Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cacao. 118 C acao. sædvanlig dyrkes i særegne Plantager, hvor det naar en Høide af 30—40 Pod og en Tyk- kelse af 6—8 Tommer; det voxer meget hurtigt og hærer allerede Frugter fra det 3die Aar og indtil det er 40 eller 50 Aar gammelt. Disse blive 7—9 Tom. lange og 3—4 Tom. tykke og have Form som en Agurk eller langagtig Melon, der er tilspidset. for- oven og forsynet med ti fremspringende Kanter og en Mængde smaa Vorter. Deres Farve er i Begyndelsen bleggrøn, derefter gulagtig og naar de ere fuldkomne modne høirød; de indeholde en hvid, spiselig, syrlig Marv, hvori der ligger 25 til 50 bønneagtige Frø, de saakaldte Cacaobønner, paatværs i 5 Bader. Disse ere af Størrelse som en Oliven, have en haard, men let sønderbrydelig Skal og en olieholdig, violetbrun Kjærne af en bitteragtig Smag. Cacaohøsten kan næsten foregaa hele Aaret igjennem, idet man samtidig finder Blomster, modne og umodne Frugter paa et og samme Træ ; i Brasilien falder Hovedhøsten 'dog navnlig i Maanederne Januar og Juni, i Mexico i Marts og April og af de ringere Sorter i October. Af det vildtvoxende Ca- caotræ høstes Frugten i Brasilien i November. Naar de modne Frugter ere afplukkede, op- skæres de og Kj ærnerne udtages og renses fra Marven, hvorpaa de enten lægges i store Trækar eller kun i Bunker, som omhyggelig tildækkes med Maatter eller Pisangblade, imedens de hver Morgen eller oftere omrøres; de komme derved i en Gjæring, som dræber Spiren og betager dem den overflødige Fug- tighed og den raa, bittre Smag. Man lader dem henligge saaledes, indtil de have antaget en rødbrunlig Farve, hvilket sædvanlig sker i Løbet af fire eller fem Dage, tørrer dem i Solen og renser dem for Støv og andre Uren- ligheder, og de ere nu færdige til at for- sendes; de kaldes da Solcacao. En anden Fremgangsmaade er at kaste Kj ærnerne i en Grube, tildække dem med fint Sand og lade dem henligge, indtil de have tabt deres Skarphed; de saaledes behandlede Bønner ere velsmagende og benævnes Jordcacao. Et Ca- caotræ giver sædvanlig 4—6 Pd. friske Frø, som i tørret Tilstand ville veie 2—3 Pd. I sin Hjemstavns hede Klima holder C. sig ikke længere end et Aar; i Europa kan den uden at tage Skade opbevares 2 à 3 Aar. — Af C. tilheredte Spanierne i sin Tid en Drik, som de i Aaret 1520 bragte til Europa under Navn af Chocolatl; men Tilberedelsesmaaden forblev i lang Tid en Hemmelighed. Senere blev den dog bekjendt og hurtig udbredt over hele Europa og til alle civiliserede Lande i Verden, og Forbruget af C. blev snart saa almindeligt, at disse Bønner ere bievne en meget vigtig Handelsartikel. I den nyere Tid har imidlertid den stedse tiltagende Ny- delse af Kaffe formindsket Brugen af C. ikke ubetydeligt. — De i Handelen forekommende Sorter ere af meget forskjellig Godhed; denne er hovedsagelig betinget af den større eller mindre Mængde Olie, som indeholdes i Frøene, ligesom ogsaa Klimaet, Træernes Alder og den mere eller mindre omhyggelige Behand- ling ved Dyrkningen og Indhøstningen har væsentlig Betydning. Man benævner dem sædvanlig efter Productionsstedet, og ere de vigtigste Sorter følgende: Soconusco, fra Distrietet af samme Navn i Staten Guatemala, er den fortrinligste Sort, men kommer kun sjelden i den europæiske Handel; den levere- des tidligere kun til det spanske Hof. Den har smaa, fulde, tyndskallede, rødbrune Frø af livlig Farve, som indeholde megen Olie og som have en fin Aroma og en meget mild, sødlig Smag. En ligesaa god og mere finkornet Sort er den fra Esmeralda i Ecuador, ligesom ogsaa Oaxaca fra Mexico, af hvilken sidste Sort der dog kun udføres ubetydeligt. — Efter denne følger Caracas Cacao fra Venezuela med mindre, tykke, uregel- mæssige, convexe, stundom ægformede Frø af blegbrun Farve og med tykke, støvbedæk- kede Skaller; Kj ærnorne ere rødbrune, meget fede og have en behagelig mild, kun lidet bitter Smag. Naar Frøene imidlertid ikke ere bievne tilbørlig modne, ere de flade, og Kjærnen er da mager, violette og af en bitter sammensnærpende Smag. De blandes ofte med de brasilianske Sorter Maranham og Para. — Nærmest ved den sidstnævnte Sort staar Santa Martha og Pedraza C. fra Ny- Granada og Maracaibo C. fra Venezuela, med store, runde, tyndskallede Frø, som indeholde en sortebrun Kjærne. — Derefter følge de i den europæiske Handel hyppigst forekommende sydamerikanske Sorter: Guayaquil fra Ecuador, med temmelig store, lidt fladtrykte og glatte Frø og mørkerøde eller violette Kj ærner af en lidt bitter, men ret behagelig Smag. — Guyana C. dyrkes nu ikke meget, da man der har lagt mere Vind paa Dyrkning af Sukkerrøret; hertil hører Essequibo og Surinam med store, faste, indvendig mørke, rødbrune Kjærner af bitter Smag og med et smudsig graat leret Overtræk paa Skallen, og B?rbice, som har smaa, fede, udvendig graa og indvendig rødbrune Frø, som ere saa skjøre, at de med Lethed kunne trykkes itu imellem Fingrene; endvidere Cayenne, som har en glat, ikke bestøvet, graabrun Skal og blaarøde Frø af en skarp, bitter Smag. — Brasiliansk C., hvis Frø ere flade, noget kileformede, med den ene Band næsten lige, den anden meget convex, og af en smuk brunrød Farve, forekommer i følgende Sorter: Maranham eller Maragnon, der hyppig forsendes til Europa; den har brede, flade Frø med glat Skal og en meget fed, rød eller violet Kjærne af en lidt bitter, men dog behagelig Sniag; Para C. er næsten ligesaa god, men Frøene ere mindre og mør- kere og have en mere bitter Smag. — Vest- indisk C., 0- eller Antil-Cacao har sædvanlig smaa, røde eher kjødfarvede, stundom lyse- brune Frø; af ringere Qvalitet ere de mørke- brune, flade Frø, idet de have en mere skarp og bitter Smag. Den dyrkes næsten paa alle de vestindiske Øer; den bedste Sort er dog Trinidad, som oftere anses lige saa god som Caracas; Martinique er en noget ringere Sort, som ofte forsendes til Europa; Frøene ere noget fladtrykte, af en livlig rød Farve og med mørk-violette eller olivenbrune Kjær- ner. Uagtet deres noget skarpe og bittre