Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Brunrødt. 107 Brygden. i Kjertelsygdomme, men benyttes nu kun s j elden. Brnnrudt, Fr. Oxide de fer, E. Eed oxide of iron, er en hovedsagelig af Jern- tveilte bestaaende ordinair Malerfarve, som fremstilles ved Glødning af Okker, Svovlkis eller Bundfaldet i Vitriol- og Alunværkerne; man erholder det ogsaa som Residuum ved Tilberedningen af rygende eller Nordhauser Svovlsyre ved Ophedning i Lerretorter og tilsidst ved Glødning i Ovne af calcineret Jernvitriol, i hvilket Tilfælde det sædvanlig kaldes Colcothar eller Caput mortuum. I)et danner et tungt, rødt Pulver, hvis Farve fremtræder i flere Nuancer, efter hvilke det ofte gives forskjellige Benævnelser, saasom Polérrødt, Engelsk Rødt, Rødsten, brændt Okker etc. Det engelske B. anses som det bedste, da det er haardere og finere end andre Sorter. Det bruges dels som Farve paa Træ og dels ogsaa til Polering af Speile og flere Metaller. Brunsten, Pyrolusit, Graabrunstenerts (.Superoxydum manganicum, Manganum hyp eroxy datum), Fr. Savon de verrerie, Man- ganèse oxydé gris, E. Manganese ore, et na- turligt Manganovcrilte, som i ren Tilstand bestaar af 63,22 Mangan og 36,78 Ilt; den findes i Naturen enten i tætte Masser eller krystalliseret i rhombiske Søiler. I tæt Til- stand har den ofte et krystallinsk og bladet Brud, men er da ofte blandet med Kalkspath og Rødjernsten, hvilket nøie maa bemærkes ved Indkjøb afB. som Handelsvare. Den har en jernsort Metalglans, en Vægtfylde af 4,3 —4,8, en Haardhed af 2,5—3,0, er skjør og giver en sort Streg. Den findes flere Steder i Tyskland, navnlig i betydelig Mængde ved Ilmenau, Saalfeld og andre Steder, i Thürin- gen, Harzbjergene, Bøhmen, Mæhren etc., ligesom ogsaa i Frankrig, England og S verig; en fortrinlig ren Sort erholdes fra Ilfeld og Elbingerode ved Harzen. Den forekommer i Handelen i flere Sorter, enten i hele Stykker, hvorfra de vedhængende Stene ere fratagne med Hænderne (den bedste Sort), eller i pul- veriseret Tilstand, men er da ofte blandet med kulsur Kalk eller Brunspath, hvilket ikke alene forøger dens Vægt, men ogsaa har en skadelig Indvirkning ved Benyttelsen deraf til Tilberedelse af Chlor. Under Navn af B. komme flere andre Manganertser i Handelen; men de erstatte kun meget ufuldkommen, og enkelte af dem slet ikke den ægte B. ; vi skulle her anføre de vigtigste. Braunit(Man- gandobbelilte) fra Ilmenau, Elgersburg etc. i mørkebrune, kvadratiske Octaedre indvirker vel ikke skadeligt ved Tilberedning af Chlor, men er kun halvt saameget værd som godB. — Psilomelan eller Haardmanganerts, ogsaa kaldet Sortjernsten, har endnu ringere Værdi; det er langt haardere end B., har en blaalig- sort Farve, et ujevnt Brud og en Vægtfylde af 4,2. Det forekommer i nyre- eller drue- formet Skikkelse, indeholder kun 7 pCt. Ilt og desuden c. 18 pCt. Barytjord og noget Kiseljord. — Manganit eller Glansmanganerts i sorte rhombiske Prismer indeholder c. 25 pCt. Ilt og 10 pCt. Vand; det er liaardt, sort og krystalliserer i firkantede Søiler. — Haus- mannit eller Sortmanganerts i sorte kvadra- tiske Octaedre forekommer sjeldnere og sæd- vanlig blandet med de andre Sorter. — For at sikkre sig imod Forfalskninger bør man stedse kjøbe B. i hele Stykker; det bedste Kjendetegn paa dens Godhed vil da være den Streg, som den giver, idet virkelig B. let giver en sort Streg, Manganit en rødbrun og Psilomelan en brunsort. Pulveriseret B. er næsten altid blandet med en eller flere af de' ovennævnte Ertser, som ikke ere tjenlige til Chlortilberedning; dens Qvalitet lader sig vel meget nøiagtig undersøge, men dog kun ved en temmelig indviklet chemisk Proces. God B. bør indeholde c. 95 pCt. rent Manganover- ilte; den maa ikke bruse stærkt op med Sal- petersyre, men næsten ganske opløse sig i Saltsyre under stærk Udvikling af Chlorluft; 1 Pund ren B. giver c. 2/5 Pund luftformig Chlor. Desuden anvendes B. i mange andre Øiemed, saasom til Fremstilling af Ilt, til Affarvning af Glas (og kaldes da Glassæbe), til rødligviolette Farver paa Porcellain, til brun og sort Glasur, Farvning af Emaille, Glasperler og kunstige Ædelstene, til Olie- farve, til Fremstilling af Brom og Jod samt af overmangansure Salte, der anvendes som Desinfectionsmidier (mineralsk Chamæleon, overmangansurt Kali og Natron, Natrium- permanganat). Brims viger Alan, en Efterligning af romersk Alun, er af rødlig Farve og til- beredes i de chemiske Fabriker i Brunsvig. Brunsviger Garn er en meget fin og god Sort Hørgarn, som spindes i og om- kring Brunsvig, hvorfra meget forsendes til Udlandet. Man inddeler det sædvanlig i tre Sorter: Trekronegarn, det fineste og jevneste, spundet af tidlig Hør; dobbelt eller Tokrone- garn og Enkronegarn, som er den ringeste Sort. Det forsendes i Bundter paa 2 til 13 Pund. Brunsviger Grunt er en smuk, grøn Malerfarve, som tilberedes enten ved at be- handle Kobber med Saltsyre eller med en Salmiakopløsning, eller ved at fælde en jern- fri Opløsning af Kobbervitriol og Alun med kulsurt Ammoniakvand, og det bestaar da af kulsurt Kobberilte og Ler eller Kridt. Det benyttedes tidligere endel som Oliefarve, men forekommer nu kun sjelden, hvilket ligeledes er Tilfældet med det saakaldte rensede B. G. (vinstensurt Kobberilte). Brunt, chemisk s. Bister. Bruspulver bestaar af tvekulsurt Na- tron og Yinsyre; ved at omrøres i Vand, træde disse to Stoffer i Forbindelse med hinanden, hvorved der sker en Opbrusning, idet Kulsyren uddrives. Brussen kaldes i Riga firkantede, 30 à 40 Fod lange Bjelker, som ere tildannede efter engelsk Mønster. Bruyère Krudt s. Krudt. Bruyères, en Sort fint, kipret Uldtøi, som væves i det sydlige Frankrig og mest forsendes til Spanien. Brygden (Squalus maximus) er en Haifisk, som om Sommeren findes ved Norges