Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bøffelhaar. 116 Bøhmiske Vine. forsendes til China, men store Partier ogsaa til Europa, navnlig til England, hvor de ud- gjøre en af de betydeligste og værdifuldeste Artikler i Pelsvarehandelen ; i London solgtes saaledes i Aaret 1873 c. 150,000 saadanne Skind, hvis Værdi i raa Tilstand udgjorde omtrent 8 Millioner Kroner. De fire Femte- dele af dette Qvantum kom fra de aleutiske Øer, Resten fra Shetlandsøerne, Cap og Falklandsøerne. De tilberedes næsten altid i England, idet de ydre, grove Haar fjernes, hvorefter Bundulden sædvanlig farves, og de anvendes da til Dameoverstykker og Pelshuer. Bøffelhaar s. Bøffeluld. Bøffelhorn erholdes af den oprindelig i Indien hjemmehørende, men ogsaa i det vestlige Asien og Sydeuropa forekommende Bøffeloxe (Bos Bubalus). De ere store og næsten trekantede, meget tykke ved Roden, sortebrune og fastere og finere end Oxehorn. De tage ogsaa imod en smukkere Politur end disse og ere derfor endel dyrere. De an- vendes til Kamme, Brilleindfatninger, Kniv- skafter og andre Dreierarbeider, og komme fra Italien og Ungarn, men især fra Calcutta, Batavia og Cochinchina. Bøffelhnder komme hovedsagelig fra Ostindien, Calcutta og Singapore ; de ere langt fastere og stærkere end Oxehuder; fra Java kommer undertiden til Amsterdam en mindre Sort, hvoraf hvert Stykke kun veier 10—15 Pund. Ogsaa fra Angola og andre Steder paa Afrikas Vestkyst forsendes til Frankrig B. under Navn af Empecasset- eller Pacassahuder. Huderne af Tyrene ere de mest værdifulde, da de ere de sværeste og stærkeste; Huderne af den nordamerikanske Bøffel eller Bisonoxe komme kun sjelden til Europa. B. erholdes enten som tørrede eller i saltet Tilstand ; de anvendes til Patrontasker, Bandolerer, Kravehandsker, Bælter og andet stærkt Sadelmagerarbeide. Bøfteluld, canadisk Bøffel- eller Bi- sonhaar kaldes de yderst fine, uldagtige Dunhaar, som den næsten i hele Nordamerika levende canadiske eller amerikanske Bøffel, Bos Bonassus, har imellem de lange og tykke Haar. Denne Uld staar i Qvalitet imellem den fineste sachsiske Faareuld og Vigogne- uld. I de senere Aar forsendes den fra Ca- nada til England i betydelige Qvantiteter og 1 forskjellige Sorter, og forarbeides til fine Filthatte, ligesom ogsaa til Shawler og andre Stoffer. Bøg, almindelig eller Rødbøg (Fagus silvatica), T. Buche, Fr. Hêtre, E. Beech, et over den største Del af Europa udbredt, men hyppigst og frodigst i Danmark og Nordtyskland voxende Skovtræ, som findes indtil 5000 Fod over Havet og indtil 60° n. Br. Det naar en Høide af c. 100 Fod, stun- dom indtil 130 Fod, og et Gjennemsnit af 2 à 4 Fod. Det er først udvoxet i en Alder af 120 til 150 Aar og bærer sædvanlig ikke godt Frø førend det er 60 Aar gammelt, og da i Regelen kun hvert 5te eller 6te Aar, og i de kolde Lande kun hvert 12te eller 15de Aar. Det har en rank Stamme med hvidlig, altid glat Bark, og et fast og haardt Ved, som ikke alene er et af vore bedste Brændselsmaterialier, men ogsaa egner sig fortrinligt til mange Slags Gavntræ, det an- vendes saaledes meget af Snedkere, Bødkere, Hjulmænd, Stolemagere etc., ligesom ogsaa til alle Slags Pæleværk, som enten er under Vandet eller dybt i Jorden, hvor det navnlig er af stor Varighed, naar det nedsættes i grøn Tilstand og saa dybt, at det ikke paa- virkes af Luften. Det benyttes ligeledes til Skibskjøle og andre Skibsdele, som stedse ere under Vandet, hvorimod det ikke egner sig godt til almindeligt Bygningstømmer, da det ikke taaler Afvexling af Fugtighed og tør Luft, i Særdeleshed naar det ved Opsæt- ningen ikke er fuldkommen gjennemtørret. Endvidere benyttes tynde Bøgespaaner af Sværdfegere, Bogbindere, Skomagere etc. Ved at brændes giver Vedet, som har en Vægtfylde af 0,59, henved 1 pCt. Aske, som indeholder over 20 pCt. Potaske; Kullene ere meget faste, hede stærkt og gløde længe. Træets Frugter, Bog eller Olden, modnes i October og afgive en fortrinlig Føde for Kreaturer, navnlig for Svin, som hurtig blive fede deraf. Koldt pressede give de 12—16 pCt. lysegul, velsmagende Olie, der kan be- nyttes til Spisevarer og ogsaa ofte blandes i Bomolie; den kan holde sig i flere Aar, men egner sig ikke til Belysningsmateriale, da den indeholder mange Slimdele; den har en Vægtfylde af 0,92 og fryser ved ~ 17°. Stundom udkoges denne Olie af Frøet, men anvendes kun i techniske Øiemed, saaledes til Sæbefabrikation, men den giver en meget blød Sæbe. Oliekagerne benyttes til Kreatur-, navnlig S vinefedning; Barken, Bladene og Frø- skallerne anvendes som G ar vebark, men have en svagere „Virkning end Egebark; de tør- rede Blade kunne afgive et godt Materiale til Udstopning af Madrasser og holde sig da meget længere end Halm. Ved For- raadning give Bladene en god Bladjord, som benyttes af Gartnere til Potteplanter. — Bøgetrætjære indeholder den bedste Sort Kreosot (s. d.). Bøhmeria nivea s. Chinagræs. Bøhmisk Chrysolith s. Obsidian. Bøhmiske Skokke kaldes nogle ordinaire 5/4 og 6/4 brede, raa eller blegede Lærreder, som væves i Bøhmen i Omegnen af Reichenberg, Friedland etc. i Stykker paa 70 Alen. Ligeledes benævnes saaledes nogle tætvævede, blaa- og hvidstribede eller rød- og hvidstribede Lærreder af s/4 til 7/4 Bredde, hvori de farvede Striber stundom ere af Bom- uld; de komme navnlig fra den sachsiske Grænse fra Omegnen af Rumburg, Schlucke- nau, Hansbach etc. Begge Sorter ere kun manglede og rundt sammenlagte i halv Bredde. Bøhmiske Stene kaldes i Alminde- lighed alle uægte Diamanter, saavel slebne Bjergkrystaller som Glasflusser (s. d.), af hvilke sidste der forfærdiges mange i Bøhmen. Bøhmiske Vine ere middelgode Bord- vine, saavel hvide som røde; de dyrkes navn- lig ved Elben og ere i Regelen af bedre Qvalitet end de sachsiske Meisnervine; den