Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ahornsukker. 9 A la fougère. stundom Paafugletræ. 2. Æren eller den tandbladede Ahorn (A. platanoides), hører mere hjemme i det nordlige Europa. Blom- sterne i Halvskjærm. Denne Art er noget lavere af Yæxt end den foregaaende, men Vedet ligner iøvrigt dette. — 3. Marklønnen, ogsaa kaldet Naur, A. cainpestiis, er et min- dre Træ af 30 à 35 Eods Høide med et smukt aaret Ved, især i Rodstokken. Det er meget haardt og seigt, af rødgul Farve, benyttes ligesom Valbirken, men staar sig bedre i fri Luft. Det voxer hyppig i vore Skove, navn- lig sydpaa. En Cubikfod voier sædvanlig e. 40 Pd. i tør Tilstand. — 4. Negundo A. hører hjemme i Nordamerika, men voxer og- saa flere Steder i Europa; den har et aldeles hvidt, smukt Ved, som kaldes amerikansk Ahorn og benyttes meget af Instrumentmagere. — 5. Sukkerahorntræet, A. saccharinuiu, voxer navnlig i de vestlige Stater af Mellemamerika. I Saften af alle Ahornsorterne findes der Sukker, men denne Sort er især rig derpaa og benyttes derfor hyppig til Sukkertilvirkning i Amerika, hvor der aarlig paa denne Maade produceres henved 10 Millioner Pund Sukker, hvoraf dog neppe noget endnu er forsendt til Europa som Handelsvare. Det skal i Smag næsten ganske ligne Rør- eller Runkelroe- sukkor, men er noget mere gult af Farve. I Canada skjelner man imellem maple sugar og plain sugar efter 2 forskjellige Sorter af Ahorntræet. Af den af Træstammen ud- flydende Saft tilbereder man desuden Eddike, 01 og Brændevin, ligesom ogsaa Ahornsyre udvindes deraf. Ahornsukker s. Ahorn. Alma bær, grains d’Aoua, komme fra Ostindien og benyttes i Frankrig til deraf at tilberede en smuk og varig gul Farve, s. Skytgult. Aim Uld kaldes de fine, bløde Dun af en Art i Thibet levende Gazeller eller Sten- bukke; den forarbeides i Kaschmir til de fineste Shawler. Aiclimetal er en Legering, bestaaende af 60 Dele Kobber, 38 Zink og 2 Jern. Aiglefin kaldes i Frankrig en Fiskeart, som hos os benævnes Kuller; den forsendes baade frisk, saltet, røget og tørret. Aigretter ere de 7 à 8 Tommer lange Fjer, som hænge ned fra Hovedet og Nakken af flere Fugle af Heireslægten. De erholdes dels fra Asien og Ungarn af Sølvheiren (Ardea alba), og dels af den graa Heire {A. ci- nerea), der ogsaa forekommer som Trækfugl i det nordlige Europa. De sorte eller de hvide med sort Spids ere de kostbareste, derefter komme de graa, og tilsidst de helt hvide, som faas fra Nordamerika, Asien og det syd- lige Europa. Aigri, en lille grønligblaa, meget liaard Sten, som i Afrika trækkes paa Bastsnore og benyttes dels som Mønt og dels som Prydelse. Aiguillettes kaldes i Frankrig Snore og Lidser, som paa Enderne ere beslaaede med Blik. Ailanttræ s. Anghikatræ. Airitræ s. Ibenholt, æthiopisk. Airstone, en fortrinlig Hvæssesten fra Grevskabet Air i Skotland. Aiswasperwerdesi, en Slags Gelée, som tilberedes i Adrianopel og som man sætter stor Pris paa i Tyrkiet. A jam is, en Slags brogede Bomuldstøier, som forsendes fra Levanten til Frankrig og som særlig ere bestemte for den afrikanske Handel. Aj ousilke kaldes stundom Organsinsilke. Akacie s. Acacie. Ak Ime Sies s. Abaches. Akeleie {Aquilegia), en i Europas og Asiens Bjerg- og Skovegne vildvoxende Plante med lyseblaa Blomster, der tidligere benytte- des i Medicinen; nu anvendes kun undertiden Plantens Frø. Akri kaldes en grov, uren Bomuldssort fra Levanten. Alabast eller kornet Gips er en Art naturlig Gips, sædvanlig hvid, men under- tiden mer eller mindre gulagtig, rødlig eller graablaa, stundom med graa eller brune Aarer. Den er blødere end hvidt Marmor, hvormed den bedste har nogen Lighed, og den lader sig derfor meget lettere forarbeide. Den bedste findes i Italien, navnlig i Omegnen af Livorno, Sestri og Volterra ved Florents, hvorfra den udføres enten i raa eller forar- beidet Tilstand under Navn af florentinsk A., ligesom den ogsaa stundom benævnes Mischio. I Spanien findes ligeledes en meget smuk Sort, som kaldes Granada A. Desuden fore- kommer A. i Tyrol, Galizien, Ungarn, Frankrig og flere Egne af Tyskland, saasom i Sachsen, hvor den saakaldte Bernstenalabast eller Sukkerkantsten brydes; ligeledes findes den i Hulerne i Harzens Kalkbjerge, hvoraf denne Sort har faaet Navn af Kalkalabast; den er hvidgul eller gulbrun, stundom plettet og stribet og næsten gjennemsigtig. — A. skæ- res eller dreies til mange forskjellige Smaa- sager, saasom Crucifixer, Statuer, Uhrfutte- raler, Vaser, Lysestager, Bordplader etc.; Af- faldet og de til Forarbeidning ubrugelige Stykker anvendes til Gips. Da A. ikke er uopløselig i Vand, maa de deraf forarbeidede Gjenstande ikke udsættes for den fri Luft eller for Fugtighed. Den tager godt imod Politur, og dens hvide Farve kan forstærkes ved Hjælp af sur Vindruesaft. — Pulveri- seret A. kommer fra Italien og benyttes dels som Tilsætning til Blyhvidt og dels til Pole- ring af Metaller, ligesom den ogsaa blandet med varm Lim afgiver en meget god Kit. — Kunstig A. tilberedes af Gips, Alun, Æg- lividc etc. i Forbindelse med hvid Oliefernis. I Japan fabrikeres der af Rismel og Gips en alabastlignende Masse, som er meget haard og som kan poleres smukt. — Det saakaldte Alabastrit er en Slags graa A., som lige- ledes er godt modtagelig for Politur. A la coupe eller aiguilles façon de Paris kaldes i Frankrig hulsplittede Synaale. Alad jas ere svære, broget mønstrede ostindiske Tafter, som tidligere ofte kom til Europa. I Levanten kaldes en Slags Kattun saaledes. A la fougère, en Slags broget stri-