Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Byg. 118 Bynke. sjelden. I Frankrig findes B. navnlig ved Jura og i Dep. Øvre Marne, Saône og Loire; dets Yed er mere hvidt og uensartet af Farve og har ofte grønne Aarer, men faar ved at poleres et smukt, flammet Udseende. Bønderne i Jura forfærdige i Vintermaanederne af Vedet af Stammerne og Rødderne smukke Tobaksdaaser, Skeer, Gafler, Knapper, Rosen- kranse og lignende Sager. — B. kommer sædvanlig i Handelen i større eller mindre runde Stykker og anvendes til Forfærdigelsen afFløiter, Klarinetter, Daaser, Skeer, Kamme, Tommestokke, Væveskytter og mange andre Dreier- og Snedkerarbeider, ligesom det og- saa benyttes meget af Xylographer, for hvem dette Ved næsten er uundværligt. — Det raspede Ved og Bladene anvendtes tidligere i Medicinen som sveddrivende Midler. Byg- (Hordeum), T. Gerste, Fr. Orge, E. Barley, den bekj endte, næsten i hele Europa dyrkede Kornsort, som man i Særdeleshed anvender til Ølbrygning, som Staldfoder til Kreaturer, til Forfærdigelse af Gryn, sjeld- nere derimod til Mel og Brødbagning; dog tilsættes undertiden Bygmel til Hvede- og Rugmel. Det benyttes ligeledes til Brænde- vinsbrænding, men giver et mindre Udbytte end Rug og Hvede. Efter Dyrkningsmaaden skjelner man imellem Sommerbyg og Vinter- byg. Kjærnerne af den førstnævnte Sort ere lysegule og egne sig bedst til Ølbrygning, hvorfor Sommerbyg sædvanlig staar noget høiere i Pris end Vinterbyg, som har en blaalig Farve og som mest anvendes til Mel og Gryn. I Handelen inddeles B. sædvanlig efter AxenesForm i følgende Sorter: 1) Sex- radet Byg (H. hexastichon), dyrkes mest som Vinterkorn, men vurderes ikke saa liøit som de andre Sorter, da den fordrer en god Jord- bund og kraftig Gjødning og ikke saa godt taaler Kulden; den giver vel liere, men tem- melig lette Kjærner. — 2) Almindelig, firradet eller smaa Sommerbyg (.H.. vulvare), med 4 Rækker Kjærner i Axet, hvoraf dog kun 2 gaa helt ud til Spidsen, har smaa Korn med tynde Skaller og dyrkes baade som Sommer- og Vinterkorn, da den voxer hurtigt og kraf- tigt, er meget frugtbar og taaler en fugtigere Jordbund end de andre Sorter. En Afart af den firradede B. er den saakaldte Himmelbyg (egentlig Himmalayabyg), med nøgne, let ud- faldende Korn; den dyrkes meget i Orienten, sjeldnere i Nordeuropa; i Tyskland benyttes den brændt som Kaffesurrogat og som Til- sætning til Chocolade. — 3) Toradet Som- merbyg (H. distichon), dyrkes ligeledes hyp- pig, men mest som Sommerkorn; den giver større Udbytte end den forrige, men fordrer en bedre Jordbund, mislykkes oftere og be- høver længere Tid til at modnes, hvorfor den ogsaa maa saas tidligere. Ogsaa af denne Sort gives der en nøgen eller let udfaldende Afart, som kaldes Kaffebyg. — 4) Risbyg (H. zeocriton), T. §art-, Pflaum-, Reis- eller Fächergerste, ogsaa kaldet tysk Ris, er toradet, med langt, udspredt Skj æg, dyrkes meget i Øvreøsterrig, England og Frankrig, og giver mange Korn, hvoraf der tilberedes saavel gode Gryn som god Malt. J. Hjorth: Varelexikon. — Andre Afarter af Byg ere Chevalierbyg, Annatbyg, Paafuglebyg, ierusalemsbyg etc. I Europa findes enkelte vildtvoxende Byg- arter, iblandt hvilke Gold Byg (H. murinum) forekommer paa flere Steder i Danmark. — God Byg maa have fulde, ikke for store, men ensformede Korn, som ikke ere af mat Farve, men glinsende og som dernæst have tynde Skaller og hvidt, fast Mel. — Byg er utvivl- somt Danmarks vigtigste Kornsort, navnlig som Vaarsæd, imedens den i de sydligere Egne oftere saas om Efteraaret istedetfor Hvede, hvor der befrygtes Leiesæd ; i Landene ved Middelhavet kan der i Løbet af et Aar erholdes to Bygafgrøder. Qvaliteten af dansk Byg er forskjellig; den bedste kommer fra Sjælland og nogle af Smaaøerne, dernæst fra Fyen og Jyllands Østkyst, imedens den paa Vestkysten avlede er den fingeste. I Egnen omkring Kjøbenhavn dyrkes hovedsagelig sexradet Byg, som er det mest givtige (20 à 22 Fold), og som benyttes i Mængde af Bryg- gerierne, ligesom ogsaa Halmen er en vigtig Handelsartikel. Til Malt foretrækkes aldeles modent, toradet Sommerbyg, som helst maa være voxet i samme Aar og paa den samme Mark. Toradet Byg veier i Regelen 110—114 Pd. holl. = llLpd. lOPd. pr. dansk Tønde, sexradet Byg 104—108 Pd. holl. = c. 11 Lpd. pr. d. Tønde. — Af Kornvarer er Byg Dan- marks vigtigste Udførselsartikel; de største Qvantiteter gaa til England, navnlig til Lon- don, som har betydelige Maltgjørerier, der forsyne Bryggerierne, hvis Producter ikke alene consumeres i England, men forsendes over hele Verden. Ogsaa Hull og Leith ere vigtige Markedspladser for dansk Byg. — Ud- førselen af Byg fra Danmark udgjorde iAaret 1875 lidt over 1 Million Tdr., hvoraf 619,000 Tdr. til England, 224,103 Tdr. til Norge, c. 114,000 til Tyskland og 26,000 til Holland og Belgien. I 1876 var Udførselen noget mindre, nemlig c. 927,000 Tdr., hvoraf c. 472,000 til England, 214,000 til Norge, 187,000 til Tyskland og 14,000 til Holland og Belgien. Byggryn s. Gryn. Bygkorn, E. Barley corn, et lidet Længdemaal, som endnu stundom bruges i England, hvor det er = 1jä Tomme = 3,885 d. Linier. Bygsnkker, Fr. Sucre d’orge, er en Sort brunbrændt, gjennemsigtigt, sædvanlig i snoede Stænger eller som Bolscher formet Sukker, som anvendes imod Hoste og Hæshed. Ved Tilberedelsen bør der egentlig tilsættes Bygslim, hvoraf det har sit Navn; men det fremstilles nu sædvanlig ved at ophede Rør- sukker til 1800 C., hvorved det smelter til et tykt, farveløst Fluidum, som ved en hurtig Afkøling stivner til en gjennemsigtig amorph Masse, der ved at opbevares en Tid igjen bliver uigjennemsigtig og krystallinsk. Ved en stærkere Ophedning af Rørsukker (210°) erholdes Caramel (s. d.). — B. maa opbevares i tæt tilbundne Glas, da det ellers let paa- virkes af Luft og Fugtighed, hvorved det bliver mat og uigjennemsigtigt. Bynke, almindelig, ogsaa kaldet Graa- bynke (Artemisia vulgaris), T. Beifuss, Jo- 8