Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Brunrødt.
107
Brygden.
i Kjertelsygdomme, men benyttes nu kun
s j elden.
Brnnrudt, Fr. Oxide de fer, E. Eed
oxide of iron, er en hovedsagelig af Jern-
tveilte bestaaende ordinair Malerfarve, som
fremstilles ved Glødning af Okker, Svovlkis
eller Bundfaldet i Vitriol- og Alunværkerne;
man erholder det ogsaa som Residuum ved
Tilberedningen af rygende eller Nordhauser
Svovlsyre ved Ophedning i Lerretorter og
tilsidst ved Glødning i Ovne af calcineret
Jernvitriol, i hvilket Tilfælde det sædvanlig
kaldes Colcothar eller Caput mortuum. I)et
danner et tungt, rødt Pulver, hvis Farve
fremtræder i flere Nuancer, efter hvilke det
ofte gives forskjellige Benævnelser, saasom
Polérrødt, Engelsk Rødt, Rødsten, brændt
Okker etc. Det engelske B. anses som det
bedste, da det er haardere og finere end
andre Sorter. Det bruges dels som Farve
paa Træ og dels ogsaa til Polering af Speile
og flere Metaller.
Brunsten, Pyrolusit, Graabrunstenerts
(.Superoxydum manganicum, Manganum
hyp eroxy datum), Fr. Savon de verrerie, Man-
ganèse oxydé gris, E. Manganese ore, et na-
turligt Manganovcrilte, som i ren Tilstand
bestaar af 63,22 Mangan og 36,78 Ilt; den
findes i Naturen enten i tætte Masser eller
krystalliseret i rhombiske Søiler. I tæt Til-
stand har den ofte et krystallinsk og bladet
Brud, men er da ofte blandet med Kalkspath
og Rødjernsten, hvilket nøie maa bemærkes
ved Indkjøb afB. som Handelsvare. Den har
en jernsort Metalglans, en Vægtfylde af 4,3
—4,8, en Haardhed af 2,5—3,0, er skjør og
giver en sort Streg. Den findes flere Steder
i Tyskland, navnlig i betydelig Mængde ved
Ilmenau, Saalfeld og andre Steder, i Thürin-
gen, Harzbjergene, Bøhmen, Mæhren etc.,
ligesom ogsaa i Frankrig, England og S verig;
en fortrinlig ren Sort erholdes fra Ilfeld og
Elbingerode ved Harzen. Den forekommer i
Handelen i flere Sorter, enten i hele Stykker,
hvorfra de vedhængende Stene ere fratagne
med Hænderne (den bedste Sort), eller i pul-
veriseret Tilstand, men er da ofte blandet
med kulsur Kalk eller Brunspath, hvilket ikke
alene forøger dens Vægt, men ogsaa har en
skadelig Indvirkning ved Benyttelsen deraf
til Tilberedelse af Chlor. Under Navn af B.
komme flere andre Manganertser i Handelen;
men de erstatte kun meget ufuldkommen, og
enkelte af dem slet ikke den ægte B. ; vi
skulle her anføre de vigtigste. Braunit(Man-
gandobbelilte) fra Ilmenau, Elgersburg etc. i
mørkebrune, kvadratiske Octaedre indvirker
vel ikke skadeligt ved Tilberedning af Chlor,
men er kun halvt saameget værd som godB.
— Psilomelan eller Haardmanganerts, ogsaa
kaldet Sortjernsten, har endnu ringere Værdi;
det er langt haardere end B., har en blaalig-
sort Farve, et ujevnt Brud og en Vægtfylde
af 4,2. Det forekommer i nyre- eller drue-
formet Skikkelse, indeholder kun 7 pCt. Ilt
og desuden c. 18 pCt. Barytjord og noget
Kiseljord. — Manganit eller Glansmanganerts
i sorte rhombiske Prismer indeholder c. 25
pCt. Ilt og 10 pCt. Vand; det er liaardt, sort
og krystalliserer i firkantede Søiler. — Haus-
mannit eller Sortmanganerts i sorte kvadra-
tiske Octaedre forekommer sjeldnere og sæd-
vanlig blandet med de andre Sorter. — For
at sikkre sig imod Forfalskninger bør man
stedse kjøbe B. i hele Stykker; det bedste
Kjendetegn paa dens Godhed vil da være den
Streg, som den giver, idet virkelig B. let
giver en sort Streg, Manganit en rødbrun og
Psilomelan en brunsort. Pulveriseret B. er
næsten altid blandet med en eller flere af de'
ovennævnte Ertser, som ikke ere tjenlige til
Chlortilberedning; dens Qvalitet lader sig vel
meget nøiagtig undersøge, men dog kun ved
en temmelig indviklet chemisk Proces. God
B. bør indeholde c. 95 pCt. rent Manganover-
ilte; den maa ikke bruse stærkt op med Sal-
petersyre, men næsten ganske opløse sig i
Saltsyre under stærk Udvikling af Chlorluft;
1 Pund ren B. giver c. 2/5 Pund luftformig
Chlor. Desuden anvendes B. i mange andre
Øiemed, saasom til Fremstilling af Ilt, til
Affarvning af Glas (og kaldes da Glassæbe),
til rødligviolette Farver paa Porcellain, til
brun og sort Glasur, Farvning af Emaille,
Glasperler og kunstige Ædelstene, til Olie-
farve, til Fremstilling af Brom og Jod samt
af overmangansure Salte, der anvendes som
Desinfectionsmidier (mineralsk Chamæleon,
overmangansurt Kali og Natron, Natrium-
permanganat).
Brims viger Alan, en Efterligning
af romersk Alun, er af rødlig Farve og til-
beredes i de chemiske Fabriker i Brunsvig.
Brunsviger Garn er en meget fin
og god Sort Hørgarn, som spindes i og om-
kring Brunsvig, hvorfra meget forsendes til
Udlandet. Man inddeler det sædvanlig i tre
Sorter: Trekronegarn, det fineste og jevneste,
spundet af tidlig Hør; dobbelt eller Tokrone-
garn og Enkronegarn, som er den ringeste
Sort. Det forsendes i Bundter paa 2 til 13
Pund.
Brunsviger Grunt er en smuk, grøn
Malerfarve, som tilberedes enten ved at be-
handle Kobber med Saltsyre eller med en
Salmiakopløsning, eller ved at fælde en jern-
fri Opløsning af Kobbervitriol og Alun med
kulsurt Ammoniakvand, og det bestaar da af
kulsurt Kobberilte og Ler eller Kridt. Det
benyttedes tidligere endel som Oliefarve, men
forekommer nu kun sjelden, hvilket ligeledes
er Tilfældet med det saakaldte rensede B. G.
(vinstensurt Kobberilte).
Brunt, chemisk s. Bister.
Bruspulver bestaar af tvekulsurt Na-
tron og Yinsyre; ved at omrøres i Vand,
træde disse to Stoffer i Forbindelse med
hinanden, hvorved der sker en Opbrusning,
idet Kulsyren uddrives.
Brussen kaldes i Riga firkantede, 30 à
40 Fod lange Bjelker, som ere tildannede
efter engelsk Mønster.
Bruyère Krudt s. Krudt.
Bruyères, en Sort fint, kipret Uldtøi,
som væves i det sydlige Frankrig og mest
forsendes til Spanien.
Brygden (Squalus maximus) er en
Haifisk, som om Sommeren findes ved Norges