Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Actæarod.
Aes viride.
5
Actæarod, af den i Nord Amerika
voxende Actæa racemosa, benyttes der i Me-
dicinen under Navn af Radix Ciriuicifugæ ser-
pentari eller Actæa Ckristophorianæ, navnlig
imod Klapperslangens Bid, og anvendes og-
saa i Europa som Lægemiddel i Lungesyg-
domme. Den er af en Penneposes Tykkelse,
har en svag, sødlig Lugt og en bitter Smag.
Den indeholder Stivelsemel, Sukker, Harpix,
Vox, Fedt og Garvesyre, ligesom ogsaa et
sort og grønt Farvestof. Den i Europa vox-
ende Actaia spicata (Druemunk) bærer sorte,
giftige Bær, som i Forening med Alun af-
giver en varig sort Farve.
Adamsligen s. Bananer.
Adamstræ, Bussisk Adamove Drewo
(Adamsben) er en halvt forstenet Træsort,
som findes i Jorden i Omegnen af det kas-
piske Hav og kommer fra Astrachan. Det
•er et meget haardt og fast Ved af sort Farve,
har Lighed med Ibenholt og tager imod en
god Politur.
Adamsæble eller Paratlisæble, afMo-
saiterne kaldet Esrogim, er Frugten af en i
Ostindien hjemmehørende og i Europa navn-
lig paa Sicilien, Calabrien, ved Genua og i
Montenegro voxende Afart af Citrontræet
(Citrus medica). Det er omtrent af Størrelse
som en Citron, er ovalt eller snarere pære-
formet og af gul eller grøn Farve; Skallen
er tyk og ujevn og har nogle Fordybninger
foroven, som ligne Bid af Tænder. Ifølge
den jødiske Religion er det den Frugt, hvoraf
Adam spiste i Paradis, og Jøderne benytte
den endnu til visse Ceremonier ved Løvsals-
festen. Den forsendes især fra Livorno, Ge-
nua og Nizza i Kister paa c. 200 Stk., som
enkeltvis ere omhyggelig indsvøbte i Papir
og Blaar og ombundne med Seilgarn; med
enhver Kiste følger derhos en Attest fra den
paa Productionsstedet boende Rabbiner om at
Indsamlingen er foregaaet paa rette Maade.
Til hvert enkelt Æble nedlægges endvidere
nogle smaa grønne Qviste af et Slags Pile-
træ, hvilke kaldes Chodes, samt nogle enten
endnu grønne eller tørrede Palmegrene (Lnllef),
hvilke sidste dog ofte forsendes særskilt.
Da Adamsæbleme ikke holde sig længe, maa
de opbevares i en god, luftig Kjælder og i
varmt Veir strax udtages af deres Omsvøb og
omhyggelig aftørres med et Klæde; navnlig
maa de snarest muligt befries fra de paa
Frugterne ofte siddende Bladlus. De tykke,
umodne, i Sukker nedlagte Skaller benyttes
som Citronat eller Succade. Paradisæble
kaldes ogsaa Frugten af et i Rusland og en-
kelte Egne af Tyskland voxende Dværgæble-
træ (Malus præcox) med gulgrønne, rød-
plettede Frugter, ligesom ogsaa de store,
spiselige Frugter af den i Sydamerika hjemme-
hørende, men ogsaa i Europa voxende To-
matplante Solanum lycopersicum, de saakaldte
pommes d’amour, der anvendes i Medicinen,
undertiden benævnes Paradisæbler.
Adana s. Adenos.
Adansonietræ, Vedet af det i Afrika
voxende Abebrødtræ eller Baobab, er let, blødt
og korkagtigt med en svampagtig Bark.
Adapangia s. Silke.
Adatais eller Ad datis, et Slags tyndt,
ostindisk Musselin, som navnlig forfærdiges
i Bengalen.
Adelheidsvand, Adelheidsquelle, et
jodholdigt Mineralvand fra Adelheidskilden
ved Tølz i Baiern, hvorfra det forsendes vidt
omkring. Det anvendes særlig mod scrophu-
løse Sygdomme.
Adelklever, Ædelleverurt eller blaa
Anemone (Herba Hepaticce nobilis), T. Edel-
leberkraut, de glinsende grønne, trelappede
Blade af Ilepatica triloba eller Anemone he-
patica (Leverblomst), havde i Middelalderen
stort Ry som Middel imod Leversygdomme.
Adelsberger, en god, kraftig Rødvin,
som avles i Omegnen af Ofen og som har
megen Lighed med Burgundervin, men don
kommer ikke meget i Handelen.
Adenos, Adana eller Søbomuld, en fin,
levantisk Bomuld, som mest forsendes fra
Aleppo til Marseille.
Adiantum Capillus Veneris s.
Fruehaar.
Adiovenf ro eller Ajavinfrø, af dert i
Ostindien hjemmehørende og i Ægypten dyr-
kede Skjærmplante Ptychotis Ajovan, ligner
Petersillie, benyttes stundom i Medicinen lige-
som Kommen og Annis. Af dette Frø ud-
vindes en ætherisk Olie, som dog ikke finder
stor Anvendelse.
Adipinsyre fremkommer ved Indvirk-
ningen af Salpetersyre paa Fedt eller Olie-
syre og krystalliserer i fine, straaleformede
Prismer eller som krystallinske hvide Korn.
Ved Tilsætning af Chlorluft til en Opløsning
af denne Syre i Spiritus udvindes Adipinsyre-
æther, som er en gulbrun, olieagtig Vædske
med en bitter, bidende Smag og en æble-
agtig Lugt. Dens specifiske Vægt er 1,001.
Adipocire, Fedtvox eller Ligvox, en
fedtagtig eller voxagtig Masse, hvortil dyriske
Legemer efterhaanden forvandles under Paa-
virkning af Vand, t. Ex. Lig i fugtige Grav-
steder.
Adjacie kaldes en Deig af modne.Dad-
ler; den forsendes i Kurve fra Havnene i den
persiske Havbugt, især til Ostindien.
Admonter s. Vitriol.
Adonis, en Plante af Ranunklernes Fa-
milie med fine Blade og gule eller røde Blom-
ster. De ere giftige og dyrkes mest som
Zirplanter, men finde dog ogsaa Anvendelse
i Medicinen; A. vesiculatorla fra Cap benyttes
saaledes som et blæretrækkende Middel.
Adragantin s. Bassorin.
Adrianopelrodt s. Tyrkiskrødt.
Adstringerende Bark s. Brasilie-
bark.
Adular s. Feldspath.
Aegagropilæ s. Bezoar.
Aeromel s. Manna.
Aëropkane, et Slags fint Silkekrep,
som tilvirkes i England.
Aerugo s. Spanskgrønt.
Aescnlin, en Bestanddel af Heste-
kastaniens Frugter, en Art Saponin, s. Heste-
kastanie.
Aes nstnm s. Kobber, brændt.
Aes viride s. Spanskgrønt.