Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Aceton. 4 Acrolein. vand af en bestemt Styrke er ikke uden Vanskelighed. Aceton, Eddikeaand, Eddikealkohol, Oenylalkohol (Spiritus pyroaceticus) tilbere- des i de chemiske Fabriker ved tør Destillation af et eddikesurt Salt, f. Ex. Blysukker, og senere Beatification af Destillatet. Det er en tynd, farveløs eller lidt gulagtig Vædske af en lidt sveden, ætheragtig Lugt og brændende, men strax efter kølende Smag: den er let antændelig og dens specifiske Vægt er 0,792. Den benyttes i Medicinen, især imod Lunge- sygdomme, og indgaar Forbindelse med flere andre Stoffer, saasom Alkalier, hvorved der fremkommer forsig ellige Salte og Dobbelsalte, der ere vigtige for Chemien, t. Ex. Chrom- og Bromeddikesyrer. Sammen med Aceton dannes en anden farveløs vellugtende Vædske, som kaldes Metaceton. Acetonsyre er en For- bindelse af Aceton med Myresyre. Acetoilin, en af Ammoniak og Aceton tilberedt, urinlugtende Vædske med en bræn- dende Smag. Den reagerer alkalisk, men an- vendes ikke meget. Acetum s. Eddike. — A. Allii s. Hvidløg. — A. antihysterieum s. Modereddike. — A. antimephitieum s. Pesteddike. — A. aroma- tieum s. Krydereddike. — A. antiseptieum s. Køvereddike. — A. chalybæatum s. Jerntinc- tur, eddikesur. — A. camphoratum s. Cain- phereddike. — A. Colchicum s. Tidløs. — A. concentratum s. Eddike. — A. destillatum s. Eddiko. — A. Digitalis s. Fingerbølurt. — A. Dracunculi s. Estragoneddike. — A. empyreu- matieum s. Træeddike. — A. Lavandulæ s. Lavendeleddike. — A. lignorum s. Træeddike. — A. Liliorum convallium s. Lillekonval. — A. Myrrhæ s. Myrrhaeddike. — A. plumbieum s. Blyeddike. — A. Rubi idøei, s. Hindbær- eddike. — A. Rutæ s. Budeeddike. — A. Saturninum s. Blyeddike. — A. Scillæ eller squillitieum s. Strandløgeddike. Acetylsyre s. Eddikesyre. Aceyta ameria, en mørkegrøn Harpix, kommer fra Nordamerika. Den har en bitter Smag, er let opløselig i Vinaand og har ved at brændes en aromatisk, terpentinagtig Lugt. Den anvendes som Lægemiddel for gamle Saar. Acliarratræ, en meget fast Træsort fra Vestindien, benyttes navnlig i England til Udskæring af Kattun-Trykforme. Achia, Achiar, Asia (Astchia Bamboes eller magna), kaldes forskjeUige i skarp Cocos- eddike, Peber og andre Bryderier nedlagte Frugter og Planter, særlig de unge Skud af Bambusrøret, Melonskiver, Bønner, Eødder etc. De forsendes i Glas eller Lerkrukker fra Persien, hvorfra den bedste Sort erholdes, samt fra China, hvor de udgjøre en ikke uvigtig Handelsartikel. Achillea Millefolium s. Røllike. Acidimeter s. Acetometer. Acidum s. Syrer. — A. aceticum s. Eddikesyre. — A. anemonieum s. Anemonsyre. — A. anilotinieum s. Indigo. — A. arsenisieum s. Arsenik. — A. arsenicosum s. Arsenik. — A. benzoicum s. Benzoesyre. — A. borasieum eller borieum s. Borax. — A. borussieum s. Blaasyre. — A. butyrieum s. Smør. — A. ca- prinieum s. Smør. — A. carbonicum s. Kulsyre. A. cinchotannicum s. Chinasyre. — A. citri- eum s. Citronsyre. — A. coccotannicum s. Kino. — A. crotonicum s. Granatini. — A. ellagicum s. Gallussyre. — A. filicicum s. Bregnerod. — A. formicicum s. Myresyre. — A. gallieum s. Gallussyre. — A. gallotannicum s. Garvesyre. — A. Halleri s. Hallers Syre. — A. hydrochloratum s. Saltsyre. — A. hy- drocyanicum s. Blaasyre. — A. hydrofluori- eum s. Flusspath. — A. hydrothionieum s. Svovlbrintvand. — A. lacticum s. Melkesyre. — A. ligni pyroleosum s. Træeddike. — A. malieum s. Æblesyre. — A. margarinieum s. Hvalrav. — A. melangallicum s. Gallussyre. — A. mimotannieum s. Catechu. — A. mu- sieum s. Melkesukker. — A. muriatieum s. Saltsyre. — A. nitrieum og nitrosum s. Sal- petersyre. — A. oleosum s. Hvalrav. — A. oxalieum s. Oxalsyre. — A. oxymuriatieum s. Chlorvand. — A. phenylieum s. Carbolsyre. — A. picronitricum s. Pikrinsyre. — A. py- rocitricum s. Citronsyre. — A. pyroellagicum s. Gallussyre. — A. pyrogallicum s. Pyro- gallussyre. — A. pyrolignosum s. Træeddike. — A. quercitannicum s. Ege- og Garvestof. — A. salicylosum s. Spiræaolie. — A. sili- cicum s. Kiselsyre. — A. sorbieum s. Æble- syre. — A. stibieum eller stibiosum s. Spyd- glans. — A. suberieum s. Kork. — A. suc- cinicum s. Kavsalt. — A. sulphurieum s. Svovlsyre. — A. sulphurosum s. Svovlsyrling. — A. tannieum s. Garvesyre. — A. tanningi- eum s. Catechu. — A. tartarieum s. Vinsten- syre. — A. urieum s. Urinsyre. — A. uvieum s. Druesyre. — A. valerianieum s. Baldrian. — A. veratrieum s. Nyserod. — A. zootieum s. Blaasyre. Acini di pepe, Peberkorn, smaa Kugler af Maccaronideig af en Ærts Størrelse, til- beredes fornemlig i Neapel og benyttes som Melspiser. Acmellablade (Folia Acmellce) ere Bladene af det i Ostindien voxende Acinella mauritiana, anvendtes tidligere som et urin- drivende Lægemiddel samt imod Blæresten. Bladene maa være friske; de gamle ere ubruge- lige, da deres Kraft er bortdunstet. De be- nyttes ogsaa som The, men betales meget dyrt. Acomastræ, ethaardt, buxbomlignende Ved fra Ostindien, hvor det anvendes som Bygningstømmer. Aconitin, en meget giftig Plantebase, som findes i Stormhatten, s. Stormhat. Açores kaldes i Frankrig en Slags graa, ublegede Lærreder, som især tilvirkes i De- partementet Nedre Charente. Acori ere nogle sjeldne blaa Koraller, som findes ved den afrikanske Kyst. Acorus verus, indiens s. Kalmus. Acrelets s. Dadler. Acrements kaldes i Frankrig de fra Levanten kommende saltede Oxehuder. Acroleïn, en skarp, farveløs Vædske, som fremkommer ved ufuldkommen Ophed- ning af forskjellige Fedtstoffer; den irriterer Øinene og Aandedrætsorganerne i høi Grad. Den er t. Ex. bekjendt fra Lugten af et ud- blæst Tællelys.