Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Broncerede Varer. 105 Brulla. stille en blaa Bronce er endnu ikke lykkedes. — Jernbronce eller Jernsort erholdes ved en Fælding af en Antimonopløsning, og anvendes navnlig til at give Gipsfigurer et Udseende som Støbejern. — Musivguld (uægte Maler- eller Muslingeguld, Fr. Or musif, E. Mosaic gold) kaldes i Handelen en af Svovl og Tin bestaaende chemisk Forbindelse (dobbelt Svovltin), til livis Forfærdigelse der baves mange Anvisninger. Yed en Ophedning og derefter følgende mild Glødning af lige Dele Svovl, Tin og Salmiak med eller uden Kvik- sølv bliver der Musivguld tilbage, hvoraf det øverste Lag vil være det smukkeste. Det be- staar af' smaa, glinsende, halvt gjennemsig- tige Glimmerskjæl, er fedtet at føle paa og fæster sig til Huden, naar man gnider den dermed. I Bødglødhede decomponerer det og bliver sort; det er uopløseligt i Yand og har en Yægtfylde af 4,415. Det benyttes revet med Æghvide, Lim eller Fernis til at for- gylde eller broncere Papir, Træ, Blikvarer etc., men er for en Del blevet fortrængt af det ovenfor beskrevne uægte Broncepulver, skjøndt det har den Egenskab fremfor dette, at det ikke saa let bliver sort og f. Ex. godt mod- staar Indvirkningen af harsk Olie, hvorfor det særlig egner sig til Broncering af Lamper. — Musivsølv er en fint pulveriseret Legering af 8 D. Yismuth, 8 D. Tin og lx/2 D. Kvik- sølv; det er dog næsten ganske fortrængt af den uægte Sølvbronce. — Brocade-Krystal- farverne, som ligeledes henhøre under Bronce- farverne, have vi allerede omtalt under B. — Andre Surrogater for Metalbronce ere: Wol- framsurt Wolframilte-Natron, pragtfulde, guldglinsende Krystaller; det tilsvarende Kalisalt, violette Krystaller med Kobberglans ; Lithionsalt, staalblaa Krystaller; Wolfram- ilte, et mørkeblaat Pulver; Chromchlorid, pragtfulde, violette, glinsende Smaablade; Jodbly, guldgule Krystalskjæl; nogle Pro- ducter af Hæmatoxylin, og endelig enkelte Anilinfarver, navnlig det smukke, grønt glin- sende Anilinrødt. — De sidstnævnte Pro- ducter finde dog ikke megen Anvendelse, navnlig paa Grund af deres høie Pris, lige- som ogsaa flere af dem have en mindre god Dækkraft som en Følge af, at de ikke danne et skjællet, men et kornet Pulver. — B. til- beredes navnlig i Nürnberg, Fürth, Paris og i den nyere Tid ogsaa i Berlin. Broncerede Varer kaldtes tidligere kun saadanne Gjenstande af Metal, navnlig Zink, Tin, Jern eller Kobber, som paa en eller anden Maade vare givne et Udseende som ægte Broncemetal. Dette kan ske ved en Forkobbring af de paagjældende Gjenstande ved Overstrygning med eller Neddypning i en ætsende Opløsning af Kobbervitriol, eller ved en Indgnidning paa deres klæbriggjorte Overflade med Broncepulver (s. d.). Kobber bronceres ved Kogning i en Eddike-Opløsning af Spanskgrønt og Salmiak, eller ved at over- stryges med vaadt Jerntveilte og tørres ved en mild Varme. Efterhaanden er Begrebet »Broncering« givet en videre Udstrækning, idet enhver Paaføring paa en Gjenstand af et andet enten pulveriseret eller opløst Metal sædvanlig kaldes Broncering, hvorved Be- nævnelserne »Guldbroncering, Sølvbroncering« etc. (s. Broncepulver) ere fremkomne, ligesom ogsaa en Overstrygning paa en Gjenstand med en almindelig broncelignende Lakfarve stundom kaldes Broncering. Broncino kaldes en Slags venetiansk Marmor, hvoraf der især forfærdiges Vaser. Brooks Cram er en Sort Sygarn, der har sit Navn efter Fabrikanten Brook i Hud- dersfield i Yorkshire; det er bekjendt over hele Verden for sin Godhed og anvendes meget til Symaskiner (glaced), ligesom ogsaa til Haandsyning (soft). Det forekommer baade hvidt og couleurt i alle Finheder og forsendes paa Træruller af forskjellig Længde og Størrelse. Brosme (Gadus Brosme) er en til Torskenes Familie hørende Fisk, som lever paa dybt Vand imellem Grønland og Norge, ved hvis vestlige Kyster den ligeledes findes i Mængde; den er mørkebrun paa Byggen og lysegraa under Bugen. Den har et velsma- gende Kjød, navnlig anses dens Bogn som en Délicatesse, og af Leveren tilvirkes en god Tran; den tilberedes ogsaa ofte til Klip- fisk og Stokfisk. Browls s. Brawis. Brown Osnabrughs kalder man i England raa westphalske Lærreder, særlig fra Omegnen af Osnabrück; men de væves nu ogsaa i Irland og Skotland i Omegnen af Dundee, Glasgow og Perth. De forfærdiges af stærkt Hør- eller Hampegarn og forsendes meget til Amerika i Buller af 50 Yards Længde (= 73 d. Alen) og henved 1 Yards Bredde. Brown Papers kaldtes tidligere i England en Slags schlesiske Lærreder, som forsendes indpakkede i brunt Papir. Nu for- staas ved Benævnelsen Br. P. kun en Sort engelsk Pakpapir af fortrinlig Godhed til Indpakning om Jern- og Staalvarer, Manufac- turvarer etc. (s. Begpap). Brown Quadrupels eller Br. Sile- sias er det engelske og nordamerikanske Navn paa en Sort tætvævede, stærkt manglede schlesiske Lærreder, som ere sammenlagte i Bogform efter Stykkernes hele Bredde. Brucili, Caniramin, Brucia (Brucino, eller Brucinum), et Plantealkaloid, som fin- des i forskj ellige Giftplanter, navnlig i Bæve- kager (Frøene af Strychnox nux vomica), i Ignatsbønner (af Strychnos lgnatii) og i den falske eller uægte Angosturabark, der kommer af et Træ, tilhørende samme Plantefamilie. Det danner i ren Tilstand hvide, gjennem- sigtige, firsidede Søilekrystaller af en yderst bitter Smag, opløses kun ubetydeligt i Vand, men let i Vinaand, ikke i Æther, og virker som en heftig Gift. Bruck: de Leitha er en meget god hvid Vin, som dyrkes i Østerrig i Omegnen af Byen af samme Navn. Brugde s. Brygde. Bruinhard, en fra Surinam kommende, meget haard Træsort, som har megen Lighed med Pokkenholt. Brasila kaldes i Italien Sandrøret, hvoraf man fletter Maatter, Kurve, Tougværk etc.