Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Byrampants. 114 Bævergeil. hannisgürtel, Fr. Armoise, E. Mugwort, en i den nordlige Halvkugles tempererede Egne hjemmehørende Plante, som voxer vildt paa tørre Høie, Marker og Gjærder. Bladene ere fjersnitdelte, ovenpaa mørkegrønne og nøgne, paa Undersiden filtede og næsten livide ; Plan- ten har en svag, noget bitter Lugt, og kan blive 4 à 5 Fod liøi. Urten og Spidserne af Stilkene, Herba et Suiimiitates Arteinisiæ ru- bræ et albæ, er i Medicinen bleven anvendt som Malurt, og Kodtrævleme, Radix Art. vul- garis, som have en sødlig, modbydelig Smag og en ubehagelig Lugt, benyttes imod Epi- lepsi; der tilberedes deraf baade et Extract og en Tinetur. — Ambrabynke s. Ambra. — Strandbynke eller Strandmalurt (Artemisia maritima) er mindre bitter og kun 1 à 2 Fod høi; den anvendes i Medicinen imod Orm, s. Strandmalurt. — Estragon (A. Dra- cunculus) s. Estragon. — Klippebynke (A. r up es tris) voxer paa Alperne, er 3—4 Fod høi, bar fjerdelte Blade og kegleformede Blomster, anvendes som sveddrivende Middel samt til Absinth. — Chinesisk B. {A. chi- nensis) anvendes i China til Forfærdigelsen af Moxer. — A. Sieberi og A, Contra voxe i Sibérien og Orienten og anvendes i Medi- cinen til Ormefrø (Flores Cince); de inde- holde begge Santonin. — Malurt- eller Bit- ter Bynke (A. Absinthium) s. Malurt. Byrampants kaldes nogle engelske Tøiér af Bomulds- og Linnedgarn, som væves i Lancashire og mest forsendes til Afrika. I Mozambique kaldes de Zuarte. Byssolyt s. Asbest. Byssus s. Muslingesilke. Bækorreclen eller Ferskvandsørreden (Salmo Fario), er en i Norge, Danmark og England i Elve og Aaløb hyppig forekom- mende Art af Laxeslægten. Hos os bliver den sjelden over 1 Fod lang, imedens den i Englands og Skotlands Bjergelve kan naa en Længde af indtil 8 Fod. Denne Fisk, som har et fortræffeligt Kjød, kaldes i Norge Auren. Bænkebider (Oniscus), T. Asseln, Norsk Skrukketrold, er en af mange Arter bestaaende Krebsdyrslægt, hvoraf særlig maa mærkes Belte- eller Pandserasselen (Arma- dillo officinarum eller Oniscus Armadillo) som føres i Apothekerne under Navn af Tusindben eller Millepedes og tidligere benyttedes imod Vattersot og Koldfeber. Den adskiller sig fra den almindelige Bænkebider, Porcellio scaber eller Oniscus Asellus, derved, at den er glat og glinsende med nogle Rækker gule Pletter paa Ryggen, og at den ruller sig sammen som en Kugle ved den mindste Berøring. Begge Arter opholde sig paa mørke, fugtige Steder, under Stene etc.; de have en mod- bydelig, sødlig-salt Smag. De indførtes i sin Tid fra det sydlige Frankrig, men anvendes nu kun sjelden. Bærblaat er et til Farvning tjenligt Farvestof, som udvindes af forskjellige Sorter Bær, saasom Blaabær, Hyldebær, Liguster etc. Kali eller Natron giver et brunt Bund- fald, eddikesurt Bly et blaat. I Forbindelse med Alun eller Kalk, Salmiak og Spanskgrønt giver B. en purpurrød og violet Grundfarve, og anvendes derfor i Indigofarverierne til Farvning af ordinaire Tøier. Bærgult, Fr. Stil de grain, en gul Saftfarve, som benyttes meget i Frankrig og som udvindes ved Udkogning af Korsbær med Tilsætning af Alun, Vinsten og Gum. arab. Den tilberedes ogsaa af forskjellig Finhed i flere tyske Fabriker. Bærgrønt s. Saftgrønt. Bærme eller Spøl er det ved Brænde- vinsbrændingen i Destillerkj edlen tilbage- blivende Residuum, der anvendes som Foder for Kreaturer, da det endnu indeholder ad- skillige nærende Bestanddele. — B. kaldes ogsaa det ved gj ærende Vædskers Henstaaen fremkommende Bundfald, t. Ex. Rester af Gjær. Bævergeil (Castoreum) er en eien- dommelig Substants, som den almindelige Bæver (Castor Fiber), saavel Hannen som Hunnen, afsondrer i to i Nærheden afKjøns- delene liggende sammenhængende Punge, som dog ikke ere synlige udvendig. Naar Dyret er dræbt, blive de skaarne ud, vaskede og tørrede. De ere pæreformede eller ægfor- mede og af meget forskjellig Størrelse, fra 3—7 Tom. lange, 1—3 Tom. brede og 3/4—1 Tom. tykke; dog forekommer der undertiden enkelte saavel større som mindre. De temmelig stærke og faste Yderhinder ere rynkede, mørkebrune og læderagtige og lade sig dele i flere Lag; indvendig findes de fyldte med en harpixagtig, mer eller mindre blød Masse. I frisk Tilstand har B. omtrent en Consistents som Honning; tørret er den fast, men sprød og af en mat eller glinsende brun Farve; den har en bitter, bidende og modbydelig Smag og en meget stærk, for Mange høist ubehagelig Lugt. I Handelen skjelner man imellem to Sorter: 1) russisk eller moskovitisk, 2) canadisk eller engelsk. Den russiske B. er ubetinget den bedste og besidder de ovennævnte Egenskaber; Yder- hinderne kunne let adskilles og Pungene ere mere ægformede og ere ikke aldeles fyldte med Bævergeil, men have gjerne i Midten et tomt Rum. Selve Bævergeilen er mat, medens den canadiske er glinsende i Bruddet. Den canadiske eller engelske B. sælges hvert For- eller Efteraar ved Auction i London af Hudsonsbai-Compagniet, og er af ringere Qvalitet. Pungene ere pæreformede og baade mindre og smallere end de russiske; Skindet er tyndere, løsere og mere ujevnt, og lader sig ikke skille ad i enkelte Hinder. Den in- dre Masse er enten orangegul eller mørke- brun, harpixagtig, glinsende og ikke sprød, derimod stundom talgagtig, og den fattes al- tid det tomme Rum i Centrum. Den har en mindre stærk Lugt og Smag end den rus- siske, idet den er mere mat og ammoniak- agtig. Indholdet af Pungene er forøvrigt meget forskjelligt. En Sort, som forekommer i runde Punge med en tør, sprød, stundom ogsaa blød Masse, som er gjennemsigtig og ikke blandet med Cellevæv, synes at være et Kunstproduct. B. er i det Hele taget ofte underkastet Forfalskninger; for at forøge