Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Broncerede Varer.
105
Brulla.
stille en blaa Bronce er endnu ikke lykkedes.
— Jernbronce eller Jernsort erholdes ved en
Fælding af en Antimonopløsning, og anvendes
navnlig til at give Gipsfigurer et Udseende
som Støbejern. — Musivguld (uægte Maler-
eller Muslingeguld, Fr. Or musif, E. Mosaic
gold) kaldes i Handelen en af Svovl og Tin
bestaaende chemisk Forbindelse (dobbelt
Svovltin), til livis Forfærdigelse der baves
mange Anvisninger. Yed en Ophedning og
derefter følgende mild Glødning af lige Dele
Svovl, Tin og Salmiak med eller uden Kvik-
sølv bliver der Musivguld tilbage, hvoraf det
øverste Lag vil være det smukkeste. Det be-
staar af' smaa, glinsende, halvt gjennemsig-
tige Glimmerskjæl, er fedtet at føle paa og
fæster sig til Huden, naar man gnider den
dermed. I Bødglødhede decomponerer det og
bliver sort; det er uopløseligt i Yand og har
en Yægtfylde af 4,415. Det benyttes revet
med Æghvide, Lim eller Fernis til at for-
gylde eller broncere Papir, Træ, Blikvarer etc.,
men er for en Del blevet fortrængt af det
ovenfor beskrevne uægte Broncepulver, skjøndt
det har den Egenskab fremfor dette, at det
ikke saa let bliver sort og f. Ex. godt mod-
staar Indvirkningen af harsk Olie, hvorfor det
særlig egner sig til Broncering af Lamper.
— Musivsølv er en fint pulveriseret Legering
af 8 D. Yismuth, 8 D. Tin og lx/2 D. Kvik-
sølv; det er dog næsten ganske fortrængt af
den uægte Sølvbronce. — Brocade-Krystal-
farverne, som ligeledes henhøre under Bronce-
farverne, have vi allerede omtalt under B. —
Andre Surrogater for Metalbronce ere: Wol-
framsurt Wolframilte-Natron, pragtfulde,
guldglinsende Krystaller; det tilsvarende
Kalisalt, violette Krystaller med Kobberglans ;
Lithionsalt, staalblaa Krystaller; Wolfram-
ilte, et mørkeblaat Pulver; Chromchlorid,
pragtfulde, violette, glinsende Smaablade;
Jodbly, guldgule Krystalskjæl; nogle Pro-
ducter af Hæmatoxylin, og endelig enkelte
Anilinfarver, navnlig det smukke, grønt glin-
sende Anilinrødt. — De sidstnævnte Pro-
ducter finde dog ikke megen Anvendelse,
navnlig paa Grund af deres høie Pris, lige-
som ogsaa flere af dem have en mindre god
Dækkraft som en Følge af, at de ikke danne
et skjællet, men et kornet Pulver. — B. til-
beredes navnlig i Nürnberg, Fürth, Paris og
i den nyere Tid ogsaa i Berlin.
Broncerede Varer kaldtes tidligere
kun saadanne Gjenstande af Metal, navnlig
Zink, Tin, Jern eller Kobber, som paa en
eller anden Maade vare givne et Udseende
som ægte Broncemetal. Dette kan ske ved
en Forkobbring af de paagjældende Gjenstande
ved Overstrygning med eller Neddypning i
en ætsende Opløsning af Kobbervitriol, eller
ved en Indgnidning paa deres klæbriggjorte
Overflade med Broncepulver (s. d.). Kobber
bronceres ved Kogning i en Eddike-Opløsning
af Spanskgrønt og Salmiak, eller ved at over-
stryges med vaadt Jerntveilte og tørres ved
en mild Varme. Efterhaanden er Begrebet
»Broncering« givet en videre Udstrækning,
idet enhver Paaføring paa en Gjenstand af et
andet enten pulveriseret eller opløst Metal
sædvanlig kaldes Broncering, hvorved Be-
nævnelserne »Guldbroncering, Sølvbroncering«
etc. (s. Broncepulver) ere fremkomne, ligesom
ogsaa en Overstrygning paa en Gjenstand
med en almindelig broncelignende Lakfarve
stundom kaldes Broncering.
Broncino kaldes en Slags venetiansk
Marmor, hvoraf der især forfærdiges Vaser.
Brooks Cram er en Sort Sygarn, der
har sit Navn efter Fabrikanten Brook i Hud-
dersfield i Yorkshire; det er bekjendt over
hele Verden for sin Godhed og anvendes
meget til Symaskiner (glaced), ligesom ogsaa
til Haandsyning (soft). Det forekommer
baade hvidt og couleurt i alle Finheder og
forsendes paa Træruller af forskjellig Længde
og Størrelse.
Brosme (Gadus Brosme) er en til
Torskenes Familie hørende Fisk, som lever
paa dybt Vand imellem Grønland og Norge,
ved hvis vestlige Kyster den ligeledes findes
i Mængde; den er mørkebrun paa Byggen og
lysegraa under Bugen. Den har et velsma-
gende Kjød, navnlig anses dens Bogn som
en Délicatesse, og af Leveren tilvirkes en
god Tran; den tilberedes ogsaa ofte til Klip-
fisk og Stokfisk.
Browls s. Brawis.
Brown Osnabrughs kalder man i
England raa westphalske Lærreder, særlig fra
Omegnen af Osnabrück; men de væves nu
ogsaa i Irland og Skotland i Omegnen af
Dundee, Glasgow og Perth. De forfærdiges
af stærkt Hør- eller Hampegarn og forsendes
meget til Amerika i Buller af 50 Yards Længde
(= 73 d. Alen) og henved 1 Yards Bredde.
Brown Papers kaldtes tidligere i
England en Slags schlesiske Lærreder, som
forsendes indpakkede i brunt Papir. Nu for-
staas ved Benævnelsen Br. P. kun en Sort
engelsk Pakpapir af fortrinlig Godhed til
Indpakning om Jern- og Staalvarer, Manufac-
turvarer etc. (s. Begpap).
Brown Quadrupels eller Br. Sile-
sias er det engelske og nordamerikanske Navn
paa en Sort tætvævede, stærkt manglede
schlesiske Lærreder, som ere sammenlagte i
Bogform efter Stykkernes hele Bredde.
Brucili, Caniramin, Brucia (Brucino,
eller Brucinum), et Plantealkaloid, som fin-
des i forskj ellige Giftplanter, navnlig i Bæve-
kager (Frøene af Strychnox nux vomica), i
Ignatsbønner (af Strychnos lgnatii) og i den
falske eller uægte Angosturabark, der kommer
af et Træ, tilhørende samme Plantefamilie.
Det danner i ren Tilstand hvide, gjennem-
sigtige, firsidede Søilekrystaller af en yderst
bitter Smag, opløses kun ubetydeligt i Vand,
men let i Vinaand, ikke i Æther, og virker
som en heftig Gift.
Bruck: de Leitha er en meget god
hvid Vin, som dyrkes i Østerrig i Omegnen
af Byen af samme Navn.
Brugde s. Brygde.
Bruinhard, en fra Surinam kommende,
meget haard Træsort, som har megen Lighed
med Pokkenholt.
Brasila kaldes i Italien Sandrøret, hvoraf
man fletter Maatter, Kurve, Tougværk etc.