Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Agerhønetræ. 8 Ahorn. tørre Steder. I den nyere Tid indføres liyp- pig istedetfor disse den i deres Hjemstavn deraf tilberedte Extract, der synes at sknlle fortrænge dem. Agerlumetræ s. Partridgetræ. Agern, (Glandes Quercus, Semen Q.), Frugterne af Egetræet (Quercus pedunculata og sessiliflora) anvendes ofte ristede som Kaffe imod Kjertelsygdomme. De modne Frugter tørres og kunne da opbevares i flere Aar. De brændes ved en svag og senere stærkere Ild, indtil de have faaet en lyse- brun Farve, knuses i en Qværn eller Mølle og males derpaa ligesom almindelig Kaffe. A. anvendes ogsaa til Qvægfoder og til Brændevin, og i Norge blandes de i Deigcn til Brød. De ere ægrunde og glatte og inde- holde Garvesyre, Stivelse, Harpix, Olie og Sukker. Agernolie kaldes en fra Provence kommende fed Olie, som dog ikke presses af Agern, men af Hasselnødder, s. Nødolie. Agernsukker (Quercit) ligner Mannit og krystalliserer i hvide Prismer. Agneaux de Tar tarie eller de Perse s. Baranker. Agnelins kaldes i Amsterdam en Art finkruset, dansk Lammeuld, som især be- nyttes af Hattemagere. I Frankrig og Hol- land betegnes undertiden ogsaa Baranker med dette Navn. Agnskjæl er den norske - Benævnelse for Blaamuslingen. Agolets ere nogle ordinarne Geværer, som forfærdiges i Lüttich, mest til Forsendelse til Afrika. Agoniadine, et Alkaloid, som ud- drages • af Barken af et sydamerikansk Træ, Plumeria landl'oiia. Det anvendes imod Feber og Mavesygdomme og skal navnlig kunne bi- drage til at regulere Functioneme i Uterus; det har en stærk dr astis a 'Virkning. Agra, en vellugtende Træsort fra China og Japan, kommer kun sjelden til Europa. Agraffe, en i Bijouterihandelen fore- kommende Benævnelse for smukt forarbeidede Smaagjenstande af Metal, navnlig Spænder. Agraffebaand kaldes Bomulds eller linnede Baand med islaaede Snøreringe. Agragant s. Tragant. Agrest kaldes i Frankrig en Slags Ed- dike, der tilberedes af umodne Druer, navnlig af Bourdelasdruer, som formedelst deres Syr- lighed ikke anvendes til Yin. Man bruger den dels som almindelig Eddike og dels til Rens- ning af Vox. Umodne, i Eddike nedlagte Druer, der nydes som Oliven, kaldes ligeledes Agrest eller Verjus confit. Af A. tilberedes ogsaa en Slags Sirup, der bruges til Limo- nade o. desi. Agriokrinopulver, et rødt, af Rød- derne af Lilior tilberedt Pulver, som giver en meget holdbar Farve og i Orienten an- vendes til Sminke. Agrum er kalder man i Italien de for- skjelligo Orangefrugter, saasom Appelsiner, Citroner, Pomerantsor, Bergamotter etc. Agt sten s. Rav. Aguadilla s. Tobak. A guaiuli Lai Balsam eller Missions- balsam (Balsamum missionum), den af Bla- dene af et i Paraguay voxende Træ udpres- sede og henkogte Saft. Den kommer kun sjelden til Europa, men anvendes i Sydamerika som et Universalmiddel imod Saar, Mave- sygdomme, Diarrhoe, Orme etc. Aguilatræ s. Ørnetræ. Aguilles, en Slags ordinaire Bomulds- tøier, som tilvirkes i Syrien, navnlig i Aleppo. Agurk (Cucumis), T. Gurke, Fr. Con- combre, Cornichon, E. Cucumber, den be- kjendte Frugt af den i hele Europa i Haver og paa Marker dyrkede, græskaragtige Plante Cucumis satira, der alt var kjendt af de gamle Romere og Grækere. Den nydes enten i umoden Tilstand som Salat, eller nedlægges dels i Saltvand med Dild, Vindrueblade etc. og dels i Yineddike med Salt, Peber og andre Kryderier. Den førstnævnte Slags, som kal- des sure eller saltede A., men som ikke ofte forsendes, maa ikke fremvise mindste Spor af at være fordærvede og maa derfor hverken være bløde eller have nogen nbehagelig Lugt. Til de sidste, som kaldes Peberagurker, be- nyttes de ganske smaa, ikke fuldt udvoxede Frugter; der forsendes mange af disse fra Nürnberg, Erfurt og flere Byer i Tyskland. Man maa passe nøie paa, at de ikke ere farvede grønne ved Hjælp af Kobber, hvilket vil give sig tilkjende ved en livlig, græsgrøn Farve og en sammensnærpende metallisk Smag, ligesom ogsaa et Knivsblad, som neddyppes deri, isaafald snart vil antage en rødlig Farve. Saften af de friske Agurker benyttedes tid- ligere som et Lægemiddel i Lungesygdomme, ligesom ogsaa Kjærnerne, Seinen Cucumeris, som henregnedes til de 4 kølende Frøsorter, benyttedes i Medicinen. Agurkeurt s. Boras. Ahorn (Acer) ogsaa kaldet Løn, er et Træ, som hører hjemme i den tempererede Zone, navnlig i Nordamerika, Asien, Mellem- og Syd-Europa, men som ogsaa findes i vore Skove og hyppig plantes. Af dens forskjellige Arter ere følgende de mærkeligste. 1. Al- mindelig, hvid eller storbladet Ä. eller Val- birk, A. Pseudoplatanus, med Blomster i hæn- gende Klaser, er et indtil 60 Fod høit og 2 Fod tykt Træ, som især voxer i Mcllem- Europa og kan blive flere hundrede Aar gam- melt. Det har et fint, hvidt, undertiden flammet Ved, som dertil er meget haardt og seigt. Det benyttes af Snedkere, Dreiere, In- strumentmagere, Vognfabrikanter, Bøssemagere o. fl., til alleslags finere Træarbeider, saasom Geværkolber, Knivskafte, Violiner, Forte- pianoer etc,; ligeledes anvendes det til ind- lagte Træarbeider. I Siebenbürgen forfær- diger man Træflasker deraf, som kaldes Tsutura og særlig forsendes til Kronstadt. Ved at beitses med Skedevand og overstryges med Sprit, blandet med Alcanna eller Aloe, antager dot en smuk Mahognifarve. Fri Luft taaler det ikke godt; beskyttes det herfor, angribes det ikke let af Orm og kaster sig ikke. En Slags flammet Ved af uregelmæssig voxede Stammor kaldes fransk Ahorn, og en anden Slags med marmorerede Aarer benævnes i