Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Brodérnaale. 103 Bronce. forskjellige Farver ere antydede ved særlige Tegn, efter hvilke da Farverne paamales med en Pensel. Der forekommer ogsaa ucolorerede, saa at man ved Broderingen selv kan vælge den Farve, man ønsker, ligesom ogsaa ens- farvede Mønstere, som kun ere angivne i de smaa Qvadrater ved Puncter. Brodérnaale ere fine Synaale, som anvendes til Brodering, og som undertiden ere forsynede med 2 eller 3 Øine, for at man paa éngang kan brodere med flere Traade af forskjellig Farve. Broget Kobbernialm eller sprag- let Kobbererts kaldes en fortrinlig, af Svovl- kobber og Svovljern bestaaende Malm, som forekommer i tætte Masser af mørk kobberrød indtil tombakbrun Farve, sjelden i Krystaller, paa flere Steder i Sverig, Norge, Sachsen, Thüringen, England etc. Broglio er Navnet paa en let, hvid Yin fra Toscana; den har en behagelig Smag og ligner Muskateller. Brogue kaldes smaa brogede Muslinge- skaller, som findes ved Nordkysten af Sici- lien; de forarbeides til forskjellige Nips- gjenstande, saasom til Ringstene, Knapper, Spænder etc. Broihan er en Sort hvidt, sødt 01, som navnlig er en meget yndet Drik i Bruns- vig og Hannover; det brygges af lufttørret Hvede- eller Bygmalt. Brokade s. Brocade. Brokfnglen (>Charadrius), en kort- halset og forholdsvis kortbenet Yadefugl med velsmagende Kjød, opholder sig mest paa fugtige Heder og fugtige Høislettcr og fore- kommer saaledes baade i Jylland og Norge. Til denne Fugleslægt høre flere Arter, saa- som Hjeilen (Ch. apricarius), som er af en Dues Størrelse og hyppig forekommer paa de jydske Heder; i Norge kaldes den ogsaa Fjeldhjerpe eller Fjeldplyster, — Pomerants- fuglen (Ch. morinellus) er mindre og tykkere end de 2 foregaaende Sorter og kaldes i Norge Rundfugl, imedens nogle mindre Arter af samme, som opholde sig ved Strandbred- derne, benævnes Præstekraver; disse ere graa med et sort Baand om Halsen og af en Lærkes Størrelse. Nærbeslægtet hermed er Viben (Vanellus cristatus), der er glinsende mørkgrøn paa Ryggen og bærer en lang Fjertop i Nakken, Stenvenderen (Strepsilas collaris) af en Stærs Størrelse, brunrød sort og hvidbroget, Rylen (Tringa alpina), frem- deles Skomagerfuglen eller Klyden (Recur- virostra avocetta) og Strandskaden (Hæma- topus ostralegus), der alle besidde et vel- smagende Kjød. Brokperler kaldes undertiden uregel- mæssig dannede, kantede Perler. Brokstaal er en Slags fortrinligt, haardt Staal, som forekommer i smaa ujevne Stykker. Brom (Bromum) er et ved almindelig Temperatur flydende Grundstof, som ikké findes frit i Naturen, men forekommer i For- bindelse med Kalium og Magnesium, ligesom Jod, i Havvandet og forskjellige Strandplanter, af hvis Aske det udvindes, ligesom det ogsaa erholdes af Moderluden i flere Saltværker, navnlig ved Kreuznach, Stassfurt, Schöne- bek etc. Det er et mørkebrunt, sirupslignende Fluidum, som ved en Temperatur af 47 0 ko- ger og udvikler mørkerøde, meget giftige Dampe, som i høi Grad angribe Øinene og Aandedrætsorganerne ; ved -f- 20 0 fryser det til en fast, inørkegraa, metalagtig Masse. Det er meget flygtigt, hvorfor det sædvanlig op- bevares under Svovlsyre, har en Yægtfylde af 2,98, og en meget stærk, ubehagelig, chlorlig- nende Lugt. B. anvendes i Medicinen, navnlig imod Diphteritis og som Desinfectionsmiddel, i de chemiske Laboratorier til Fremstilling af forskjellige Bromforbindelser, i Photo- graphien, samt til Fabrikation af flere Ani- linfarver. Brombær, T. Brombeeren eller Kratz- beeren, Fr. Mûres sauvages, E. Blackberries, de glinsende, sorte, sødlig - syrlige Bær af Robus f'ructicosus, den bekjendte, næsten i hele Europa i tørre Skove, paa solrige Høie og ved Gjærder voxende slyngende Busk. Bærrene, Baccae Rubi nigri, spises enten raa eller kogte, og benyttes ligeledes til Fabri- kation af Yin, Eddike og Brændevin; i Frank- rig anvendes de oftere til Farvning af Yin. Tidligere benyttedes de oftere i Medicinen, saavelsom Buskens Skud, Blade, Blomster og Rødder; af Bærrene tilberedes endnu en Si- rup, der bruges som Tilsætning til flere Lægemidler. Hele Planten indeholder meget Garvestof, hvorfor man har malet de tørrede Blade, Stilke, Grene og Rødder paa Bark- møller og anvendt dem i Garverierne som Egebark. Busken har et meget seigt Yed, som ogsaa kan benyttes til Krudtfabrikation. Bromcatlinmm. i lange, naaleformede Krystaller, anvendes i Photographien. Bromkalium er et vigtigt Læge- middel, der fremstilles i chemiske Fabriker. Det krystalliserer i hvide Tærninger og Oc- taèdre, er uden Lugt og af saltagtig Smag. Det er opløseligt i 4 Dele koldt og i lige Dele kogende Yand. Det anvendes ogsaa til Fremstilling af chemiske Præparater. Bromsia er en Sort fin, raa levantisk Silke, som mest forsendes til Frankrig. Bromsyre eller Brombrintesyre (Aci- dum bromieum eller hydrobromieum), en farveløs, i Luften stærk rygende Yædske, der har megen Lighed med Saltsyre. Bromsolv (Brometum argentieum) fremkommer som en i Yand og Salpetersyre uopløselig Forbindelse ved at sammenblande Opløsninger af salpetersurt Sølvilte og Brom- kalium; det bundfælder sig i hvide eller gul - agtige Flokke, der lade sig opløse i Ammo- niak eller i Opløsninger af undersvovlsyrlede Alkalier. Det anvendes i Photographien. Bronmni chloratum s. Chlorbrom. Bronce er en allerede i de ældste Tider kjendt Metallegering, som enten kun bestaar af Kobber og Tin, eiler af disse to Metaller med en Tilsætning af Zink og meget lidet Bly sjeldnere med en liden Tilsætning af Nikkel, Alt i forskjellige Forhold efter den Anvendelse, hvortil Metallet er bestemt. En Blanding af Kobber og Tin alene kaldes bi-