Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Alagia.
10
Albumin.
bede, linnede Baand, som forfærdiges i Au-
vergne til Knæbaand og som forsendes til
Elsas og Schweitz.
Alagia, brogede Bomuldstøier, stundom
blandede med Silke eller Uld, som væves i
Grækenland, navnlig paa Morea, og som mest
forsendes til Lilleasien.
Alalunga (Orcynus alalonga), en Art
Makrel, som især lever i Middelhavet, hvor
den findes i store Stimer sammen med Thun-
fiskene. Den fanges ved Siciliens og Sar-
diniens Kyster og forsendes i saltet Tilstand.
Alana kaldes i Frankrig Trippelse.
Alangium, et ostindisk Træ med kir-
sebærlignende, spiselige Frugter; dets Rod
benyttes imod Bid af giftige I)yr.
Alantin, Inulin eller Dahlin s. Aiantrod.
Alan trod (Radix Inulæ, Enulæ eller
Helenii), den fingertykke, kjødagtige, grenede,
udvendig gule og indvendig hvide, kryder-
agtig lugtende og bittert smagende Rod af
den ægte Alant (inula Heleniuni), en Plante,
som voxer i Mellem- og Sydeuropas Bjerg-
skove, men som ogsaa forekommer dyrket i
Danmark. Den har on 3 à 5 Fod lxøi Stæn-
gel, rynkede, paa Undersiden filtede Blade;
Rodbladene af indtil 1 à 1V2 Fods Længde
og henved 1 Fods Bredde, Stængelbladene
mindre og hjerteformede; den bærer store
gule Blomster. Rødderne indsamles af 2 til
3 aarige Planter om Foraar et, og de tykkere
skæres paalangs i flade Stykker for at tørres.
De indeholde et gult balsamagtigt Stof, som
synker tilbunds i Vand og som kaldes Alant-
balsam eller Alantolie, samt et fint, hvidt,
stivelseagtigt Mel eller Pulver, som kaldes
Alantin, Inulin, Elecampin, Datiscin, Meny-
antbin, Dahlin eller Alantstivelsemel. Det
er let opløseligt i varmt, men kun meget
lidet i koldt Vand, er uden Lugt eller Smag
og anvendes i Medicinen som et nærende
Melstof. Det kan ogsaa udvindes af Knol-
dene af Georginer og flere andre Rødder og
adskiller sig fra almindeligt Mel derved, at
det blandet med varmt Vand ikke danner
Klister eller bliver blaat ved Jod. Endvidere
indeholder Alantroden Harpix, bittert Extrac-
tivstof og en ætherisk Olie. Alantcampher,
som benævnes Helenin, er i medicinsk Hen-
seende Rodens vigtigste Bestanddel, det kry-
stalliserer i hvide, firsidede Krystaller. — Den
ungarske Alantrod, af meget mørkt Udseende,
kommer i Handelen uafskallet (Radix Inulæ
cruda) og er betydelig billigere end de fleste
andre Sorter. Alantvin, der anvendes som
et mavestyrkende Middel, tilberedes ved at
udtrække Alantrod med Yin og tilsætte Suk-
ker og Kryderier, og paa lignende Maade til-
bereder man ogsaa Alantbrændevin, Alantøl
og Alantsirup, hvilket sidste Præparat ofte
benyttes i Brystsygdomme.
Alaque s. Alicantevin.
Alatern, ogsaa kaldet Stenlind eller
Immergrøn (Rhamnus alaternus), er en Art
Korstorn eller Vrietorn, som egentlig hører
hjemme i det sydlige Europa, men dog ogsaa
findes i de nordlige Lande. Vedet benyttes
til Snedkerarbeide, Bladene og de grønne
Grene til forskjellige til Uld- og Bomulds-
farvning anvendelige Farvestoffer, ligesom
ogsaa en Slags The eller Gurglevand tilbe-
redes af Bladene; Bærrene tørres og benyttes
som Korsbær eller Avignonbær, s. Korsbær.
Alauchigummi eller Alauchiharpix,
en fra Madagascar kommende tør, graalig,
sort marmoreret Gummisort, som ikke lader
sig pulverisere. Den har en aromatisk, peber-
agtig Lugt og en bitter Smag, men finder
kun liden Anvendelse i Europa.
Alba flora er en hvid, fyrig Malva-
sier vin fra Øen Majorka.
Albanello, en fortrinlig siciliansk Yin,
som dog kun sjelden udføres.
Albano, en meget god, dels hvid og
dels rød Vin, som voxer ved Byen Albano
i Kirkestaten ; den forbruges mest i selve
Landet.
Albarrazin kaldes en udmærket Sort
spansk Faareuld.
Albermus er et uldent Stof, som for-
færdiges i Levanten af Gede- eller Kamel-
haar og som mest udføres til Frankrig.
Albigeois kaldes i Frankrig en Slags
Yaid, som dyrkes ved Byen Alby i Departe-
mentet Tarn; en deraf tilberedt Pastelfarve
benævnes pastel d'Albigeois. De sammesteds
vævede ublegede Lærreder kaldes ligeledes
Albigeois.
Albionmetal kaldes i England Bly,
som overtrækkes med Tin, for at de deraf
fabrikerede Kar og Fade ikke skulle udøve
en skadelig Indflydelse paa Sundheden.
Albit s. Granit.
Albolith, en væsentlig af Magnesia be-
staaende Cement, til hvis Fremstilling man
især anvender Magnesit fra Frankenstein i
Schlesien ved at brænde og male dette, og
derefter blande det med Kiseljord. Omrørt
i Vand danner dette Cementpulver en Slags
Gips, som egner sig godt til alle Slags Or-
namentarbeider; i Forbindelse med Chlormag-
nesium bliver det til en overordentlig haard
plastisk Masse. Selve Cementen er en meget
god Kit, som ofte benyttes til at tætte
Foustager.
Albumin eller Æg hvide er i ren
og tørret Tilstand en gulagtig, gjennem-
skinnende, i Vand opløselig, men i Alkohol
uopløselig Masse uden Lugt eller Smag, som
coagulerer eller stivner ved en Varmegrad af
c. 70° C., og som udvindes enten af Hønseæg
eller af Blod. Den førstnævnte Sort, som
fuldstændig fældes ved at rystes med Æther,
tilberedes ren ved forsigtig at skille Æg-
hviden fra Blommen, pidske den godt, for-
tynde den med Vand og derpaa filtrere den
for at fjerne de urene Substantser; ved en
derpaa følgende Afdampning i en Temperatur
af ikke over 40 0 C. bliver Æghviden til-
bage som gjennemsigtige, gulagtige Blade.—
Blodalbumin adskiller sig væsentlig fra den
forannævnte A. ved at den ikke fældes ved
at rystes med Æther. Som bekjendt bestaar
Blod dels af en Vædske, som kaldes Plasma,
og dels af en Mængde deri svømmende mi-
kroskopiske Smaakugler eller Celler, der in-
deholde det røde Farvestof. Kort efterat
Blodet er fjernet fra Legemet, størkner det
J