Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Brunei. 106 Brunrod. Brunei eller Prunel, ogsaa kaldet Lasting, er et svært, tætvævet, kipret Uldtøi, som dog ofte har Kjede eller Islæt af Bomuldsgarn eller Linnedgarn, og stundom Kjede af Silke; det er sædvanlig vævet i fembundet Atlas af tvundet Kjedegarn og Islæt af utvundet Kamuldsgarn, og bruges især til Damefodtøi, Halsbind etc. Bruneller s. Pruneller og Blommer. Bruneret Metal kaldes i Alminde- lighed det med en brun, blank Farve over- dragne Jern i Geværløb, som derved faa Ud- seende af at være damascerede; Farvningen sker sædvanlig med en Blanding af Bomolie og Antimonsmør eller med fortyndet Skede- vand. Brunering kaldes ogsaa stundom Po- lering af andre Metaller med Polerstaal eller Glænsning af poleret Staal paa Træskiver, som ere indrevne med Trækul. Brun Grranit s. Colophonit. Brun Ibenholt s. Kongetræ. Brnnit s. Brunsten. Brun je ursten kalder man do mere eller mindre brunt farvede, naturlige Jernilteliy- drater. Det er tætte, for det meste traadede, glinsende, ofte nyreformet afrundede Masser af en Haardhed = 5 og en Vægtfylde — 4; det giver en gulbrun Streg og er ikke mag- netisk. Denne Erts som indeholder 50—60 pCt. Jern, forekommer i Bjergene i Tyskland, Frankrig og Schweitz, ligesom ogsaa enkelte Steder i Norge, t. Ex. ved Brevig; den egner sig godt til Udvinding af Staal og Støbejern. Efter Mængden af Hydratvand, som det inde- holder, adskiller man Gøthit, Pyrosifierit, Lepidokrokit, Naaleerts, Rubingïimmer og Okker, Brunjernsten, Sumperts, Bønneerts etc. Flere af de nævnte Mineralier indeholde dog foruden Jernilte og Vand ofte ogsaa andre Iblandinger, som Kiselsyre, Lerjord, Phosphorsyre, Kalk etc. Brun Carmin er en Malerfarve, som tilberedes af Umbra eller Kølnerbrunt. Don danner et fint, i Vand let opløseligt Pulver og anvendes til Miniaturmaling, til Oliefarve, Farvning af Læder og til Lakering. Brnnknl eller Lig nit, Fr. Houille brune, E. Brown coal, ere brune indtil sorte Kul- masser, som ere dannede ved en Art Gjæring af Forverdenens Skove, ikke forkullede ved Hjælp af Ild, og underkastede et stærkt Tryk. Mineralet fremviser ofte en tydelig Trætextur med Antydning af Træernes Bark, Blade og Aarringe, ligesom det ogsaa stundom findes i Form af hele Træer og Grene. Det fore- kommer dog ogsaa af jordagtig Beskaffenhed i dybe Lag ligesom Tørvejord; det æltes og formes da ligesom Tørv, men er i saa Fald ikke af meget bedre Beskaffenhed end disse; denne Art benyttes ogsaa til Brænding af Tag- og Mursten, Kjøkkenkar etc., ligesom der ogsaa tilberedes en brun Farve deraf (s. Cølnsk Umbra). B. bestaar hovedsagelig af Kulstof, men indeholder dog mindre deraf end Stenkul; det er af brun eller rødbrun Farve, sædvanlig mat og brænder som oftest godt med en temmelig klar Flamme uden stærk Bøgudvikling, men hyppig med en ubehagelig Lugt som en Følge af iblandet Svovlkis, hvorfor det ved Forbrændingen ofte afgiver endel Svovlsyrling. B. anvendtes tid- ligere forholdsvis kun ubetydeligt i Sammen- ligning med Stenkul; men i de sidste De- cennier benyttes det i langt høiere Grad, navnlig i mange Egne af Tyskland og Øster- rig, hvor den betydelige Skovhugst har for- tyndet Skovene meget. Ved Hjælp af hen- sigtsmæssigt indrettede Ildsteder har man saaledes fundet det fordelagtigt at benytte det i mange Fabriker, Glashytter og under- tiden ogsaa som Brændsel i Jernbanedriften. Paa flere Steder, navnlig i Sachsen, forarbeider man B. som Baastof ved at undergive det en tør Destillation, ligesom Stenkul ved Gas- tilberedningen, hvorved det forvandler sig til Gas, Tjære og Cokes. Det Product, som det da særlig kommer an paa at udvinde, er Tjæren, som igjen underkastes en Destillation og derved omdannes til raa Olie, Paraffin- masse og Tjærecokes; ved yderligere at be- handle de tvende førstnævnte Stoffer udvindes Photogen, Solarolie, Paraffin og Carbolsyre (s. d.). — Brændeværdien af B. er forskjellig, større end Tørvens, men ringere end Sten- kuls; med 1 Pd. B. vil man sædvanlig kunne opvarme c. 30 Pd. Vand til Kogepunktet. Det forbrænder ligesom Tørv; efterlader det en brun Aske, har det indeholdt Svovljern. hvoraf der ved Forbrændingen dannes Jernilte, som bliver tilbage i Asken, imedens Svovlsyrling gaar bort. — B. fin- des i mægtige Lag i Nordtyskland, Bøh- men, Frankrig, England, ogsaa i Sverig og Danmark, navnlig i Jylland i Thy og omkring Silkeborg; sandsynligvis strække disse Lag sig videre under Vesterhavet, hvorfra der otte ' efter stærke Storme opskylles paa de jydske Kyster Stykker af B. i Forening med Bav, der i Begelen kun forekommer i Brunkulforma- tioner. B. findes ligeledes paa Bornholm, Fyen, Møen og desuden i Grønland og paa Island, hvor det kaldes Suturbrand. — En Art B., som forekommer i Bøhmen og Sach- sen, og som kaldes Moorkul, liar stor Lighed med Stenkul og det samme glinsende Brud; en anden smuk og fast Sort benævnes Gagat (s. d.). — De Lag, som indeholde B., bestaa som oftest af Sand, Ler, Jernsten, Sandsten, Kalksten, Alunjord og Brunkul. ISrvmkulsolie (Oleum pyrocarboni- cum) er den ved tør Destillation af Brunkul udvundne tykke, sorte Olio, som man har anbefalet som Lægemiddel imod Underlivs- krampe og udvendig til Indgnidning; den indeholder hovedsagelig Paraffin og Photogen. Naar den rectificeres over Sand og Trækul, taber den i Farve, Lugt og Kraft. Brunrod (Radix Scrophularia) er en i Middelhavslandene hjemmehørende Plante af indtil 3 Fods Høide, med hjerteformede, modsatte Blade og smaa purpurrøde eller grønlige Blomster. Den knollede B. eller Kroprod (Scrophularia nodosa) voxer vildt i Danmark paa fugtige og skyggefulde Ste- der; densBodstok, som er hvidlig og i tørret Tilstand graa, og som har en skarp, bitter Smag, anvendtes tidligere som Lægemiddel