Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Britanniner. 102 Brodérmønstre. Britanniner s. Bretagner. British Point Baces, en Efterlig- ning af ægte Brüsseler Kniplinger, tilvirkes i Omegnen af London. Brixner Grant er en af Kobberilte bestaaende Malerfarve, som ligner Brunsviger- grønt, men som nu ikke benyttes meget. Broad Cloths kaldes specielt en Slags fine engelske uldne Stoffer, som navnlig væ- ves i Yorkshire i Stykker af 29 Yards Længde og 11/2 Yards Bredde. I almindelig Forstand benævner man ogsaa saaledes i England alle de valkede, dobbeltbrede uldne Stoffer, som man her indbefatter under Begrebet »Klæde- varer«. Brocade, Fr. Drap d’or eller D. d’ar- gent, T. Brokat, Gold- und Silberstoff, kaldes stærke, svære Silkestoffer med ivævede Guld- eller Sølvblomster eller Figurer. Det be- nyttedes tidligere til Huer, Dameklæder, Veste etc., men anvendes nu især til Messe- dragter og andre Kirkeornater, hvori da hele Grunden bestaar af Guld med ivævede Møn- stre af Lahu, Søiv, Silke o. desi. De rigt udstyrede Stoffer af denne Slags kaldes og- saa Fond d’or. De tilvirkes i Lyon, Paris, Venedig, Genua, Wien, Bairuth etc., og de forsendes i Mængde til Amerika. Brocade-Krystalfarver af Glim- mer kalder man et først i den nyere Tid forekommende Surrogat for Metalbronce. De fremstilles ved at behandle pulveriseret Glim- mer med en Vand- eller Alkoholopløsning af forskj ellige Farvestoffer, Den rene, ufarvede Glimmer giver sølvfarvet Bronce. Ligesom Metalbronce bestaar ogsaa Glimmerbronee af et fintskjældet Pulver og har derfor ligeledes en stæjk Glans; men dets Dækkekraft er paa Grund af Glimmerskjældenes Gjennem- sigtighed ringere end Tilfældet er med Me- talbronce. Det vil derfor være hensigtsmæs- sigt ved Benyttelsen af disse Farver først at overstryge den paagjældende Gjenstand med et andet lignende Farvestof; til Sølv kan saaledes anvendes en Grunding med Blyhvidt, til Blaat Ultramarin etc. Disse Farver for- andre sig ikke i Luften, indeholde ingen Bestanddele, som ere skadelige for Sundheden og kunne fremstilles i alle Farvenuancer, hvilket som bokjendt ikke er Tilfældet med Metalbronce. Brocadél, et tæt, af Silke og Bomuld og stundom kun af Bomuld bestaaende Stof med ivævede Blomster eller Figurer, tilvirkes navnlig i Genua, Mailand og Neapel og be- nyttedes tidligere til Tapeter, Portiérer, Dra- perier etc. Broch er den ungarske Benævnelse paa Krap, navnlig den, som kommer fra Banatet. Brocherede Tnier forekomme baade af Silke, Uld og Bomuld, og ere saadanne figurerede Stoffer, i hvilke Mønsteret frem- bringes af særskilte, af Grundvævet uafhæn- gige Islætstraade, der enten kun strække sig indenfor Grænserne af selve Mønsteret, eller løbe igjennem Kjedens hele Bredde, dog saa- ledes, at de kun ere synlige paa Eetsiden i de fremstillede Figurer, imedens de ligge løse imellem Figurerne paa Vrangsiden, hvor de senere afskæres med en Maskine eller af'klip- pes med en Sax. I førstnævnte Tilfælde ere Tøierne virkelig brocherede, i sidstnævnte kaldes de lancerede- Mønstrene ere hyppig af forskjellige Farver, hvis Vexling frem- bringes ved Hjælp af Vexelladen, i hvilken de til hver Farve svarende Skytter ordnffs. Man har klare brocherede Tøier med tætte Figurer, idet den Plads, som den tykke Fi- gurislæt indtager imellem Grundislættens Traade i Figurerne, staar aaben udenfor disse. Ved Brochering viser Tøiets Bagside sig al- deles ren og glat, ligesom Islætstraadene ere fastere forbundne med hverandre, end ved Lancering; men Anvendelsen af denne sidste er forbunden med langt mindre Tid og Ar- beide, end den første medtager. Undertiden kaldes ogsaa alle flerfarvede Stoffer med fri Mønstre brocherede, til Forskjel fra tærnede, stribede, melerede etc. — B. Stoffer anvendes til Kjoletøier, Shawler, Vestetøier, Baand, ' Tresser o. 1. og vexle i Udseende efter Mo- dens Fordringer. Broches s. Propper. Brocoli, en Slags italiensk Blomkaal. Broderede Toier adskille sig fra bro- cherede Tøier derved, at imedens de sidstnævnte tilvirkes ved at ivæve Mønstre i forskjellige Stoffer samtidig med disses Forfærdigelse, fremkomme broderede Tøier derimod ved at paasy allerede færdige Grundstoffer saadanne Mønstre. Man skjelner sædvanlig imellem fladt Broderi og ophøiet B., det førstnævnte, hvor Traadene ligge umiddelbart paa Tøiet, er let at tilvirke, idet det som oftest kun be- staar i en Syning paa Stramei med Uldgarn eller Silke; det ophøiede B. derimod, hvor- ved Bogstaver, Blomster, Vaaben etc. an- bringes paa Tyl, Musselin, Batist, Silkestoffer etc., fordrer ofte meget Arbeide og stor Kunst- færdighed; i flere Egne af England, Schweitz, Frankrig og Tyskland er det et Hovederhverv for en stor Del af den qvindelige Befolkning. Silkebroderier udføres navnlig til en høi Grad af Fuldkommenhed i Lyon. Imedens B. tid- ligere bestod i Haandarbeide, udføres det nu hyppig paa Maskiner med Naale, som have Spids i begge Ender og et Øie paa Midten. Tøiet, hvorpaa der skal broderes, er udspændt i lodret Stilling, og Naalene ere i regelmæs- sige Afstande fra hverandre befæstede til en Slags Vogn, der kjører frem og tilbage, hvor- ved de ved en sindrig Mechanisme føres ind og ud igjennem Tøiet; en enkelt Arbeiderske er paa denne Maade istand til at brodere med 100 Naale paa éngang. Ogsaa paa Stramei udføres nu fladt B. med brogede Mønstre paa Maskine. — Paabegyndte Broderier eller Tapisserier, af hvilke kun et lille Parti er tilvirket som et Mønster, kvorefter hele Ar- beidet kan fuldføres, ere i de senere Aar komne meget i Handelen og forsendes navn- lig i Mængde fra Berlin. Brodérmønstre ere bievne en ikke uvigtig Fabrikationsartikel, navnlig i Berlin, hvorfra de forsendes over hele Verden. Møn- strenes Grund bestaar af smaa, med Zink- plader paa Papir trykkede og til Aabningerne i Stramei svarende Qvadrater, i hvilke de