Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Brændevin. 109 Brændevin. staar af 68—70 Dele absolut Alkohol o g 30 —82 Vand. 4) Brændevin er en Blanding af omtrent lige Dele Alkohol og Vand; sæd- vanlig indeholder- det dog Vand i størst Mængde. 5) Lutter er Productet af den første Overdestillering og indeholder med al- mindelige Apparater kun 20 à 25 pCt. Vin- aand. — Vinaand fremkommer ved en (tjæring af sukkerholdige Vædsker, hvorved Sukkeret spaltes i Vinaand og Kulsyre, hvilken sidste fordamper i luftformig Tilstand, imedens Vin- aanden bliver tilbage i Vædsken. Men Vin- aand lader sig ikke alene fremstille af suk- kerholdige Substantser, men ogsaa af en hel Bække organiske Forbindelser, som ikke inde- holde færdig dannet Sukker, men som let lade sig omdanne dertil; hertil henhører alle de Legemer, som indeholde Stivelsemel. — Baastofferne til Spiritusfabrikation kunne ind- deles i tre Hovedgrupper, nemlig: sukker- holdige Stolfer, stivelsemelholdige Stoffer og saadanne Stoffer, som allerede indeholde den færdig dannede Vinaand. Af de førstnævnte benyttes især Sukkerroer, Kosukker-Melasse (s. d.), Morbær, Rørsukkersirup, hvoraf der i Vestindien tilberedes Rum (s. d.), forskjellige Bær og Frugter, saasom Blommer, Stikkels- bær og Kirsebær etc. Til de stivelsemel- holdige Stoffer høre de forskjellige Korn- sorter, Mais og Kartofler, ligesom ogsaa Rens- dyrlav, som ofte anvendes til Brændevins- brænding i det nordlige Europa; efter Ma- terialet benævnes Productet da Kornbrænde- vin, Kartoffelbrændevin, Maisbrændevin etc. Da Vinaand er et meget flygtigt Stof, som allerede koger ved 75—78° C., vil man lette- lig kunne vinde den i mere eller mindre for- tyndet Tilstand af de forskjellige gjærende Vædsker. Ved at bringe disse Vædsker i Kog, fordampes de flygtige, spirituøse Be- standdele, og ved at fortætte Dampene ved Afkøling og opsamle dem, erholder man Brændevin som Product, hvilken Fremgangs- maade kaldes Destillation. I de sydlige Lande tilvirkes paa denne Maade en stor Mængde B., navnlig i saadanne Aar, naar Høsten har været god og Vinpriserne altsaa ere lave, ligesom ogsaa af de ringeste Sorter Vin, som ikke gaa i Handelen. Den af Vin tilberedte B. som indeholder de aromatiske Bestanddele af de destillerede Vine, staar selvfølgelig høiere end den af melstofholdige Stoffer fremstillede B. Den fineste Drue- brændevin er Cognac (s. d.), som mest til- virkes i Dep. Charente af hvide Vine, som have gjæret uden Skallerne, hvis skarpe Smag den saaledes er befriet for. — Af Ris tilvirkes i Ostindien Arak (s. d.); Whisky til- beredes i England af Byg og i Nordamerika af Hvede eller Mais med Tilsætning af Suk- ker eller Sirup. Genever brændes af Rugmel med Tilsætning af Enebær; Boroviczka er en i Ungarn meget yndet, kun af Enebær tilberedt B. ; SlHiOvitz eller Racky brændes af Blommer i Ungarn, Bøhmen, "Wurtemberg etc. — Som Materiale til Brændevinsbræn- ding benyttes i dot nordlige Europa hoved- sagelig kun Korn eller Kartofler. Det malede eller skraaede Korn styrtes i et med varmt Vand af en Temperatur af 60—63 0 R. fyldt Kar; naar den derved fremkomne Mæsk er nedsvalet til c. 52 °, tilsættes et mindre Kvan- tum Malt, og ved Paavirkning af den heri indeholdte Diastas (s. d.) forvandles da Kor- nets Melstof først til Dextrin og derpaa til Druesukker. Naar Mæsken er yderligere af- kølet til c. 15°. bringes den til at gjære ved Hjælp af tilsat Gjær, hvorved Sukkeret om- dannes til Vinaand og Kulsyre; den over- føres nu til Brændekjedelen og destilleres, hvorved Vinaanden adskilles fra de øvrige i Mæsken værende Stoffer og befries fra Største- delen af det indeholdte Vand. I de senere Aar anvendes som oftest hos os amerikansk Mais som Raamateriale paa Grund af denne Kornsorts Billighed; ved Indmæskningen heraf er det imidlertid nødvendigt at benytte varmt Vand af c. 80°, hvorfor de almindelige, min- dre Brænderier opskolde Mæsken med Damp, som igjennem et Rør ledes fra Brændekjedelen til det paagjældende Indmæskningskar. — Efter Beskaffenheden af de Apparater, som anvendes ved Destillationen, erholdes et mere eller mindre stærkt og rent Product, som i Regelen atter maa omdestilleres for at fjerne den deri værende Fuselolie, en farveløs Væd- ske, som giver B. en ubehagelig Lugt og Smag, der stundom søges dækket ved en Tilsætning af Kommen før Destilleringen. I de senere Aar har man imidlertid opfundet de saakaldte Rectificationsapparater eller De- phlegmatorer, hvori der ved en systematisk Afkøling af Dampene ved den første Destil- lation kan produceres Spiritus af 90—95pCt. ; disse Apparater anvendes i mange af vore større Dampbrænderier. For ganske at fjerne den i den raa Spiritus indeholdte Fuselolie be- nyttes en Destillation over frisk udglødede Trækul, som absorberer Fu sei olien; en lig- nende Frcmgangsmaade anvendes til at af- farve Spiritus, som er bleven gul ved at hen- ligge længere Tid i nye Fade. — Til at be- stemme Brændevins Styrke, det vil sige Mængden af den deri indeholdte Vinaand, kan man som Udgangspunkt enten benytte Vægtenheden eller den saakaldte Volumenhed, og udtrykke Resultatet i Procenter. Til at bestemme Styrken efter begge Methoder be- nyttes forskjellige Gradestokke og Aræo- metre (s. d.) ; i de fleste er Bestemmelsen af Styrken efter Vægtprocenter imidlertid for- trængt af den sidstnævnte Methode, nemlig efter Maal- eller Volumenprocenter, de saakaldte Tralles Grader. Ved Spiritus af 90 Volum- procenter eller 900 Tralles forstaar man, at 100 Potter af samme indeholde 90 Potter ren vandfri Vinaand. Almindeligt Brændevin indeholder saaledes 35—45 Volumprocenter, Genever 49, Whisky 59, Rum indtil 78 og sædvanlig raa Sprit 80—85. — B. er en vig- tig Handelsartikel og benyttes ikke alene som Drikkevare, men ogsaa til mange chemiske og pharmaceutiske Øiemed, som Opløsnings- middel af Harpix ved Tilberedelsen af visse Lakfernisser, til Kit, til Fabrikation af vel- lugtende Vande, f. Ex. Eau de Cologne, til Parfumerier og Essentser, til Conservering af Frugter og dyriske Legemer, som Til-