Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Alagia. 10 Albumin. bede, linnede Baand, som forfærdiges i Au- vergne til Knæbaand og som forsendes til Elsas og Schweitz. Alagia, brogede Bomuldstøier, stundom blandede med Silke eller Uld, som væves i Grækenland, navnlig paa Morea, og som mest forsendes til Lilleasien. Alalunga (Orcynus alalonga), en Art Makrel, som især lever i Middelhavet, hvor den findes i store Stimer sammen med Thun- fiskene. Den fanges ved Siciliens og Sar- diniens Kyster og forsendes i saltet Tilstand. Alana kaldes i Frankrig Trippelse. Alangium, et ostindisk Træ med kir- sebærlignende, spiselige Frugter; dets Rod benyttes imod Bid af giftige I)yr. Alantin, Inulin eller Dahlin s. Aiantrod. Alan trod (Radix Inulæ, Enulæ eller Helenii), den fingertykke, kjødagtige, grenede, udvendig gule og indvendig hvide, kryder- agtig lugtende og bittert smagende Rod af den ægte Alant (inula Heleniuni), en Plante, som voxer i Mellem- og Sydeuropas Bjerg- skove, men som ogsaa forekommer dyrket i Danmark. Den har on 3 à 5 Fod lxøi Stæn- gel, rynkede, paa Undersiden filtede Blade; Rodbladene af indtil 1 à 1V2 Fods Længde og henved 1 Fods Bredde, Stængelbladene mindre og hjerteformede; den bærer store gule Blomster. Rødderne indsamles af 2 til 3 aarige Planter om Foraar et, og de tykkere skæres paalangs i flade Stykker for at tørres. De indeholde et gult balsamagtigt Stof, som synker tilbunds i Vand og som kaldes Alant- balsam eller Alantolie, samt et fint, hvidt, stivelseagtigt Mel eller Pulver, som kaldes Alantin, Inulin, Elecampin, Datiscin, Meny- antbin, Dahlin eller Alantstivelsemel. Det er let opløseligt i varmt, men kun meget lidet i koldt Vand, er uden Lugt eller Smag og anvendes i Medicinen som et nærende Melstof. Det kan ogsaa udvindes af Knol- dene af Georginer og flere andre Rødder og adskiller sig fra almindeligt Mel derved, at det blandet med varmt Vand ikke danner Klister eller bliver blaat ved Jod. Endvidere indeholder Alantroden Harpix, bittert Extrac- tivstof og en ætherisk Olie. Alantcampher, som benævnes Helenin, er i medicinsk Hen- seende Rodens vigtigste Bestanddel, det kry- stalliserer i hvide, firsidede Krystaller. — Den ungarske Alantrod, af meget mørkt Udseende, kommer i Handelen uafskallet (Radix Inulæ cruda) og er betydelig billigere end de fleste andre Sorter. Alantvin, der anvendes som et mavestyrkende Middel, tilberedes ved at udtrække Alantrod med Yin og tilsætte Suk- ker og Kryderier, og paa lignende Maade til- bereder man ogsaa Alantbrændevin, Alantøl og Alantsirup, hvilket sidste Præparat ofte benyttes i Brystsygdomme. Alaque s. Alicantevin. Alatern, ogsaa kaldet Stenlind eller Immergrøn (Rhamnus alaternus), er en Art Korstorn eller Vrietorn, som egentlig hører hjemme i det sydlige Europa, men dog ogsaa findes i de nordlige Lande. Vedet benyttes til Snedkerarbeide, Bladene og de grønne Grene til forskjellige til Uld- og Bomulds- farvning anvendelige Farvestoffer, ligesom ogsaa en Slags The eller Gurglevand tilbe- redes af Bladene; Bærrene tørres og benyttes som Korsbær eller Avignonbær, s. Korsbær. Alauchigummi eller Alauchiharpix, en fra Madagascar kommende tør, graalig, sort marmoreret Gummisort, som ikke lader sig pulverisere. Den har en aromatisk, peber- agtig Lugt og en bitter Smag, men finder kun liden Anvendelse i Europa. Alba flora er en hvid, fyrig Malva- sier vin fra Øen Majorka. Albanello, en fortrinlig siciliansk Yin, som dog kun sjelden udføres. Albano, en meget god, dels hvid og dels rød Vin, som voxer ved Byen Albano i Kirkestaten ; den forbruges mest i selve Landet. Albarrazin kaldes en udmærket Sort spansk Faareuld. Albermus er et uldent Stof, som for- færdiges i Levanten af Gede- eller Kamel- haar og som mest udføres til Frankrig. Albigeois kaldes i Frankrig en Slags Yaid, som dyrkes ved Byen Alby i Departe- mentet Tarn; en deraf tilberedt Pastelfarve benævnes pastel d'Albigeois. De sammesteds vævede ublegede Lærreder kaldes ligeledes Albigeois. Albionmetal kaldes i England Bly, som overtrækkes med Tin, for at de deraf fabrikerede Kar og Fade ikke skulle udøve en skadelig Indflydelse paa Sundheden. Albit s. Granit. Albolith, en væsentlig af Magnesia be- staaende Cement, til hvis Fremstilling man især anvender Magnesit fra Frankenstein i Schlesien ved at brænde og male dette, og derefter blande det med Kiseljord. Omrørt i Vand danner dette Cementpulver en Slags Gips, som egner sig godt til alle Slags Or- namentarbeider; i Forbindelse med Chlormag- nesium bliver det til en overordentlig haard plastisk Masse. Selve Cementen er en meget god Kit, som ofte benyttes til at tætte Foustager. Albumin eller Æg hvide er i ren og tørret Tilstand en gulagtig, gjennem- skinnende, i Vand opløselig, men i Alkohol uopløselig Masse uden Lugt eller Smag, som coagulerer eller stivner ved en Varmegrad af c. 70° C., og som udvindes enten af Hønseæg eller af Blod. Den førstnævnte Sort, som fuldstændig fældes ved at rystes med Æther, tilberedes ren ved forsigtig at skille Æg- hviden fra Blommen, pidske den godt, for- tynde den med Vand og derpaa filtrere den for at fjerne de urene Substantser; ved en derpaa følgende Afdampning i en Temperatur af ikke over 40 0 C. bliver Æghviden til- bage som gjennemsigtige, gulagtige Blade.— Blodalbumin adskiller sig væsentlig fra den forannævnte A. ved at den ikke fældes ved at rystes med Æther. Som bekjendt bestaar Blod dels af en Vædske, som kaldes Plasma, og dels af en Mængde deri svømmende mi- kroskopiske Smaakugler eller Celler, der in- deholde det røde Farvestof. Kort efterat Blodet er fjernet fra Legemet, størkner det J