Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Brødtræet. 110 Bulmeurt. sætning til Yin etc. — Vægtfylden af ab- solut Alkohol er 0,794 ved 15° C.; den kan ikke fryse og koger allerede ved 75—780 C. Dens Volumen forandrer sig imidlertid i For- hold til Temperaturen; 100 Potter ved 124/9 0 E. (—ÌÒ1^0 C.) indtage saaledes 101,698 Vol. ved 25°, 98,ft61 ved 1°, og 97,305 Vol. ved ~ 10°. — God Spiritus bør have en vin- agtig, behagelig, ikke fuselagtig Lugt, være vandklar og ikke blive uklar ved at fortyndes med Vand, og maa fordampe fuldstændigt ved at ophedes i en Skaal. For at forbedre dens Lugt og Smag forfalskes den stundom med Tilsætninger af vellugtende Essentser. — Pro- ductionen af Brændevin i Danmark gav i Aaret 1877 et Udbytte af benved 37 Millioner Potter (beregnet til 8°) af 248 Brænderier; heraf udførtes til Udlandet c. 612,500 Potter. Brocltcæet eller Brødfrugttræet (Arto- carpus) er et 40—50 Fod høit Træ med ho- rizontalt voxende, spredte Grene, 1—2 Fod lange Blade og Frugter, som ere saa store som et Barnehoved og veie 3—4 Pd. ; disse Frugter udgjøre et af de vigtigste Nærings- midler for Beboerne af Sydhavsøerne, hvòr Træet oprindelig hører hjemme. Asken af Bladene benyttes blandet med Cocosolie imod Udslæt, ligesom ogsaa et Afkog af Træets Ved og Rødder anvendes som Lægemiddel. Af den i Barken indeholdte Melkesaft til- beredes en Slags Fuglelim. Brom! karse (Nasturtium aquatieum) er en ved Kilder og Bække og Søer vox- ende Plante; den forekommer hyppig i Danmark og anvendes dels som Salat og dels i Medicinen til Grønkur. Buecublade ere Bladene af Diosiua crenata og serratifolia og andre Arter af samme Familie, Buske, der voxe ved det gode Haabs Forbjerg; de ere indtil 1 Tomme lange, have en gjennemtrængende, aromatisk Lugt og en. bitter, pebermyntelignende Smag. De forsendes over Hamburg, Amsterdam og Lon- don, og benyttes i Medicinen som The imod Gigt, Mavekrampe, Vattersot etc. De virk- somme Bestanddele af Bladene ere en Slags Harpix, en ætherisk Olie og Diosmin, en gul- brun, seig Masse af en bitter Smag. Btickidsesiä. T. Buckelpinnen, kaldes undertiden de smaa, med hvidkogte eller gule Messinghoveder forsynede Søm, som benyttes til Sophaer, Stole, Kufferter etc. Bucke tbaud s. Smør. Buckmusseliues* s. Books. Buckskin er et klædelignende, elastisk, kipervævet, stribet eller tærnet uldent Stof, som mest anvendes til Benklæder; det væves af kartet Uld i 2 til 4 Skafter ensfarvet eller i forskjellige Mønstre, har en stærk snoet, ofte tvunden Kjede og et mat Luvdække. Man skjelner sædvanlig imellem Vinterbuck- skins, som ere tykke og svære Stoffer, der ere meget varigere end Klæde, og Sommer- buekskins, der ere tyndere og ofte fore- komme i ringere Qvaliteter og blandede med Bomulds- eller Linnedgarn. De engelske, franske og belgiske B. anses som de bedste, men ere ogsaa de dyreste; de hyppigst fore- kommende ere de saakaldte nederlandske B., som tilvirkes i de preussiske Rhinprovinser, navnlig i Byerne Aachen, Düren, Lennep etc. Bückling; eller Pökling s. Sild. Buddingsten kaldes en Slags Agat, som bestaar af forskjelligt farvede Qvarts- arter. ' Büdesheimer, en særdeles god hvid Rhinskvin, som dyrkes i Rhinhessen. Buffiine kaldes et meget tæt vævet Ben- klædestof, som tilvirkes i Frankrig. Bukkahlade s. Buccublade. Bukkeblade eller Treblade (Menyan- thes trifoliata), T. Bitterklee, Fieberklee, Zottenblume, en paa sumpige Ènge og ved Aaer og Søer voxende perennerende Plante. De af Rodstokken fremvoxende lange Blad- stilke bære trekoblede, glatte, ægformede, 2—3 Tom. lange Blade af frisk grøn Farve og ere uden Lugt, men have en meget bitter Smag. Under Navn af Folia Menyanlhis tri- foliatae eller Tril'olii filmai anvendes disse Blade i Medicinen, navnlig i Dyrlægepraxis, ligesom ogsaa et deraf tilberedt, sortebrunt, meget bittert Extract er officinelt. Det be- nyttes ogsaa undertiden i Ølbryggerierne som Surrogat for Humle, samt til Fabrikation af bittert Brændevin. Bukkehornfi*© eller Græsk Høfrø (Semen Foeni græd) er Frøet af den i det sydlige Europa voxende Bælleplante Trigo- nella Faentini grammi, som ogsaa dyrkes flere Steder i Tyskland, navnlig ved Erfurt, Nürn- berg etc. Frøet er firkantet med en skjæv Fure, haardt, glinsende og gulbrunt eller hvidgult; det har en vammel krydret Lugt og en slimet, bitteragtig Smag. Det inde- holder Stivelsemel og forskj ellige Slimstoffer, og benyttes i Medicinen navnlig til Dyr i Lungesygdomme og udvortes til blødgjørende og fordelende Omslag, ligesom ogsaa til Gul- farvning. Det erholdes enten i hel eller malet Tilstand fra de ovennævnte Steder samt fra Montpellier. Bukkeskind s. Gedeskind. Bulbus Alili s. Hvidløg. Bulbus Colchici s. Tidløs. Bulbus Scillae s. Strandløg. Bulgar© eller Pelle di B. er den ita- lienske Benævnelse for Ruslæder. Bullarbeide kaldes i Østerrig finere, med Metal, Pelemor etc. indlagt Træarbeide, s. Itøarqueteri. Builion er den engelske Benævnelse* paa Guld og Sølv, som er støbt i Barrer. Bulmeui’t (Hyoscyamus niger), T. Bilsenkraut, Zigeunerkraut, Schlafkraut, Hüh- nertod, Tollkraut, er en i Danmark og den største Del af Europa ved Veie, Gjærder og paa Møddinger voxende Giftplante med en lige 1—3 Fod høi, uldagtig haaret Stængel, tandede, bløde og klæbrig haarede Blade og smudsiggule, violet aarede Blomster med klokkeformede, femtandedo Kroner. De smaa gulgraa, fladtrykte, netformet grubede, nyre- formede og ildelugtende Frøkorn, hvoraf der kan presses en gul Olie, sidde i en mange- frøet Kapsel. Hele Planten har et stygt mørkt Udseende og en stærk, ubehagelig be- døvende Lugt. Den giftige Bestanddel deri