Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Brændevin. graabrime, med fine, korte, graalige Haar be- satte, meget haarde og seige Korn, under livis tynde Overhud der befinder sig en hvid, hornagtig Masse uden Lugt og af en ube- hagelig bitter Smag. De indeholde de gif- tige Alkaloider: Strychnin, Brucin og Iga- surin (s. d.), samt desuden Strychninsyre eller Igasursyre; de ere især dræbende for biindfødte Dyr saasom Ulve og Ræve, Rotter og Mus, men i større Doser ogsaa meget giftige for Mennesker. De benyttes hoved- sagelig til Udryddelse af skadelige Dyr; i Medicinen anvender man dem som Pulver og Tinetur, undertiden det brunsorte, ildesma- gende Extract, ligeledes Strychninet og dets Forbindelser. I Homøopathien anvendes Tincturen særdeles meget. Tidligere pul- veriserede man Bræknødder ved at raspe dem, blande dem med Gummivand og tørre dem; en nyere Fremgangsmaade er at lægge dem paa Papir ind i en hed Tørre- ovn, og naar de her ere bievne bløde, skære dem i smaa Stykker og lade dem henstaa i Tarmen indtil de ere bievne ganske tørre og haarde, hvorefter de kunne males paa en almindelig Pulverisermølle. Ted Indkjøbet afB. maa det nøie iagttages, at de ere friske og ikke ormstukne. Brækrod s. Ipecacuanha. Brækvinsten (Tartras stibico kali- cus, Tartarus emeticus eller stibiatus), T. Brechweinstein, er et i Tand og Vinaand let opløseligt, i klare ligesidede rhombiske Pyramider krystalliserende Salt, som frem- stilles ved at koge Vinsten med Vand og Antimonilte, samt filtrere og afdampe Væd- sken til Krystallisation. Det har en i Be- gyndelsen sødlig, senere en ubehagelig me- tallisk Smag og anvendes meget i Medicinen baade indvortes som Brækmiddel og udvortes som Trækmiddel i Plastere og Salver. Den saakaldte * Kopsalve tilberedes af 2 */2 Dele B. og 8 Dele Svinefedt, og Kopplaster af lige Dele B., Harpix og Vox. Brændeved s. Træ. Brændevin er som bekjendt en Blan- ding af Vinaand eller Alkohol. Navnet ud- ledes af »brændt Vin« eller Vinaand paa Grund af Fremstillingsmaaden af Vin eller af Korn, hvilken Operation kaldes »Brænding«, ikke fordi der anvendes Ild hertil, men fordi Produktet af denne Operation besidder en bræn- dende Smag. Brændevin kalder man i Al- mindelighed de Vædsker, der vindes ved Gj is- ring og Destillation af sukkerholdige Vædsker og hvis Indhold af Alkohol beløber sig til mellem 36 —50 Procent. Indeholder den mere end 50 Procent, kaldes Vædsken Spiritus, Sprit, Vinaand eller Alkohol. I Handelen fore- komme mange forskjellige Sorter, som be- nævnes dels efter det større eller mindre Qvantum Alkohol, som de indeholde og dels efter det Materiale, hvoraf de ere tilberedte. Efter Styrken kan man inddele Destillations- produkterne i: 1) Vandfri Vinaand eller ab- solut Alkohol bestaar kun af Alkohol o g indeholder intet eller meget lidet Vand. 2) Høist rectificeret Vinaand indeholder 9—10 Procent Vand. 3) Rectificeret Vinaand be- Vestkyst, hvor den fanges med Harpuner. Den har smaa, svage Tænder, er ikke farlig for Mennesket og er ofte af Størrelse som de største Hvaler, idet den har en Længde af 40—60 Fod. Dens fede Lever giver c. 20 Tdr. Tran. Brysseler Kniplinger ere saavel ved deres Finhed, Hvidhed og Glans, som ved det smagfulde og varige Arbeide de smukkeste af de saakaldte brabantske Knip- linger, som navnlig tilvirkes i Belgien. I England væves ligeledes de saakaldte Brus- sel laces, hvis Bobbinets Grund har sex- kantede Huller, hvori Mønsteret syes med linned Traad. Brysseler Tæpper ere de smukkeste og varigste Gulvtæppetøier, som mest væves i England, med prægtige, couleurte Mønstre og med en Overflade som uopskaaret Fløiel. Islætten og Grundkjeden ere af Hampegarn og Polkjeden, der danner Bugterne paa Ret- siden, af Kamuldsgarn. I Forhold til Antallet af de Farver, der skulle ivæves Mønstret, be- nævnes de 3, 4, 5, 6 frames, da hver Farve Garn indsættes i en Ramme, der er opstillet foran Væven for at Farverne afvexlende kunne fra de i Rammen indrangerede Spoler over- føres i Væven. Man har ogsaa saadanne Tæpper med opskaarne Løkker; de kaldes da Plydstæpper (Wilton carpets). Brysthær (Baccæ Jujubæ), T. Brust-- beeren, welsche Hagebutten, ere de skar- lagenrøde, bæragtige Frugter af Jødetornen, Zizyphus vulgaris, en i Syrien, det nordlige Afrika, Spanien, Italien og det sydlige Frank- rig hjemmehørende, men ogsaa i Sydtyskland dyrket tornet Buskvæxt af 12 til 16 Fods Høide. Den bærer en ægformet Stenfrugt af Størrelse som en lille Blomme og med en rød, læderagtig Hud; Kjødet er gulagtigt eller brunligt og har en sød, vinagtig Smag. De bør være friske, kjødfulde, godt tørrede og smukt røde; de blive imidlertid snart rynkede og holde sig ikke længere end et Aar, hvorefter de tabe deres Smag og blive ormædte. De franske og spanske Brystbær ere større og aflange og ere de bedste, medens de italienske ere meget min- dre og næsten runde. De forsendes over Marseille, Genua og Triest, og anvendes undertiden i Medicinen som kølende og smerte- stillende Midler. — Sorte B. (Fructus Sebe- stenæ) ere de mørkegrønne, ovale Frugter af Cordia Myxa, et i Ægypten, Arabien og Ostindien voxende Træ; de ere af et Agerns Størrelse og anvendtes ligeledes tidligere i Medicinen i Brystsygdomme. Brætter s. Træ. Brækbonner s. Ignatsbønner. Brækkorn s. Ricinustræfrø. Bræknødder eller Krageøine, Krans- øine, ogsaa kaldet Rævekager (Semen Stryclmi eller Nuces Voniicæ) ere Frøkornene af det paa Coromandelkysten, i Bagindien, paa Ceylon, Java og Sumatra voxende Bræk- nøddetræ, Strychnos Nux vomica, som ogsaa benævnes Caniraiu, hvoraf don falske, giftige Angosturabark erholdes. B. ere runde, flade, paa den ene Side lidt fordybede i Midten,