Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bølle. 117 Cacao. bedste Sort kommer fra Melnik ved Elben, men forbruges mest i selve Landet. Bølle (Vaccintimi) er Fællesnavnet for flere i den nordlige Halvkugles tempererede Egne voxende Halvbuske af Lyngfamilien ; af de i Danmark forekommende skulle vi lier kun nævne Blaabær, Tyttebær, Tranebær og Bøllebær, som alle ere eller ville blive omtalte under deres Navne. Bøllebær faar man af Mosebøllen (s. d.). Bønner (Faba), T. Bolinen, Fr. Fèves, E. Beans, de bekjendte Frøkjærner af mange Arter af Plantefamilien Phaseolus, deles sæd- vanlig i Stangbønner, der slynge sig op ad Stænger, Espaliers etc., og Dværgbønner, der kun blive c. 1 Alen høie; de første bære rigeligst, men de sidste ere lettere at dyrke, baade i Haver og paa Marker. De fleste Sorter Bønner dyrkes kun for at nydes umodne med de grønne Bælge, og Frøkjær- nerne kjøbes sædvanlig kun af Gartnere til Udsæd; de smaa hvide Ærtebønner derimed spises modne og ere derfor en ikke ubetyde- lig Handelsartikel, navnlig i Søstæderne, hvor de i Mængde anvendes til Skibsproviant. De dyrkes meget i Nordtyskland, Holland og Preussen, og bringes i Handelen over Am- sterdam, Hamborg og Havnene ved Østersøen; i Frankrig produceres der ligeledes store Qvantiteter i Omegnen af Paris og i Depart. Oise, Seine og Marne. Den saakaldte Ild- bønne eller tyrkiske Bønne (Ph. Mungo), der i Ostindien er et vigtigt Næringsmiddel, som kun overgaas af Bis, dyrkes nu ogsaa ofte i Mellem- og Sydeuropa. En helt anden Plante er Sobønnen, Bønnevikken, Heste- bønnen eller den Valske B. (Vicia faba), hvis Sj ærner navnlig adskille sig fra de egentlige Bønner derved, at de ikke have Navlen i Midten, men paa den ene tykkere Ende. I Westphalen og Sachsen tjene de hyppig som Næringsmiddel for Mennesker og benyttes meget til Skibsproviant; men de anvendes dog hovedsagelig til Qvægfoder, da de afgive en grov, svært fordøielig Spise. Af andre Sorter Bønner skulle vi endnu nævne Snitte- bønner (Ph. compressas) med høi, slyngende Stængel og flade, hvide, ovale Frø; Pral- bønner (Ph. multif orm), som egentlig høre hjemme i det tropiske Amerika, men dyrkes hos os som Prydplanter og stundom nydes som Snittebønner; Kæmpesværdbønner (Ph. ensiformis Gigas) stamme fra de canariske Øer, men dyrkes meget i Syd-Frankrig ; de have 1 à 2 Fod lange Bælge, som indeholde 20—25 smaa, lysebrune Bønner, som afgive en velsmagende og nærende Spise; Stang- bønner eller hvide B. (Ph. vulgaris) nydes i umoden Tilstand som Gemyse og dyrkes i alle Lande; de indeholde et Melstof, der ofte blandes imellem andre Melsorter og stundom anvendes i Medicinen til blødgjørende Om- slag. Desuden gives der mangfoldige andre Afarter, saasom Windsorbønner med store, flade, gule og næsten runde Korn, Spargel- bønner med hvide, Voxbønner med sorte Korn etc. Bønnetræ s. Guldregn. Børster s. Svinebørster. Bøttepapir s. Papir. C. Caaguys kaldes den bedste Sort Para- guay-The. Cabacallitrae, en fast, varig Træsort af det i Guyana voxende Træ af samme Navn, anvendes til Bygning af Huse og Skibe. Caballeros, en Sort spansk Faareuld, som forsendes fra Castilien over Bayonne. Cacaimas s. Tobak. Cabans ere tykke uldne Mandsfrakker, som forfærdiges i Tyrkiet og mest forsendes til Asien. Ogsaa i Marseille forfærdiges un- der dette Navn lignende Frakker, som navn- lig benyttes af Søfolk og som undertiden ere uden Ærmer og kaldes da halve C. Cabas eller Cabasser s. Maatter. Cabassoni kaldes i Italien en Art vel- smagende Fisk, som fanges ved Kysten af Genua og forsendes vidt omkring. Cabbagetræ s. Partridgetræ. Cabesa er en Art spansk Uld fra Estre- madura. Cabessa kaldes en Slags fin ostindisk Silke fra Bengalen. Cabocbons kaldes i Frankrig Ædel- stene, som ere slebne med Bibeholdelse af deres naturlige, om ogsaa undertiden uregel- mæssige Form. Cab© Boxa s. Tobak. Cabrija eller Cabuja er Navnet paa en Art sydamerikansk Hamp, som navnlig voxer i Peru og Columbien, hvor den spindes til stærkt Garn, hvoraf man forfærdiger meget varige Snore, Maatter, Sække etc. Cacabate s. Jordnød. Cacao kaldes de bønneformede eller mandelformede Frøkorn af det i Mellem- og Sydamerika og paa de fleste vestindiske Øer voxende Cacaotræ, Theobroma Cacao, som