Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Aether. 6 Agave. Aether s. Æther. Aethiops antimonialis s. Kviksølv og Spydglands8afran. — A. martialis s. Jernmor. — A. mineralis s. Kviksølv, sort Svovl. — A. vegetabilis s. Plantemor. Aethusa cynapinm s. Skarntyde. Affensteiner Vin, en ikke hyppig forekommende, meget god hvid Vin fra Rheingau. Affenthaler Vin, en god, svær, rød Markgräfler Vin, som dyrkes i Omegnen af Landsbyen Affenthal i Baden. Affinerie kaldes i Frankrig den fine, paa Ruller opvundne Staaltraad. Affinering' kaldes Adskillelsen af Guld og Sølv i Legeringer; dette sker ved Hjælp af stærk Svovlsyre, der opløser det i Lege- ringen værende Sølv og Kobber, hvorefter Guldet bliver tilbage. I de sidste 50 Aar har man affineret en Mængde gamle Mynter og derved indvundet mange Millioner Kroner. Navnlig anvendes denne Fremgangsmaade endnu med sydamerikanske Pjastere, gamle Mynter og Smykker, Affald fra Guldsmed- værksteder etc. Affiume er en Sort levantisk Hør, som kommer til Europa over Marseille og Livorno. Affedil s. Guldrod. Affrican goods kaldes i England nogle til Forsendelse til Afrika bestemte Bomuldstøier, som især forfærdiges i Man- chester. De gaa i Handelen under forskj el- lige specielle Benævnelser, saasom Brawls, Byramputs, Cherryderries, Romals, Niccan- ses, Baffas, Pallampores, Turkey plaids etc. Afrikansk eller vegetabilsk Krølhaar, kaldes de sorte, glinsende Fibre af Stammen af Dværgpalmen, Chamærops bumilis, samt af en i Amerikas Skove voxende Snylteplante, Tillandsia usneoides. Det anvendes dels som Udstopningsmateriale og dels til forskjellige Tøier, ofte i Forening med Kamelhaar. Afrikansk Rodtrse, Camtræ eller Gabantræ s. Rødtræ. Agal—Agal s. Agar-Agar. Agallochetræ s. Ørnetræ. Agalmatolith s. Billedsten. Agar—Agar, en fra Java og China kommende Drogue, som tilberedes af Tang- arter og har Lighed med Husblas. Den kommer til Europa skaaren i flade firkantede Stykker eller som Baand eller Strimler sam- lede i Bundter, bolner ud i Vand uden at blive klæbrig og koges til en Gelée, som er uden Lugt og Smag og som anvendes dels som Appretur til Silketøi, ostindiske Musse- liner etc., og dels til Klaring af Vin og i China til Spisevarer. Indiske Svalereder be- staa hovedsagelig af de samme Tangarter, sammenklæbede med Svalens Spyt eller Mavesaft. Agaricns s. Bladsvamp. — A. albus s.Lærkesvamp. — A.chirurgorum s. Fyrsvamp. — A. Prunulus eller Orcades s. Mousseron. Agat er en Halvædelsten bestaaende af forskjellige Qvartsarter, især Carneol og Chalcedon, som sædvanlig danne Hovedmassen, hvormed ofte er blandet forskjellige andre Stenarter, saasom Jaspis, Hornsten, Amethyst, Flint, Qvarts etc. Efter de fremherskende Bestanddele benævnes den Carneol- Chalce- don- Jaspisagat etc., og efter de mangfoldige Tegninger, som vise sig i Stenen som en Følge af de forskjelligt farvede Stoffer, hvoraf den bestaar, skjelner man imellem Baandagat med parallele Linier af forskjelige Farver, Fæstningsagat med vinkelformede Linier, der ligne Fæstningsværker, Koralagat med Aarer af rødt Jaspis eller Carneol, Melkeagat, hvid med lysere og mørkere Tværstriber, Regnbue- agat, som viser Regnbuens Farver, naar Ly- set falder paa den; endvidere Ruin- Træ- Mos- Øie- Sky- Biodagat og flere andre. Bestaar Stenen af skarpt afsondrede, vexelvis lyse- og mørkebrune Lag, kaldes den Agat- onyx eller Onyxagat, som anvendes meget til Camecr, der slibes saaledes, at den ophøiede Figur optræder hvid paa en mørk Grund. — A. er halvt gjennemsigtig, har en Vægtfylde af 2,59 og kan gives en meget smuk Politur. Den anvendes til Ringe, Ørelokker, Signeter, Daaser, Stokkeknappe og allchaande Pynt- gjenstande, ligesom ogsaa til Polersten, Rive- mortere, Vaser etc. og er desuden et vigtigt Materiale for Mosaikarbeiderne. Ved forskjel- lige chemiske Operationer kan A. farves, hvori navnlig Agatsliberne i Fyrstendømmet Bir- kenfeld besidde stor Færdighed. Ved smaa Slag paa Stenen kan der i dens Indre frem- bringes fine Sprækker, der bevirke et smukt Farvespil. — Agat findes i Baden, Sachsen, Bøhmen, Ungarn, Ostindien, Sydamerika og Sibérien i Form af Kugler eller Mandler, hvis Diameter kan variere fra 1 Tomme til flere Fod, og som stundom ere hule og ind- vendig besatte med Krystaller af Amethyst og andre Mineralier. De smukkeste A. ere de saakaldte brasilianske, som komme fra Uruguay eller Montevideo og som næsten udelukkende anvendes i de store, med Vand- kraft drevne Agatsliberier i Oberstein og Idar. Saadanne Sliberier findes ligeledes iEkathe- rinenburg i Sibérien. A. sælges sædvanlig i Pundevis, men har ikke høi Værdi, da der sjelden forekommer større Stykker uden Feil. Kunstig Agat tilberedes af Chalcedon ved Glødning og Farvning; de deri anbragte Teg- ninger forsvinde imidlertid, naar Stenen over- stryges med ætsende Syre. Den saakaldte islandske Agat er en glasagtig, stundom gjennemsigtig, sort Sten af vulkansk Op- rindelse, og benævnes ogsaa Lavaglas eller Obsidian (s. d.) Agathes blanches, hvide, aflange,, agatlignende Glaskoraller, som forfærdiges i Frankrig til Forsendelse til Guincakysten. Agattræ er en meget haard, rød Træ- sort, som kommer fra Afrika og ligner Mahogni. Agave {Agave, ogsaa feilagtig kaldet Aloe americana) er en med Aloe beslægtet og ofte dermed forvexlet Plante, som hører hjemme i det tropiske Amerika, men nu og- saa findes i Vestindien, Algier, Portugal, Spanien, Italien etc. Den har ingen Stamme, men 4 à 6 Fod lange, 6 à 8 Tommer brede og 4 à 6 Tommer tykke, trugformet bøiede Blade, der i Randen ere tandede og besatte med Spidser eller Tome. Fra Midten af den