Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Burker. 112 Buxbom. Chorey, St. Romain, Nantoux, Meloisey etc. — Yinene af 4de Klasse hidrøre fra den saakaldte Gamaydrue, som kun i meget varme Sommere giver Corpus og Farve, men ikke megen Styrke; de dyrkes paa Høiderne ved Auxois og i de flade Egne af Departementet. Til disse henhøre Couchey, Carcelles les Arts, Bligny sous Beaume, Perrigny les Dijon etc. — Iblandt de hvide Øvreburgundervine er Montrachet fra Omegnen af Puligny den for- trinligste; den fineste Sort benævnes Mon- trachet ainé, derefter følger Chevalier-Mon- trachet og M. Batard; begge de sidstnævnte henregnes til 2den Klasse, ligesom ogsaa Moursault, Blagny, Pondères, Goutte d’or etc. Derefter følge endnu flere til Bdie og 4de Klasse henhørende Sorter. — Nedreburgun- deren staar med Hensyn til Bouket og fin Smag tilbage for Øvreburgunderen; den hal- en lidt skarpere Smag og ligner mere Bor- deaux vinene. De bedste Sorter ere fra Bjer- get Olivotes ved Dannemoine, samt fra Pitoy, Perriéres og Preaux; til 2den Klasse høre Auxerre, Epineul, Irancy; til 3die Klasse Avalon, Yezelay, Senlis, Migraine, Marguerite etc. Af de hvide Sorter er Chablis den for- trinligste, idet den har en fin Bouket og en behagelig Smag og desuden det Fortrin, at den længe bibeholder sin gjennemsigtige hvide Farve ; dernæst maa nævnes Epineuil og Vau- morillon, Villeneuve, Blancbet samt den hvide Côte de Dannemoine, hvoraf der tilberedes en Art Champagne, som ikke staar langt tilbage for den ægte. Dette er imidlertid ligeledes Tilfældet med flere andre Sorter hvid Bur- gunder, som af mange foretrækkes for ægte Champagne, fordi de ere mere styrkende end denne. — Maconvinene, som voxe i Omegnen af Macon og Villefranche i Dep. Saone og Loire, have vel endel Lighed med Øvrebur- gunderen, men de ere tykkere og ikke saa fine. De bedste Sorter ere Torins ogChenas; derefter følger Romaneche, Fleury og Cha- pelle Guinchey, og de til Bdie Klasse hen- hørende Sorter Lancié, Brouilly, Odenas etc. — Ved Petit-Burgunder forstaar man kun de ordinaireste Sorter, som mest forbruges i selve Landet, saasom Montagny, Sens, Bous- seron etc. — Den aarlige Production af Bur- gundervin udgjør over 2 V, Millioner Hectoliter (over 1 Million Oxhoveder). - De forsendes navnlig fra Dijon og Chalons ved Saone til de forskjellige Søstæder ad Floderne Seine, Loire og Rhone. ■ Bnrker kalder man i Rusland lang- haarede Reisepelse, som forfærdiges af Skindene af de krimske og kaukasiske Bjergfaar. Bnrkly s. Tobak. Burlai (russisk Kumatsch) er et tyrkisk- rødt, ensfarvet Bomuldstøi, • som forfærdiges i de russiske Gouvernementer Astrachan og Kasan. Burrerod (Radix Bardante), T. Klet- tenwurzel eller Grossdeckenkrautwurzel, stam- mer fra 3 forskjellige Arter af Burreplanten, Lappa major, minor og tomentosa; de voxe vildt næsten i hele Europa ved Veie og paa øde Steder. Roden er fingertyk og indtil 1 Fod lang, udvendig sortebrun, indvendig hvid, svampet, har en slimagtig, sødlig bitter Smag og en modbydelig Lugt, som er endnu stærkere, naar Rødderne ere tørrede. De indeholde meget Inulin og desuden Sukker, Extractiv- og Garvestof, Harpix etc. Man anvender dem i Medicinen til blodrensende The og udvendig imod Udslæt, og tilbereder deraf ot brunt Extract; et Afkog heraf er Hoved- bcstanddelen i forskjellige Sorter Haarmidler, som skulle tjene til at befordre Haarvæxten, t. Ex. Burrerodsolie, der koges af Roden med Bomolie. Den maa helst indsamles omEfter- aaret af enaarige Planter, eller strax i For- aaret, førend Stilkene ere bievne liøie. Bu rund juks ere vævede Silkeskjorter, som hyppig bæres i Tyrkiet og som især for- færdiges i Constantinopel. Bushel, engelsk Rummaal, navnlig for ■ Kornvarer, = 8 Gallons = 2,090 danske Skjep- per eller 373/5 d. Potter. 8 B. = 1 Quarter; 10 Quarters = 21 d. Tønder. 1 Boll = 6 Bushels 24 Pecks. Den gamle eller saa- kaldte Winchester Bushel, som endnu stun- dom forekommer, er noget mindre, idet 100 aim. B. = 103V7 W. B. Buso er Navnet paa en Slags Madeiravjn af fortrinlig Qvalitet. Butcher Staat er en Sort engelsk Knivstaal, som i Tyskland sædvanlig kaldes Krampfstahl. Butt, et engelsk Vinmaal, = 593 danske Potter. Buttlæder eller Butts kaldes den bedste Sort engelsk Saalelæder. Bntyrum Antiuionii s. Spydglans- smør. — B. Cacao s. Cacaosmør. — B. Nu- cistæ s. Muskatolie. Butzellærred er en Sort stærkt, bie- get Lærred, som væves i Sachsen, Bøhmen og Østerrig, og som tidligere forsendtes me- get til Hamborg og Bremen, ligesom ogsaa til Italien, hvor det benævnes Tele gregie. De sachsiske kaldes ogsaa Garlix, de bøh- miske Crezlærreder. Buxbom (Buxus sempervirens), T. Buchsbaum, Holl. Palmhout, Fr. Bois de buis, E. Boxwood, det bekjendte, i Sydeuropa og flere Egne af Asien og Amerika hjemme- hørende Træ med glinsende mørkegrønne, læderagtige, vellugtende Blade, som det be- holder om Vinteren. Det forekommer enten som et temmelig • tykt Træ af 12—15 Fods Høide, eller hos os almindelig dyrket i Haver som en lav Busk, der især benyttes til Ind- fatninger af Havebede; den førstnævnte Sort danner i mange Egne hele Skove og voxer paa Steder, som ligge indtil 3000 Fod over Havets Overflade. Det har et meget fast og fint Ved af en smuk, bleggul Farve og en Vægtfylde af 0,912—1,031 ; det er saaledes det tungeste af de europæiske Træsorter. Mest vurderet er det levantiske, som kommer fra Konstantinopel og Smyrna i store Stykker paa 3 à 4 Fod og af en smuk gul Farve. Det spanske er noget blødere, men har det Fortrin, at det er mindre knudret og ikke kaster sig saa let, hvorfor det særlig anvendes til musikalske Instrumenter. B. fra Toscana og Corsika er svagt, men udføres ogsaa kun