Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Buntings. Ill Burgundervine. er et narkotisk Plantealkaloid, Hyoscyam'm, som krystalliserer i hvide, silkeglinsende Naale; ved at fugtes har det en stærk, mod- bydelig tobaksagtig Lugt og en skarp, tobak- lignende Smag. Det er meget giftigt, giver med Syrer Salte, og benyttes ligesom Atro- pin i Øienlægevidenskaben. Bladene og Frøene anvendes i Medicinen, især i Nervesygdomme som beroligende narcotiske Midler ; den friske og tørrede Urt benyttes ogsaa som et krampe- stillende, blødgjørende Middel til Omslag og Plastere. — Den bvide B., H. albus, som voxer i Tyskland* og det sydlige Frankrig, bar en lavere, blødere og mere behaaret Stæn- gel, lividagtige Blomster og Frø, og benyttes ligeledes i Medicinen, men virker mindre kraftigt. — Den af B. tilberedte Olie, Oleum Hyoscyaiui infusimi, bar en smuk, grøn Farve. Et af Planten udvundet Extract af grøn Farve er officinelt og giftigt. Som Modgift imod B. bruger man Garvesyre, Campher Brækmidler og Jod. Buntings kaldes nogle engelske glat- vævede uldne Stoffer, som særlig anvendes til Skibsflag og derfor sædvanlig ere hvide, røde eller blaa, og forfærdiges i Omegnen af Bradford. Biinxl a ti erkai* ere nogle brunt gla- serede Pottemagervarer, især Kaffekander og Tbepotter, som forfærdiges i Bunzlau i Schle- sien, hvorfra de forsendes vidt omkring; navnlig ere de en stadig Handelsvare paa alle Markeder. Burail, en Sort fransk Halvsilketøi, kommer ikke mere i Handelen under denne Benævnelse. Bus-fan ha mb ark (Cortex Buranham, Guaranham eller Monesiæ) stammer- fra ot i Brasilien voxende Træ, Chrysophylluni gly- cyphloeuiu, og benyttes især meget af de franske Læger. Den indeholder en rødfarvende Substants, som ligner Chinarødt, et virksomt, Saponin lignende Stof, Monesin, der bar en bitteragtig, senere skarp Smag og skummer stærkt med Yand. Man tilbereder af denne Bark en Tinetur og en Slags Sirup. Burat, et af Uld og Florsilke vævet let Stof, som tidligere tilvirkedes i Frankrig og Italien. Buratine er et lignende let Stof med Kjede af Silke og Islæt af fint Kamgarn. Buratiner Silke er en Sort persisk Silke, som især kommer til Europa over Saida i Syrien. Bure kaldes i Frankrig en Slags or- dinairt, lærredsagtigt vævet, grovt Uldtøi, som ofte kun bestaar af Kradsuld, men un- dertiden ogsaa af god Uld. Det tilvirkes især i Normandiet og benyttes ofte til Munke- dragter. Under samme Benævnelse haves og- saa et kun af Hør tilvirket Stof (B. loyale), ligesom ogsaa nogle halvt af Uld og halvt af Linnedgarn vævede Stoffer. Bnrgalesas, en Art spansk Faareuld, der erholdes af Mcrinosfaarene, som om Sommeren græsse i Provinsen Burgos og om Vinteren i Estremadura (s. Uld). Bureau kaldes i Frankrig en Art Nau- tilusmusling, som kommer fra Antillerne, og hvoraf der erholdes en Slags Perlemor, der benævnes Burgaudine og anvendes til alle- haande Nipssager, saasom Daaser, Etuier Knivskafter etc. Bnrgosterklæder, en Art ostindiske Bomuldstørklædcr med blaa Grund og tryk- kede, brogede Mønstre, kom forhen ofte til Europa, men tilvirkes nu i Frankrig, hvorfra de mest forsendes til Spanien og Amerika; de ere sædvanlig 1 !/2 Alen i □, og hver Pakke indeholder 8 Stkr. Burgunderbeg s. Fyrreharpix. Burgundervine eller Bourgognevine produceres i det forhenværende Bourgogne, som nu bestaar af Departementerne Yonne, Côte d’or, Saône og Loire. De omfatte de ædleste Frembringelser af den franske Yin- avl, skjøndt der ogsaa findes ringere Sorter iblandt dem. De fleste B. ere røde og meget fyrige, hvilket dog ikke mærkes strax ved Nydelsen, have en behagelig, lidt sammen- snærpende Smag og en fin Bouket; de ere dertil mavestyrkende, men temmelig svære, hvorfor de ikke just egne sig til at drikkes daglig som Bordvin. De bedste røde Sorter maa i det Iiøieste blive 8 à 10 Aar gamle, da de efter denne Tid tabe i Smag og Qvalitet ; de mindre ædle Yine ere allerede fuldstændig udviklede i det 3die eller 4de Aar. I det Hele taget fordrer den røde Burgunder en meget omhyggelig Behandling og maa lagres paa et tørt Sted, da den er den mest sen- sible af alle franske Vine. Efter først at have naact sin fulde Udvikling paa Fade, vil den holde sig bedst ved at omtappes paa Flasker, og navnlig de fine Sorter forsendes derfor som oftest bouteillerede. De hvide kunne allerede omtappes efter at have henligget 1 eller 1 ]/a Aar; de have en behagelig Smag og Aroma og benyttes mest som Dame- eller Dessertvine; ved at henligge i længere Tid bliver deres Farve gulagtig. — Man inddeler Burgundervinen i 3 Hovedklasser, nemlig: a) Ovreburgunder, som mest stammer fra Dep. Côte d’or, dog ogsaa fra Saone og Loire; b) Nedreburgunder fra Dep. Yonne, og c) Maconvine fra Dep. Saone og Loire; enhver af disse Klasser falder igjen i flere Under- afdelinger. Øvreburgunderen er den bedste Sort og henhører til Jordklodens fortrinligste Vine; den udmærker sig ligemeget ved sin smukke Farve, fortræffelige Smag, Corpus, Bouket og Kraft, skjøndt den dog er for- holdsvis let. De bedste Sorter avles imellem Dijon og Chalons ved Saone, men fortrinsvis ved Beaune i Dep. Còte d’or. Af de til 1ste Klasse henhørende Sorter røde Vine maa desuden nævnes: Nuits, Clos de Vougeot, Bomanée, Chambertin, Volnay, Pomard, Biche- bourg, Meursault, Saint-Georges, Chassagne, Taché, St. Vivant etc. — Vinene af 2den Klasse ere ogsaa særdeles gode, men have dog ikke ganske de forannævntes fine Smag og Bouket; til disse henregnes Marsannay, Fixin, Fixei, Savigny, Cliambolle etc. — Til 3die Klasses Vine, som have en smuk Farve, Fylde og Styrke, saa at de i Begelen holde sig bedre end de finere Sorter, hvis Bouket de imidlertid fattes, henregnes : Puligny rouge,