Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Bronce. 104 Broncepulver. nair Bronce, imedens Legeringen benævnes qvaternair, naar der er tilsat Zink og Bly. God Bronce maa i smeltet Tilstand være tyndtflydende for at kunne give rene og skarpe Afstøbninger, og de deraf støbte Gjenstande bør ved at udsættes for Luften i Tidens Løb antage en smuk mørkegrøn Farve paa Over- fladen, hvorved de komme til at ligne det antike Statuemetal (Aes, Patina antiqua). Denne grønne Farve bibringes imidlertid ofte Metallet ved Kunst ved Hjælp af Salmiak, Eddike, Syresalt, ved Indgnidning med Olie- syre etc. Tilsætningen af Tin til Kobber gjør Metallet haardere og mere skjørt, giver det en lysere gul Farve, og gjør det mere klangfuldt. Til Klokker udfordres der et saadant haardt og klingende Metal, og disse Egenskaber faar Kobber ved at blande 80 Dele deraf med 20 Dele Tin; denne Legering kaldes Klokkemetal eller Malm. Til mindre Klokker tilsættes indtil 30 pCt. Tin; i Eng- land bestaar Legeringen til Klokker sædvanlig af 80 Kobber, 10 Tin, 6 Zink og 4 Bly. At en Tilsætning af Sølv skal give Klokken on smukkere Klang, er en falsk Paastand, som i ældre Tider benyttedes for at narre Folk til at skjænke deres Sølv til Støbning af Kirkeklokker; en virkelig Sølvklokke har kun en mat og dæmpet Klang. — Den Bronce, som benyttes til Statuer, Buster etc., bestaar sædvanlig af 80—90 D. Kobber og 20—10 1). Tin, imedens Legeringen dog stundom er tilsat nogle Dele Zink og lidt mindre Bly. — Kanonbroncen maa forene Seighed med Haardhed og Elasticitet, dels for at forhindre Sprængning af Kanonen under det pludselige, voldsomme Tryk ved Krudtets Antændelse, og dels for at Kanonen atter kan trække sig sammen, naar Trykket er ophørt; den bestaar i Regelen af 90 D. Kobber og 10 D. Tin, ofte mod en Iblanding af 0,2—0,5 pCt. Phos- phor for at forhindre det hiødere og lettere flydende Tin fra at samle sig i Kanonens Indre. — Phosphorbronce fabrikeres navnlig 1 Iserlohn og bestaar sædvanlig af 90—94 Kobber, 5—6 Tin, 0,20—0,80 Phosphor og 0,19 —0,76 Zink; den har en betydelig Seighed, Styrke og Elasticitet, og vil efter Fleres Me- ning efterhaanden ganske fortrænge den al- mindelige Bronce, ja i flere Henseender end- ogsaa Staal. — Speilmetal er en hvid, haard Composition, der modtager en smuk Politur og benyttes til Hulspeile etc.; det bestaar af 2 D. Kobber og 1 D. Tin. — Medaillebronce kaldes en Legering af 85—90 D. Kobber og 15—10 D. Zink, stundom med en Iblanding af lidt Tin; de saakaldte Broncemedailler ere imidlertid sædvanlig kun broncerede Kobber- medailler. — B. anvendes ogsaa til Skille- mynt og har den Fordel fremfor Kobberet at Præget bliver skarpere og ikke afslides saa let; den dertil anvendte Legering er i Dan- mark sammensat af 90 D. Kobber, 5 D. Zink og 5 D. Tin, imedens den i Tyskland, Frank- rig og Sverig bestaar af 95 1). Kobber, 4 Zink og 1 Tin. — Til Forfærdigelsen af Gongoner og Tamtams eller chinesiske Bækkener be- nyttes en Bronce, som bestaar af 100 Kobber og 25 Tin; disse Instrumenter forfærdiges ved at udhamre Legeringen efter sammes hurtige Afkøling, da den ved en langsom Af- køling bliver haard og skjør. — Forøvrigt anvendes Bronce til Forfærdigelsen af mang- foldige Gjenstande, saasom Lamper, Lyse- kroner, Uhrstativer, Smykkesager, af hvilke de fleste forgyldes i Ilden, Figurer etc. De fleste og smukkeste Broncevarer forfærdiges i Paris, hvor mange tusinde Mennesker stadig ere beskæftigede med denne Fabrikation, og hvorfra Udførselen af disse Artikler aarlig udgjør over 30 Millioner Francs. I det sidste Decennium fabrikeres dog ogsaa smukke og gode Broncesager i Wien, Berlin og andre af de større Byer i Tyskland, ligesom der og- saa i Moskau findes en Fabrik (Krummbiegel), som leverer fortrinlige Varer. — Det maa imidlertid bemærkes, at de i daglig Tale saa- kaldte »Broncevarer« meget ofte ikke be- staa af Broncemetal, • men kun af billigere Metaller, som ere overdragne med et bronce- lignende Dække (s. Broncerede Varer). Feil- agtig kaldes ogsaa undertiden mindre Gjen- stande .af Træ, som ere forgyldte med uægte Bladguld, broncerede (s. Træbronce), ligesom ogsaa Benævnelsen bruges om Broncepulver (s. d.) samt om forgyldte Messingvarer. Broncegront s. Zinnober, grønt. Broncepulver, Broncefarve, som stundom kun benævnes Bronce, er et meget fint revet, metallisk Pulver, som benyttes til at frembringe fors kj ellige metalglinsende Farvenuancer paa lakerede Varer, Træ, Gips, støbte Jern- og Zinkgjenstande, ligesom det ogsaa anvendes til Forziringer paa finere Bog- og Stentrykkerarbeider, ved Fabrikation af Tapeter, Voxdug og broget Papir etc. Man skjelner imellem ægte og uægte Broncepulver efter det Materiale, hvoraf det er fremstillet. Ægte Guldbronce, ægte Maler- eller Muslinge- guId (Fr. Or moulu, Or en coquille, E. Shell- gold) forfærdiges ved at pulverisere det Af- fald, söm fremkommer i Guldslagerierne ved Beskæringen af det ægte Bogguld (s. d.), det saakaldte Schawin, som rives paa en Marmor- plade med Honning eller Gummivand til en fin Deig, som derefter enten tørres til Pulver eller stryges i Muslingeskaller. Ægte Sølv- bronce tilberedes paa samme Maade. — Uægte Broncepulver, Metalbronce, Støvbronce (Fr. Br. moulu, E. Br. powder) forekommer i Han- delen i forskj ellige Farver og Nuancer, saa- som bleggult, grøngult, citrongult, rødgult, orange, carmoisin, kobberrødt, violet, grønt eller hvidt. De gule bestaa af Kobber og Zink i Forholdet 83 :17, 90 : 10 eller 94 : 6, og indeholde intet Tin, saaledes som man skulde tro efter Navnet (s. Bronce). De røde forfærdiges af rent Kobber, de hvide derimod af en Legering af Zink og Vismuth eller Tin, ved at pulverisere det tyndt udhamrede Metal. Til de gule og hvide B. benyttes sædvanlig det ved Beskæringen af uægte Bladguld eller Blad- sølv fremkommende Affald, imedens de for- skj ellige Nuancer i Rødt eller Gult tilveie- bringes ved forsigtig at ophede Broncepulveret under Tilsætning af lidt Olie, Parafin eller Vox; det grønne B. tilberedes ligeledes af det gule ved en saadan overfladisk Iltning. At frem-