Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Agerhønetræ.
8
Ahorn.
tørre Steder. I den nyere Tid indføres liyp-
pig istedetfor disse den i deres Hjemstavn
deraf tilberedte Extract, der synes at sknlle
fortrænge dem.
Agerlumetræ s. Partridgetræ.
Agern, (Glandes Quercus, Semen Q.),
Frugterne af Egetræet (Quercus pedunculata
og sessiliflora) anvendes ofte ristede som
Kaffe imod Kjertelsygdomme. De modne
Frugter tørres og kunne da opbevares i flere
Aar. De brændes ved en svag og senere
stærkere Ild, indtil de have faaet en lyse-
brun Farve, knuses i en Qværn eller Mølle
og males derpaa ligesom almindelig Kaffe.
A. anvendes ogsaa til Qvægfoder og til
Brændevin, og i Norge blandes de i Deigcn
til Brød. De ere ægrunde og glatte og inde-
holde Garvesyre, Stivelse, Harpix, Olie og
Sukker.
Agernolie kaldes en fra Provence
kommende fed Olie, som dog ikke presses af
Agern, men af Hasselnødder, s. Nødolie.
Agernsukker (Quercit) ligner Mannit
og krystalliserer i hvide Prismer.
Agneaux de Tar tarie eller de Perse
s. Baranker.
Agnelins kaldes i Amsterdam en Art
finkruset, dansk Lammeuld, som især be-
nyttes af Hattemagere. I Frankrig og Hol-
land betegnes undertiden ogsaa Baranker med
dette Navn.
Agnskjæl er den norske - Benævnelse
for Blaamuslingen.
Agolets ere nogle ordinarne Geværer, som
forfærdiges i Lüttich, mest til Forsendelse
til Afrika.
Agoniadine, et Alkaloid, som ud-
drages • af Barken af et sydamerikansk Træ,
Plumeria landl'oiia. Det anvendes imod Feber
og Mavesygdomme og skal navnlig kunne bi-
drage til at regulere Functioneme i Uterus;
det har en stærk dr astis a 'Virkning.
Agra, en vellugtende Træsort fra China
og Japan, kommer kun sjelden til Europa.
Agraffe, en i Bijouterihandelen fore-
kommende Benævnelse for smukt forarbeidede
Smaagjenstande af Metal, navnlig Spænder.
Agraffebaand kaldes Bomulds eller linnede
Baand med islaaede Snøreringe.
Agragant s. Tragant.
Agrest kaldes i Frankrig en Slags Ed-
dike, der tilberedes af umodne Druer, navnlig
af Bourdelasdruer, som formedelst deres Syr-
lighed ikke anvendes til Yin. Man bruger den
dels som almindelig Eddike og dels til Rens-
ning af Vox. Umodne, i Eddike nedlagte
Druer, der nydes som Oliven, kaldes ligeledes
Agrest eller Verjus confit. Af A. tilberedes
ogsaa en Slags Sirup, der bruges til Limo-
nade o. desi.
Agriokrinopulver, et rødt, af Rød-
derne af Lilior tilberedt Pulver, som giver
en meget holdbar Farve og i Orienten an-
vendes til Sminke.
Agrum er kalder man i Italien de for-
skjelligo Orangefrugter, saasom Appelsiner,
Citroner, Pomerantsor, Bergamotter etc.
Agt sten s. Rav.
Aguadilla s. Tobak.
A guaiuli Lai Balsam eller Missions-
balsam (Balsamum missionum), den af Bla-
dene af et i Paraguay voxende Træ udpres-
sede og henkogte Saft. Den kommer kun
sjelden til Europa, men anvendes i Sydamerika
som et Universalmiddel imod Saar, Mave-
sygdomme, Diarrhoe, Orme etc.
Aguilatræ s. Ørnetræ.
Aguilles, en Slags ordinaire Bomulds-
tøier, som tilvirkes i Syrien, navnlig i Aleppo.
Agurk (Cucumis), T. Gurke, Fr. Con-
combre, Cornichon, E. Cucumber, den be-
kjendte Frugt af den i hele Europa i Haver
og paa Marker dyrkede, græskaragtige Plante
Cucumis satira, der alt var kjendt af de gamle
Romere og Grækere. Den nydes enten i
umoden Tilstand som Salat, eller nedlægges
dels i Saltvand med Dild, Vindrueblade etc.
og dels i Yineddike med Salt, Peber og andre
Kryderier. Den førstnævnte Slags, som kal-
des sure eller saltede A., men som ikke ofte
forsendes, maa ikke fremvise mindste Spor af
at være fordærvede og maa derfor hverken
være bløde eller have nogen nbehagelig Lugt.
Til de sidste, som kaldes Peberagurker, be-
nyttes de ganske smaa, ikke fuldt udvoxede
Frugter; der forsendes mange af disse fra
Nürnberg, Erfurt og flere Byer i Tyskland.
Man maa passe nøie paa, at de ikke ere
farvede grønne ved Hjælp af Kobber, hvilket
vil give sig tilkjende ved en livlig, græsgrøn
Farve og en sammensnærpende metallisk Smag,
ligesom ogsaa et Knivsblad, som neddyppes
deri, isaafald snart vil antage en rødlig Farve.
Saften af de friske Agurker benyttedes tid-
ligere som et Lægemiddel i Lungesygdomme,
ligesom ogsaa Kjærnerne, Seinen Cucumeris,
som henregnedes til de 4 kølende Frøsorter,
benyttedes i Medicinen.
Agurkeurt s. Boras.
Ahorn (Acer) ogsaa kaldet Løn, er et
Træ, som hører hjemme i den tempererede
Zone, navnlig i Nordamerika, Asien, Mellem-
og Syd-Europa, men som ogsaa findes i vore
Skove og hyppig plantes. Af dens forskjellige
Arter ere følgende de mærkeligste. 1. Al-
mindelig, hvid eller storbladet Ä. eller Val-
birk, A. Pseudoplatanus, med Blomster i hæn-
gende Klaser, er et indtil 60 Fod høit og
2 Fod tykt Træ, som især voxer i Mcllem-
Europa og kan blive flere hundrede Aar gam-
melt. Det har et fint, hvidt, undertiden
flammet Ved, som dertil er meget haardt og
seigt. Det benyttes af Snedkere, Dreiere, In-
strumentmagere, Vognfabrikanter, Bøssemagere
o. fl., til alleslags finere Træarbeider, saasom
Geværkolber, Knivskafte, Violiner, Forte-
pianoer etc,; ligeledes anvendes det til ind-
lagte Træarbeider. I Siebenbürgen forfær-
diger man Træflasker deraf, som kaldes
Tsutura og særlig forsendes til Kronstadt.
Ved at beitses med Skedevand og overstryges
med Sprit, blandet med Alcanna eller Aloe,
antager dot en smuk Mahognifarve. Fri Luft
taaler det ikke godt; beskyttes det herfor,
angribes det ikke let af Orm og kaster sig
ikke. En Slags flammet Ved af uregelmæssig
voxede Stammor kaldes fransk Ahorn, og en
anden Slags med marmorerede Aarer benævnes
i