allo Farvenuancer; dog er det mere tilbøieligt til at revne end Vedet af den ægte A. Det anvendes meget til Skibs- bygning i Amerika, ligesom ogsaa tilDreier- og Stolemagerarbeide. I Frankrig fældes Træet sædvanlig hvert tredie eller fjerde Aar og benyttes da til Humlestænger, Vinranke- pæle etc., ligesom det ogsaa paa Grund af sin Styrke ogBøielighcd anvendes tilTønde- baand og Skibsnagler. Ogsaa som Farve- materiale har dette Ved Betydning, idet del- af samme udvindes en smukkere gul Farve end af Fustiktræ. Ligeledes tilberedes en gul Farve af Træets Blomster. Acadières, s. Hasselnødder. Acaja, Fr. Prunes de Montbain, er Frug- ten af det i Ostindien og Sydamerika voxende Mombintræ (Spondias M.); den benyttes i Medicinen, ligesom der ogsaa deraf kan til- beredes en berusende Drik. Vedet af dette Træ er af rødlig Farve, meget let og blødt, og benyttes i England til Flaskepropper. Acajoitharpix eller Cashewgummi udvindes af det vestindiske og brasilianske Cashew eller Nyretræ (Anacardium occiden- tale), som afgiver det hvide Mahogni- eller Acajoutræ (se Mahogni). Den forekommer i langagtige, haarde, gule og gjennemsigtige Stykker, som vanskelig lade sig opløse i Munden og klæbe fast til Tænderne; den be- nyttes til Lakering af Meubler, men er sæd- vanlig fuld af Sprækker og Luftblærer. Den af A. occidentale ved Indsnit i Stammen ud- flydende Saft, der ligner Kirsebærgummi, benævnes Gummi Acajou og kommer fra Brasilien. Acajounedder, Anacardier eller Eie- phantlus (T. Merknüsse, Elephantenläuse) ere de nyredannede Frugter af to forskjellige Træ- sorter. De ostindiske, som ogsaakaldesMalak- kabønner, hidrøre fra det ægte Acajoutræ (Se mecarpus Anacardium) og ere hjerteformede, noget fladtrykte og glinsende sortebrune; de vestindiske eller Cajou voxe paa det vest- indiske Nyretræ (Anacardium occidentale) og ere mindre flade og hjerteformede, men for- øvrigt omtrent af samme Udseende. Imellem Skallen og Kjærnen Andes en sortebrun, tyk, meget skarp Vædske, Cardo! der senere ind- tørres til en Harpix og benyttes til Sort- farvning af Bomuld, til Kattuntrykning og som Mærkeblæk paa forskjellige Tøier. Kjær- nerne ere i frisk Tilstand spiselige og smage omtrent som Mandler. Af Frugten udvindes desuden Anacardsyre, ,en hvid, krystallinsk Masse, som er opløselig i Alkohol og Æther, men ikke i Vand. Card o I er en klar, let stivnende, gul eller brunrød olieagtig Vædske, som benyttes i Medicinen istedetfor spanske Fluer som Vesicans (af Anacard. occident.) eller Pruriens (af A. orient.). Det er hoved- sagelig de ostindiske Frugter, som forsendes til Europa over London og Amsterdam. Acajoutræ s. Mahognitræ. Acanatræ, en fin, mørkerød Træsort, som kommer fra Ostindien. Acapn, en brasililansk Træsort fra Pro- vinsen Para, anvendes til Vandbygnings- arbeider og til Vaaningshuse. Ac ar nag-il in ni i er den forhærdede, aromatisk lugtende, harpixagtige Saft af Bladene og Kødderne af Atractylis gunmiifera, som voxer i Grækenland og ved Middelhavet. Den anvendes undertiden i Medicinen til Plastre ligesom Mastix. Acaroidharpix, Botanybayharpix eller gul Gummi stammer fra en australsk Plante, der endnu ikke kan angives med Sik- kerhed. Den bedste Sort ligner Gummigut, er harpixglinsende, har et muskelagtigt Brud, en krydret, sammensnærpende Smag og en behagelig Lugt, naar den brændes. Den er ikke opløselig i Vand, men kun i Al- kohol, Ætlier eller ætsende Alkalier. Af denne Gummi kan fremstilles Pikrinsyre, som den indeholder i rigeligt Maal, ligesom man ogsaa deraf kan udvinde Benzol, Benzoë og Canelsyre. Den føres sædvanlig til Europa over London. Accis er en Benævnelse for Paraguay-Tho. Acephala er Muslinger. Acer s. Ahorn. Acetas, Acetater, kaldes de eddikesure Salte. — A. ammonici s. Ammoniakvand, ed- dikesurt. — A. bariticus eller baricus s. Tung- spath. — A. kalicus s. Kali, eddikesur. Acetin s. Glycerin. Acetometer, et Instrument til at be- stemme Styrken af Eddikesyre uden Veining. Syren farves rød med Lakmus, tilsættes der- paa et vist Quantum Salmiakspiritus af en bestemt Styrke, hvorefter den røde Farve vil forandres til blaa. De paa Glasset anbragte Ciffere ville da angive Eddikesyrens Styrke, men en nøiagtig Fremstilling af Ammoniak- 1*