Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Agave. 7 Agerdopper. Roset, som dannes af Bladene, liæver sig den 20 à 30 Fod høie Blomsterstengel med arm- formede Sidegrene og en Mængde store, gul- grønne, vellugtende Blomster, som indeholde megen sukkeragtig Saft. I Yæxthuse, hvor den hyppig dyrkes for sit smukke Udseendes Skyld, blomstrer den først efter c. 40 Aars Forløb, medens den i varme Lande blomstrer i en Alder af 10—20 Aar ; efter Frugtmod- ningen bortdør hele Planten. I Mexico til- bereder man en berusende Drik, som der er meget yndet og som kaldes Octli eller Pulque, de tørrede Blade benyttes til Tagtækning og deres Skind eller ydre Hinde som Papir, Tornene som Naale, Trævlerne som Hamp, den kogte Marv dels som Næringsmiddel og dels som Sæbe, det tørre, afblomstrede Blom- sterskaft som Bygningsmateriale, og af Plante- saften tilberedes en Slags Sirup, der anvendes som Lægemiddel imod Lungesygdomme; Ro- den (Radix A.) benyttes ligeledes i Medici- nen, og det rødlige, sure Kjød i de tykke Blade spises enten raat eller kogt; ligeledes anses de unge Blomsterskafter som en Déli- catesse. Af de 3 à 4 Fod lange Bladtrævler, som ligne Manillahamp, forfærdiger man ikke alene Snore og Garn af alle Slags, men og- saa Sække, Maatter, Kurve, Børster, Feiekoste, Crinoliner og flere Slags grovere Tøier. De benyttes istedetfor Hestehaar, men ere mere seige og varige end disse, om ogsaa deres Elasticitet er noget mindre, dog kun omtrent som Forholdet 9 :10. Navnlig tilvirkes der af disse Trævler Toug til Skibsbrug, som ikke alene almindelig benyttes i Nordamerika, men ogsaa have fundet stor Anvendelse i England, Frankrig og Belgien. Disse Skibstoug ere langt stærkere end Toug af Hamp, behøve ikke at tjæres, ere mere bøielige og krympe kun 2 pCt. ind ved at lægges i Vand, imedens Forholdet for Hampetoug er 9 pCt. Naar de blive vaade, bære de samme Yægt som i tør Tilstand, hvorimod Hampetoug derved tabe en Trediedel af deres Styrke. Af en mindre, i Mexico hjemmehørende Agave, der kaldes Pita eller Zappara, benyttes Trævlerne til finere Tøier samt til Forfærdigelsen af en meget smuk, overordentlig fast og silkelig- nende Traad, som ligeledes benævnes Pita og som i Frankrig kaldes vegetabilsk Silke. Den er langt stærkere end Hamp, og naar den anvendes til Maskiner til at løbe over Ruller, skal den kunne vare 10 Gange læn- gere end Hamp; den er godt modtagelig for alle Slags Farver. Af Knoldene af en endnu mindre Agave-Art, som i Mexico kaldes Mes- cale, tilbereder man der en Slags Brændevin, Vino mescal eller Aguadiente de Maguey. Fra Yucatan i Mellemamerika forsendes Agave- trævlerne under Navn af Sisal, Pito, Henne- quin eller Coquise, navnlig til Cuba, hvor de anvendes til Snore og Kaffesække. I det sydlige Europa, hvor Agaveplanten hyppig benyttes som Hegn omkring Marker og Haver, væves Trævlerne til Tøier, Halstørklæder etc., som paa Øerne i Middelhavet kaldes Zappares, og navnlig tilvirkes der under dette Navn paa Øen Elba en meget smuk, glinsende Sort Traad. I Frankrig og England, saavel som paa flere Steder i Tyskland, har man allerede begyndt at blande disse Trævler med Uld, Bomuld eller andre vegetabilske Stoffer, hvorefter de anvendes til Fabrikationen af smukke Meubeltøier, Baand, Klokkestrænge og andre Galanterivarer. I Tyskland be- nævnes de stundom urigtigt Aloehamp, lige- som de ogsaa oftere forvexles med Manilla- hamp. Rødderne af A. vivipara i Mexico indeholde en klæbrig, klar Saft, der med Held anvendes imod forskjellige Sygdomme, navn- lig som et sveddrivende Middel. Age eller Axin kaldes Fedtsubstantsen af en mexikansk Skjoldlus, der lugter som Ar- nicablomster. Dyrene dræbes i kogende Yand, hvorefter de æltes til en smøragtig, mørkegul Masse, der kommer i Handelen i smaa Pak- ker, omviklede med Pisangblade og rød Bast- traad. Udsat for Luftens Paavirkning danner dette Stof hurtigt en orangerød, fast Hinde, som kan træde istedetfor Collodium, ligesom det ogsaa finder Anvendelse ved Tilberedning af forskjellige Slags Fernis. Agenoisblommer, en mindre god Sort franske Blommer fra Omegnen af Byen Agen i det franske Departement Lot og Ga- ronne; de forsendes sædvanlig over Bordeaux. Agenoislærreder kaldes nogle uble- gede Hørlærreder af lidt over 2 Fods Bredde, som forfærdiges i og omkring Byen Agen i Frankrig. Agenoïsviii, en god Rødvin fra Om- egnen af Agen ved Øvre-Garonne; den hen- regnes til les vins du haut pays og forsendes over Bordeaux (s. Bordeauxvin). Ager-Ager s. Agar-Agar. Agerdopper eller Vaio ner, T. Ecker- doppen, orientalische Knoppern, E. Yalonia, Fr. Avelanède, Gallon du Levant, ere Frugt- skaalene med eller uden Agern af flere Slags Egetræer, navnlig Quercus Ægilops (Gede- skjægegen) eller Quercus Cerris (Yaloniaegen), som voxe i Tyrkiet, Grækenland, Spanien og Syd-Frankrig. Do ere 2 à 3 Tommer i Gjen- nemsnit, udvendig besatte med spidse Pigge og indvendig laadne. De benyttes til Garv- ning, Farvning og Tilberedning af Blæk lige- som Galæbler, men de ere kraftigere end disse, navnlig til Garvning. Naar Frugterne ere indsamlede, undergives de en svag Gjas- ring, hvorefter de store Frugtbægcre med Lethed befries fra de deri indesluttede Agern. Valoniamel bestaar dog ofte foruden af disse Frugtskaale, der indeholde c. 45 pCt. Garve- stof, ogsaa af de knuste Agern, i hvilket Til- fælde Mængden af Garvestof sædvanlig kun er 20 à 27 pCt. Den bedste Sort Valoner kommer fra Smyrna, hvor man inddeler dem i carnata og andante. De førstnævnte, som næsten ingen Agern indeholde, ere de bedste, men udføres kun sjelden; det er sædvanlig den sidstnævnte Sort, der forekommer i Han- delen. Fra Morea forsendes ligeledes V., af hvilke de bedste benævnes Braccio di Maina; disse ere at foretrække for de nysnævnte Andanti di Siuyrna, imedens de fra Misso- lunghi ikke ere saa gode. De forsendes mest over Triest, Livorno, Marseille og Amsterdam i Sække eller Maatter og maa opbevares paa